Forlagets beskrivelse: På kant med klodens klima - om behovet for et ændret natursyn En forsvarstale for klodens klima. Et opgør med det brutale natursyn, som hersker inden for økonomi, produktion og forbrug. Vi mener at vide, at naturen er til for vores skyld udelukkende. »Det er nødvendigt at ændre natursyn« skriver Ole Jensen i bogens forord. »Det går ikke længere an blot at betragte naturen som værende til for os mennesker. Vi må genlære agtelsen for skaberværket, for de "håndgribelige miraklers" verden (Johannes V. Jensen). Vi må indlære en hidtil ukendt sans for det uerstattelige, som nu med ét er truet af vore magtmuligheder. Vi må oplære os i selvbegrænsningens kunst.« "Ole Jensens bog er en på en gang dybsindig og skarp efterfølger til bogen I vækstens vold fra 1976. Den er et af de klogeste og mest helstøbte opgør med det, Løgstrup kaldte den moderne vanvidskultur. Den er skræmmende velunderbygget i sine analyser, men også håbgivende. I vækstens vold fik megen omtale og blev oversat til flere sprog. Denne bog er endnu bedre og endnu dybere end den første." Mikkel Wold, Information »Ole Jensens bog om vores udnyttelse af naturen har mange bevidsthedsudvidende pointer og vinkler. Den bør læses, før det er for sent« Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad Udgivet 20-01-2011 Anis 176 sider > Køb bogen |