Startskudet har lydt og København has gone Hopenhagen

Af Julie Skak, Generation K

Så er COP 15 skudt i gang. For en novice som mig, det meste af Generation K og 85 % af alle de unge delegerede er topmødet ekstra stort. Samtidig med at vi er klar over det historiske perspektiv i COP15, er det for mange af os første gang at vi har mulighed for at snuse til arbejdet i FN. Det er en overvældende oplevelse. Med plads til 15.000 akkrediterede pressefolk, politiske medarbejdere, ngo'er – for ikke at tale om politi, praktiske hjælpere mm. er Bella Centeret som en summende bikube. Der sker tusind ting på samme tid og det er op til dig selv at prioritere hvad din tid, kræfter og opmærksomhed skal rettes imod. Jeg har brugt den første dag på at introducere mig selv bredt til hvad det vil sige at være med til et FN-topmøde. Her vil jeg kort gengive min dag og den masive mængde af input og oplevelser den har budt på, samt hvilken følelse man står tilbage med efter den første dag.

Sammen med Generation K's medlemmer startede jeg ud i "Karen Blixen"-salen, var vi overværede åbningsceremonien. Det er tydeligt, hvor langt værtslandet vil strække sig for at få en aftale hjem og øge Københavns ry som Hopenhagen. Således startede dagens danske talere Lars Løkke Rasmussen, Ritt Bjerregaard og Connie Hedegaard flot og klart ud. Beskeden er umiskendelig at "it's time to settle the deal" som Ritt Bjerregaard sagde i hendes velkomsttale. Bare i går ville mange have ment, at det ville være at lægge hovedet på bloggen at komme med sådanne udmeldinger, men effekten kunne man mærke med det sammen – der har hersket en positiv stemning hele dagen i Bella Centeret.

I hendes åbningstale sagde Connie Hedegaard, at "Mødet er vores største chance nogensinde for at gøre noget ved klimasituationen. Det vil vare meget lang tid før vi får en lignende chance igen, hvis dette overhovedet er muligt." Af de tre danske hovedtalere var hun klart den mest selvsikre og determinerede. Connie Hedegaard virkede ambitiøs i sin tale og hun viser klart, at COP'en ikke skal ende som det flop negative røster ellers har insisteret på i den sidste lange tid. Hun var imponerende i sit bestemte udtryk, både bag skiltet President og når man tilfældigt stødte ind i damen i de brede korridorer rundt omkring i Bella Centeret.

Resten af dagen bød på indledende møder i de afdelingerne af ungdomsdelegationernes interessegrupperinger, workshops, happenings og iagttagelse af de store åbne forhandlinger. Som en person der er interesseret i klimaemnet er COP'en en fantastisk mulighed for at komme rundt og snuse til lidt af hvert. Jeg fik selv sat mig ned og uddybet min viden om hvilken strategi og udfordringer regeringerne i vores skandinaviske brødrenationer arbejder med lidt hen på eftermiddagen. Den viden vil jeg arbejde videre med på torsdag, når jeg skal deltage i workshops i DGI-byen omhandlende de oprindelige befolkninggrupper i de nordiske landes muligheder og fremtidsudsigter.

Til slut vil jeg blot citere en tilfældig delegeret, som jeg hørte udbryde "This town has gone crazy". For det passer jo meget godt på det indtryk man får af både Bella Centeret, Rådhuspladsen, DGI-byen og de fleste andre mulige og umulige dele af byen. Men bag cirkusset og alle de neonfarvede politiveste gemmer der sig en oprigtig bekymring og et ønske om at ændre vores alle sammens fremtid. Jeg kan kun opfordre alle til at udnytte dette fokus og alle de ressourcer der bliver tilført området i disse dage. Dette er vores alles unikke chance for at udvide vores egne og andres horisonter. Lad os arbejde videre med udtrykket Hopenhagen og lade drømmen om at det hele nok skal ende godt vækkes til live.



Camila fra delegationen følger med fra forreste række. Foto: Jeppe Branner