Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Telefonbokse som ladestation
En af udfordringerne for udbredelsen af elbiler er muligheden for nem opladning. I Østrig satser man nu på de mange telefonbokse, som mobiltelefonen har gjort overflødige. Den første ladestation i en omdannet telefonboks havde premiere ved Telekom Austrias hovedkvarter tirsdag i denne uge.
Østrig har 13.500 telefonbokse, som er ved at blive taget ud af drift. Teleselskabets chef, Hannes Ametsreiter, kan dog ikke love, at alle bokse bliver til ladestationer. Det afhænger af behovet i markedet, siger han ifølge Energydaily.com.
I dag er der kun 223 elektriske biler i Alpelandet plus 3559 hybridbiler, som kører delvis på el. I alt er der 4.36 millioner biler på de østrigske veje. Men den østrigske motorunion VÖeC forudsiger, at antallet af elbiler vil stige til 405.000 i 2020.
Kilde: Energydaily.com
Kilde: Publikum Kommunikation
6. maj 2010, 09:33 0 Kommentarer · 1744 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Telefonbokse som ladestation:
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.