El Niño

KATEGORI: EL NIÑO
Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.


KLIMAÆNDRING/EKSTREM El Niño HYPPIGHED

Er El Niño blevet hyppigere?

El Niño fænomenet har eksisteret i hundreder af år, ifølge nogle data måske millioner af år, altså længe før de nuværende klimaændringer satte ind. Men omkring 1976/77 ændredes mønsteret for El Niño pludseligt, og det nye mønster er fortsat siden (3555). Der har været relativt flere hyppigt forekommende og mere vedvarende episoder af den varme El Niño klimatype i forhold til den kolde La Niña klimatype (3555). Dette er yderst usædvanligt ud fra erfaringen fra de sidste 120 år, som man har måledata fra (3555). I områder, hvor El Niño fremkalder tørke eller overdreven nedbør, har tørken eller den kraftige nedbør været mere intens end normal (3555).

El Niño begivenheder er blevet hyppigere, mere længerevarende og mere intense gennem de sidste 20-30 år i forhold til de tidligere 100 år (3654 s.63). Man mistænker El Niño fænomenets ekstreme udvikling i de senere år for at have noget med den menneskeskabte klimaændring at gøre (3654 s.7).

Den næstmest intense El Niño i hele 1900-tallet skete i 1982-83. 1982-83 (3654 s.6). Overfladevandet var i gennemsnit 7°C varmere end normalt. (3654 s.6). Eftervirkningerne sås kloden rundt, idet det medførte oversvømmelser eller tørke på næsten alle kontinenter på Jorden (3654 s.6).

I 1990 opstod en El Niño, som voksede i omfang indtil 1992, men aldrig helt forsvandt inden en ny El Niño dannedes i 1995 (3654 s.6). Denne nærmest dobbelte El Niño medførte oversvømmelser i det centrale USA og i Andesområdet og tørke i Australien og Afrika (3654 s.6).

Denne El Niño-periode, som var den længste i 1900-tallet, blev fulgt af endnu en El Niño allerede i 1997-98, som blev til århundredets mest intense El Niño og som medførte ekstreme oversvømmelser i Kina og det indiske subkontinent og tørke til Indonesien - hvilket førte til kæmpestore skovbrande, som udsendte en tåge af tyk røg tusinder af kilometer væk (3654 s.6).

Hvad er El Niño-fænomenet?

Det regnmønster, som medfører oversvømmelser eller tørke omkring de tropiske områder, påvirkes stærkt af overfladetemperaturen af havene - især havtemperaturen i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst (3654 s.5). Især havtemperaturen i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst (3654 s.5). Hver 3. -5. år opstår et større område med varmt vand, ofte ved juletid, - deraf navnet El Niño ("drengebarnet") (3654 s.6).

Hvilken betydning har El Niño-fænomenet?

El Niño fænomenet: Det varme havvand ødelægger fiskeindustrien, fordi det varme overfladevand forhindrer, at næringsstoffer fra det dybereliggende, koldere havvand når op til overfladen, hvor fiskene og deres byttedyr lever (3654 s.6).

Hvordan vil klimaændringerne påvirke El Niño-fænomenet?

Mange klimamodeller forudsiger, at El Niño-fænomenet styrkes af den generelt varmere havoverflade, så troperne i fremtiden vil blive mere El Niño-lignende. Det østlige tropiske Stillehav vil blive opvarmet mere end det vestlige tropiske Stillehav. Der vil ske en østforskydning af nedbøren (3654 s.128). Sommermonsunen i Asien forventes at blive kraftigere, og dens regnmønster vil blive mere variabelt. (3654 s.128).

EL NIÑO/ÅRSAG

Hvad skyldes El Niño fænomenet?

Hovedårsagen til El Niño fænomenet er to lufttryk-systemer, det australsk-asiatiske lavtryksystem og det sydlige Stillehavs højtrykssystem (3614 s.81). Disse to systemer opfører sig altid modsat af hinanden. Når lufttrykket i det sydlige Stillehav er særligt højt, er der lavtryk i den australsk-asiatiske region, og omvendt. Denne fordeling af lufttryk er, sammen med to cirkulationsceller, ansvarlig for El Niño fænomenet (3614 s.81).
Den ene cirkulationscelle er påvirket af varm luft, som stiger op i atmosfæren i området omkring ækvator. Denne luft bevæger sig mod polerne, og synker ned igen omkring 30° på nordlig og sydlig halvkugle. Derefter vender luften tilbage til ækvator som almindelige overfladevinde.
Den anden cirkulationscelle er sammensat af luftmasser, som bevæger sig fra øst mod vest i lave højder nær ækvator, for så senere at returnere mod øst i højere luftlag. Den del af denne cirkulationscelle, som findes i lav højde, presser varmt overfladevand foran sig mod vest med tilstrækkelig energi til at hæve havniveauet i det australsk-asiatiske område med 25 cm (3614 s.81). Denne mod-vest-rettede flytning af vand kompenseres af Humboldtstrømmen, som er kold, meget iltrig og som bringer meget næringsstof med sig. Denne strøm stiger op ud for Sydamerikas kyst. Derfor er der særlig mange fisk og fiskeædende fugle og dyr her.
Imidlertid kan ændringer i forskellen på atmosfæretrykket mellem et australsk-asiatisk lavtryk og et højtryk over det sydlige Stillehav svække hele systemet af luftmasse-udveksling: Der sker det, at varmt vand sendes tilbage østpå, hvor det opvarmer luftmasserne. Den opstigende arm af den store luftcirkulation bevæger sig mod øst i retning mod Sydamerikas vestkyst, hvor den forårsager kraftig nedbør og karakteristiske skyformationer, når den opstigende varme luft kondenserer til vanddråber og skydannelser ud for Peru og Equadors kyst. Den opstigende næringsrige Humboldtstrøm svækkes og fiskebestanden og dyrelivet i havet går tilbage. I denne situation får Australien og Asien alvorlig tørke (3614 s.81).

LA NIÑA/VIRKNING

Hvad er La Niña?

I hælene på en El Niño kommer ofte en La Niña. Under La Niña afkøles områder i det sydlige Stillehav, medens det tropiske Atlanterhav opvarmes. Det skaber betingelser for udvikling af hyppige og stærke tropiske orkaner og cycloner (3619 s.xi)

El NIÑO/VIRKNING

Hvad er El Niño?

El Niño år er unormalt varme år på tropiske breddegrader (3619 s.5). El Niño er et vejrsystem, som er kendt for dets katastrofale vejrforhold. Med meget voldsomme skybrud, floder der går over deres bredder og landskred som ødelægger bygninger og medfører omkomne. Og som i andre områder af verden medfører tørkekatastrofer og skovbrande. Varme havtemperaturer ødelægger store populationer af fisk, dræber koraller og medfører at mange dyr i havet vandrer langt væk. Dertil kommer rasende orkaner, eroderede strande og ødelagte bygninger langs kysterne. I tidligere tider skulle dertil lægges talrige skibsforlis (3619 s.xi). Nogle måneder efter, at man i Peru og Equador har oplevet katastrofal regn og oversvømmede floder, optræder vinterstorme ved Stillehavskysten i Nordamerika og tørke i Indonesien, Kina, Australien og Indien (3619 s.16). Under en El Niño forskubbes nedbørsforholdene i troperne, så Indonesien og Australien får tørke. Tørke får de også i det østlige Brasilien og i det sydlige Afrika. Derimod regner det alt for kraftigt i Ecuador, Peru og Chile (3626 s. 30). El Niño medfører, at der kommer flere tropiske storme i Stillehavet, men derimod færre end normalt i Caribien (3626 s. 30).

El NIÑO/VIRKNING/BETYDNING

Hvornår begyndte videnskaben at interessere sig for El Niño?

El Niño fænomenet blev ikke studeret i væsentlig grad før en særlig kraftig El Niño forekom i 1957, hvilket tilfældigvis faldt sammen med, at året var det Internationale Geofysiske År (3619 s.4). El Niño fænomenet blev dog først almindelig kendt i den industrialiserede verden i 1972-73 (3619 s.18). Der havde i en halv snes år foregået en "tunkrig" mellem USA og Peru. Kanonbåde fra Peru forsvarede fiskeriterritoriet mod fremmede tunfiskertrawlere. I 1968 konfiskerede general Juan Valasco-Alvarado, der havde taget magten i Peru ved et militærkup, de amerikanske olieboringer ved landets nordkyst. Peru søgte og fik politisk støtte fra Sovjetunionen. I de år var Peru verdens største fiskernation. De fangede især ansjos [eng.:anchovies], Engraulis ringens. Det er en koldvandsfisk, som lever i den planktonrige Perustrøm. I 1970 høstede Peru næsten 10 millioner ton af denne fisk. Biologer advarede om, at hvis et så stort fiskeri faldt sammen med en El Niño, ville det bringe artens overlevelse i fare (3619 s.18). Der blev ikke lyttet til denne advarsel. I 1971 var ansjos-fangsten på 12 millioner ton ansjoser. Men så ramtes Peru af El Niño i 1972-73. Denne El Niño var ikke århundredets værste, men netop Peru blev hårdt ramt (3619 s.18). Populationen af ansjoser var svækket af overfiskningen, og på grund af El Niño ikke i stand til at gyde i normalt omfang i det varme vand. Fiskerbådene begyndte at vende tomhændede hjem, og fuglefjeldene skrantede. Fiskeforarbejdningsfabrikkerne var lammede og på strandene lå døde fugle og sæler (3619 s.18). Af de ca. 27,5 millioner havfugle i 1970 overlevede kun 1,8 million krisen (3619 s.18). I 1982 var dette tal steget til 8 millioner fugle (3619 s.18). Selv i 1990'erne nåede fuglebestanden aldrig over 10 millioner fugle (3619 s.18). Blandt disse fugle er skarver (guanay) særlig bemærkelsesværdige, idet deres ekskrementer, som ophobedes ved skarvkolonier på små klippeøer ud for kysten, er en naturlig gødning, som kendes som guano. Det var en af Perus hovedeksportkilder midt i 1800-tallet. I dag udnyttes det stort set ikke (3619 s.18).
Sammenbruddet af fiskebestanden ud for Peru var første gang, hvor en stor fiskebestand blev ødelagt for øjnene af verdens fiskerimyndigheder. Det var ganske vist sket tidligere i form af Stillehavssardiner ved Californien i 1940'erne og Sakhalin-sardinerne i 1920'erne, men det var længe siden (3619 s.18).

El NIÑO/HYPPIGHED

Er der en regelmæssighed i El Niño-fænomenets forekomst?

Præcise studier af hyppigheden af El Niño og den "sydlige oscillation" (ENSO) har vist, at der er en regelmæssighed, idet de grundliggende forekommer med 3½ års mellemrum. Kraftigere El Niño kommer hver 6. år (3619 s.9). Årsagen til denne underliggende regelmæssighed er ukendt.