Husk mig
▼ Indhold

Klimaet i Australien

Australiens klima og vejr:

Australiens klimazoner
Australiens klimazoner. Grafik: Martyman, Wikipedia.
Da Australien dækker over et stort område, er klimaet meget forskelligartet. Generelt er kontinentet dog varmt og tørt, præget af den tørre sydøstlige passatvind, der som regel blæser ind fra det stabile højtryk i Det Indiske Ocean.

Om sommeren, dvs. fra november til marts, ligger temperaturen i det meste af Australien over 25 grader. I den centrale del af landet er det varmt hele året, dog med stor forskel mellem nat- og dagtemperaturer i ørkenområderne.

Det tørre klima gør sig især gældende i den centrale og vestlige del af Australien, hvor der ligefrem kan gå flere år uden nedbør. Østpå falder der dog en del regn, og på den nordlige del af Australien, hvor klimaet er tropisk, er der decideret regntid fra december til marts.

Det er i den sydligste del, der ligger længst fra ækvator, at man oplever de største årstidsvariationer, hvad angår temperaturen. Tasmanien og Victoria har det køligt om vinteren, hvor der ofte falder en kold regn. Dog ses sne yderst sjældent.

I sensommeren kan den nordøstlige del af Australien rammes af cykloner, der medfører omfattende skader og store nedbørsmængder.

Australiens klima er under kraftig påvirkning af vejrmønstret El Nino, hvilket betyder, at klimaet, især nedbørsmængderne, kan variere kraftigt fra år til år afhængigt af de overordnede udsving.

Klimaændringer i Australien:

Bushfires
Bushfire i Kakadu National Park, 2005. Foto: Thomas Schoch.
Australien omtales ofte i forbindelse med mulige konsekvenser af den globale opvarmning.
Først og fremmest frygtes det, at perioder med længerevarende tørke vil forekomme hyppigere, hvilket især gør sig gældende i den sydvestlige del af landet. Der har været talt en del om en mere permanent tørkesituation i Australien som følge af ændrede klimaforhold, idet store dele af landet mere eller mindre har været tørkeramt fra 1995 til 2009. Denne langvarige tørke har været den værste i Australiens historie, og mange tilskriver den de globale klimaændringer. En del af forklaringen kan dog også skyldes ekstreme El Nino/La Nina-forhold i den sydlige del af Stillehavet i disse år.

Den øgede tendens til tørke øger også risikoen for vejrsituationer, der igangsætter skovbrande, også kendt som bushfires, som dem, der fandt sted i begyndelsen af 2009. Dette forhold gør sig især gældende i den sydøstlige del af landet.

En anden konsekvens af klimaændringerne, som man frygter i Australien, ikke mindst i turistindustrien, er uddøen af koralrev som følge af stigende vandtemperaturer. En række af koralrevene langs de australske kyster, herunder Great Barrier Reef, er ifølge IPCC's seneste rapport truet på livet og kan angiveligt tage omfattende og irreversibel skade ved en yderligere temperaturstigning på blot 1 grad.

Fra Berlingskes Klima-wiki:
Australien består af Australien og Tasmanien og har det officielle navn Commonwealth of Australia. Australien er en forbundsstat med konstitutionelt monarki, hvor den britiske dronning er statsoverhoved.
Australien har et samlet areal på 7.713.000 kvadratkilometer med 36.735 kilometer kystlinje. Der bor 20,2 mio. indbyggere i landet, som er inddelt i to territorier og seks stater. Hovedstaden hedder Canberra og der bor knap 400.000 indbyggere. Den største by er Sydney, som har knap 4 mio. indbyggere.

De oprindelige indbyggere i Australien kaldes aborigier. England opdagede Australien i 1778 og ca. to tredjedele af befolkningen i dag nedstammer fra briterne. Resten af befolkningen udgøres af aborigier, indvandrere fra Asien, Europa og Latinamerika.

Der var et regeringsskifte i slutningen af 2007, hvor Kevin Rudd (Labor) blev valgt til premierminister. Premierministeren besluttede allerede ved udgangen af 2007 at ratificere Kyoto-protokollen, hvilket hans forgænger ikke havde været villig til at gøre. Det betyder, at Australien blev fuldstændig medlem af protokollen ved udgangen af marts 2008, hvorved det var det 176. land til at ratificere protokollen.

Australien er et af de lande i verden, som udleder mest CO2 per person. Hvis ikke Australien formår at nedsætte deres udslip af drivhusgasser, kan det få stor indflydelse på deres levemåde. Gennemsnitstemperaturen i landet er allerede steget ca. 1 grad over de sidste 50 år og hvis den globale opvarmning forsætter, så vil Australien opleve, at temperaturen stiger yderligere. Det kan medføre mere ekstremt vejr, flere tørker og dermed også, at det bliver sværere for dem at dyrke afgrøder. Dette har blandt andet de australske vinbønder måtte erkende. Hvert år eksporterer landet vin for ca. 13,3 mia. kr., men på grund af tørke er vandpriserne steget så voldsomt, at bønderne ikke længere har råd til at vande vinstokkene. Det forudsiges tilmed, at den australske druekvalitet i 2050 vil være faldet med 44 pct. og dermed vil landet gå glip af store eksportindtægter. Den øgede globale opvarmning er skyld i, at den jetstrøm, som normalt er med til at give Australien regn, bliver trukket mod Sydhavet. På den måde mister landet meget af den nedbør, det normalt nyder godt af, og flere steder i landet har de oplevet et fald i nedbøren på 20 procent over de sidste syv år.

Australien har verdens største koralrev, Great Barrier Reef, som strækker sig ud fra østkysten. Verdens koralrev er særlig udsatte ved en klimaændring, hvilket vil betyde en temperaturstigning i havene, som kan føre til, at de sarte økosystemer dør.

Eksterne links/kilder:
Australiens Historie: Aboriginals
Politiken: Australien er kommet med i Kyoto-aftalen
Drivhus.dk: Klimaændringer truer den australske ”way of life”
Drivhus.dk: Jetstrøm omkring Antarktis skaber tørke i Australien
Business.dk: Australske vinbønder har ikke råd til vand
Udenrigsministeriet: Landefakta: Australien

Kilde (til nederste del af artiklen): Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.


Andre landes klima: Brasilien | Canada | Danmark | Egypten | England | Frankrig | Grønland | Indien | Island | Italien | Japan | Kenya | Kina | Mexico | Norge | Rusland | Spanien | Thailand | Tyrkiet | Tyskland | USA






 0 kommentar(er) · 9673 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Klimaet i Australien:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Koraler sladrer om et mere vådt Australien11-04-2011 10:01
Australien planlægger CO2-skat14-02-2011 19:10
Australske oversvømmelser fødes af ekstrem havvarme13-01-2011 06:58
Australiens klimalidelser dokumenteret16-03-2010 08:32
Varmeste sommer i det vestlige Australien03-03-2010 06:16
DebatterSvarSeneste indlæg
Australiens helvede3504-06-2009 23:21
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik