Husk mig
▼ Indhold

Fortidens klima

KATEGORI: FORTIDENS KLIMA

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



KLIMAET I GEOLOGISK TID

Er klimaet på Jorden blevet mere stabilt gennem geologisk tid?

For ca. 600 millioner år siden var iltindholdet i atmosfæren steget så meget, at større dyr kunne trives, men disse tidlige arter levede i en periode med voldsomme klimaændringer, hvor fire store istider hærgede kloden - et udtryk for, at Jordens evne til at regulere temperaturen ikke var så effektiv dengang som nu. Men måske skyldtes dette de fortidige kontinenters opbrud, der resulterede i kløfter i verdenshavenes bund, hvor carbonholdige sedimenter oplagredes over tid, og derved trak CO2 ud af atmosfæren, så perioder med globale nedkølinger blev resultatet. To gange, for ca. 710 mill. år siden og igen for ca. 600 mill. år siden, var planeten dækket af is helt til Ækvator. (5734 s.27).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvor hurtigt kan klimaet ændre sig?

Klimaet kan skifte meget pludseligt. Tænk, hvis Danmark på få år fik et klima som i Nordnorge eller Frankrig. Så hurtige klimaskift er sket. Kun de seneste ca. 7000 år har været relativt stabile (3654 s.72). Man har foreslået, at det stabile klima i de seneste årtusinder har haft afgørende betydning for udvikling af civilisationerne! (3654 s.72). Nature bd. 399 s. 429-36, 1999.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvordan er klimaet skiftet tidligere?

De forrige ca. 7000 år havde flere pludselige klimaskift. Hvis man går længere tilbage kommer man til 6-8 større 100.000-årige istider, med varme "mellemistider" på 10-30.000 år.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvordan er den mellemistid, vi nu lever i?

Vi lever i en usædvanlig rolig mellemistid. Forrige mellemistid, kaldet "Eem-tiden", havde pludselige, voldsomme klimaskift. I den mellemliggende istid, faldt havniveauet til 130 meter lavere end i dag! Istiden selv var ikke en jævn kold periode: Dens sidste trediedel, den koldeste del af istiden, havde mindst 25 voldsomme klimaudsvingsperioder.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvordan ændredes klimaet ved istidens afslutning?

Hen over afslutningen af istiden, fra 20.000 år til 10.000 år før nu, steg temperaturen 20-25°C ved Grønland. Det svarer til 0,2°C pr. 100 år. Undervejs var der voldsomme klimaudsving3654 s.1). - i flere omgange op til 16°C på et tiår, hvis man skal tro temperaturfortolkningen, som stadig forbedres. (Man kan sammenligne med, at der i dag er 10°C forskel i middeltemperatur mellem Danmark og Nuuk i Grønland).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvornår sluttede istiden?

De seneste istid kan siges at slutte for ca. 14.800 år siden. 3723Nemlig ved indledningen til den første varme periode efter istiden. Det varede 1800 år, omend denne første varme periode blev afbrudt af 1-2 kortere kuldeperioder. 3723Derefter kom en længere kuldeperiode, ca. 1200 år lang, istidens sidste3723Så var istiden definitiv slut og derefter blev det - dog stadig med periodiske kuldeindslag - efterhånden så varmt som i nutiden.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvordan har klimaet ændret sig?

Iskerneboring
De historiske klimasvingninger kræver en længere artikel, specielt da danske forskere er i front på dette område på grund af iskerneboringerne i Grønland. Da jeg ringede til Sune Olander Rasmussen fra Forskningsgruppen Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og spurgte om, hvornår den sidste kuldeperiode, "Yngre Dryas tid", sluttede (litteraturen nævner forskellige tal), svarede han: "Det er sjovt, du spørger, for det er netop det, som vi sidder og arbejder på lige nu".

Det må her være nok at påpege, at ret pludselige ændringer af havstrømmene i Atlanterhavet nok fremkaldte klimaændringerne. Man ved ikke, hvorfor havstrømmene ændredes. Der har været tilfælde, hvor enorme ismasser blev frigjort - måske var de årsag til havstrømændringer eller måske var de en følge af dem. 3722

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvad var temperaturen ved istidens afslutning?

Da istiden sluttede med den første varmeperiode (14.800-13.000 år før nu) var det kun 2°C koldere end i dag. 3722, 3723

Hvor hurtigt blev det varmere ved istidens afslutning?

Den sidste kuldeperiode sluttede så pludseligt for 11.800 år siden3722, 3723at temperaturen på Grønland steg 12°C på kun ca. 50 år (Man skønner, at temperaturen steg 7°C i Danmark). Faktisk skete klimaskiftet endnu hurtigere: Det kan man se af udborede iskerner, der indeholder støv fra Centralasien, sulfat (fra vulkaner og havalger) samt natrium fra havsalt. Det viser, at der skete en afgørende ændring på måske bare 1-3 år 3723 i forbindelse med afslutningen af denne sidste kuldeperiode, YngreDryas-tiden, og overgangen til vores nuværende varme Holocæn-periode. Der skete ændringer i den måde, hvorpå urenheder i atmosfæren blev frigjort eller blev transporteret til Grønland. Klimaet ændredes over få år fra koldt, tørt og blæsende til fugtigt klima med dobbelt så meget nedbør og mindre blæsende. Over nogle årtier blev det også varmere.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvorfor skete der en hurtig klimaændring ved istidens afslutning?

Da isen over Nordamerika smeltede, løb smeltevandet via Mississippi til den Mexicanske Golf. Men da isen trak sig tilbage kunne smeltevandet løbe via St. Lawrencefloden til det nordlige Atlanterhav. Ifølge teorien nedsatte dette saltholdigheden og stoppede dybhavspumpen og de dybe havstrømme. Da varmt vand ikke mere kunne strømme nordpå blev det koldere. Hvis så den atlantiske pumpe senere igen kom igang, kunne tilstanden hurtigt vende tilbage til det varmere klima. Måske skete dette for 8200 år siden og var årsag til den såkaldte "8,2 ka cold event". 3722

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvad er den lille istid?

Den dramatiske betegnelse "den lille istid" bruges om perioden fra ca. 1450 og frem til 1850-1900. Det var ikke ekstremt meget koldere end nu, men Nordboerne på Grønland uddøde, islands befolkning minimeredes, og Themsen frøs til hver vinter. I begyndelsen af 1800-tallet skrev Charles Dickens om hvid jul i London. (I hans "Christmas Stories" findes ordet "snow" 61 gange). Link

TIDLIGERE TIDERS KLIMA

Hvad er Maunder Minimum?

Det kan måske have betydning, at der fra 1675 til 1715 næsten ikke forekom solpletter. Perioden kaldes "Maunder Minimum". Det faldt sammen med den nok koldeste periode i "den lille istid". 1600-tallets sol var næppe mere end nogle få tiendedele Watt pr. m2 mindre kraftig end i dag (3654 s.66). Men det kan have været medvirkende til "den lille istid". Generelt har der ikke været sammenhæng mellem solaktivitet og kolde eller varme perioder på Jorden. Det er usandsynligt, at ændringer i solaktivitet kan forklare klimaændringerne i den sidste halvdel af det 20. århundrede (3654 s.66).

www.cicero.uio.no/background/temahefte/pdfer/chap03.pdf

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/SOLEN

Skifter solen i aktivitet?

Ændringer i solaktivitet er cykliske. Drivhusgasser har vedvarende og akkumulerende virkning (3654 s.3550).Solen betragtedes historisk som noget guddommeligt, og derfor perfekt og uforanderlig. Hvilken ufattelig hæmning sådanne religiøst betingede opfattelser var for videnskaben ses af, at solpletter først blev opdaget i Europa 1700 år efter, at de (med det blotte øje) var blevet set i Kina! Da man fra begyndelsen af 1600-tallet blev i stand til at rette kikkerten mod solen (idet man benyttede filtre for at skærme for det skarpe sollys), opdagede man, at solen undertiden havde noget så uperfekt som pletter! Blandt andet Galilei i Italien observerede solpletter i 1610. Link
Link

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Skyldes klimaændringen Jordens bane?

Da en serbisk klimatolog, Milutin Milankovitch (1879-1958) blev krigsfange under 1. verdenskrig udnyttede han tiden til at beregne, hvordan ændringer i Jordens bane om solen har påvirket solindstrålingen. 3654 s.70 Link).

Det har siden vist sig, at ca. 60% af svingningerne i den samlede ismængde over de sidste 1 million år falder fint sammen med de tre regelmæssige variationer i Jordbanen, som Milankovitch beskrev (3654 s.70). Klimaændringerne er dog større end forventet, hvilket må skyldes positive feedbackmekanismer (3654 s.70).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/SOLEN

Hvordan varierer solens indstråling i nutiden?

For tiden lever vi i en periode med relativt små variationer i solindstråling, og også for de næste 50.000 år vil der ikke være væsentlige ændringer af solstrålingen om sommeren i de polare områder som følge af variationer i Jordens stilling i forhold til solen (3654 s.139) (3654 s.107). Det betyder, at den næste istid nok først vil indtræde om 50.000 år (3654 s.70). Science bd. 297 s. 1287-88, 2002 (3654 s.139). Ideen om, at den nuværende forøgelse af koncentrationen af drivhusgasser kan udsætte den næste istid, anses derfor for ubegrundet og forkert. 3654 s.139).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Har Jordens bane omkring solen betydning for klimaet?

Jordens stilling i forhold til solen har ikke indflydelse på, hvor meget energi Jorden modtager (3654 s.139), men alene på fordelingen heraf over Jordens overflade. Jordens variation i dens stilling i forhold til solen er ikke årsag til de nuværende klimaændringer, idet betydningen af Jordbanens stilling kun viser sig over lange tidsrum, - og disse forhold har faktisk tidligere medført istider, mener man.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Hvordan varierer Jordbanen?

Selv om de tre typer variationer i Jordens bane om solen altså ikke betyder særlig meget for, hvor meget sollys, der rammer Jorden, har det væsentlig betydning for, på hvilke breddegrader og årstider, denne solstråling rammer Jorden3654 s.70). Især gælder det for områder nær ved Jordens poler, hvor sommerens solindstråling kan variere 10% (3654 s.70fig.4.5b).

Jordens bane er ikke cirkelrund, men en lidt aflang ellipse med Solen i et af brændpunkterne. Ellipsen drejer sig langsomt rundt om Solen. Polisen smelter nemmest, når Jorden er nærmest ved Solen ved sommertid, og sommersolen står højt på himlen. Det kan blive enden på en istid. For øjeblikket går det lige modsat: Solen er nærmest Jorden den 4. januar (man kan se det på solskivens størrelse), og midsommersolen står mærkbart lavere på himlen for hvert århundrede, der går. 3633

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Hvad skyldes den 100.000 årige Milankovitch-cyklus?

Jordbanen om solen skifter for hver 100.000 år mellem mere elliptisk form og en mere cirkulær form (med en større indstråling) (3654 s.69).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Hvad skyldes den 42.000 årige Milankovitch-cyklus?

Jordaksen hælder i forhold til Jordbanen rundt om solen; nemlig mellem 21,6° og 24,5° i perioder på 41-43.000 år (3654 s.69) (3550: 43000 år). For 9000 år siden var hældningen fx 24° (den er nu 23,5°) (3654 s.100).

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Hvad skyldes den 20.000 årige Milankovitch-cyklus?

Tidspunktet på året, hvor Jorden er allertættest på solen flytter sig gennem årets 12 måneder med en periode på 19000-23000 år. 3654 s.70). 3550). Lige nu er Jorden tættest på solen i januar måned.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/SOLEN

Hvordan har solstrålingen varieret de seneste 10000 år?

Solstrålingen de seneste 10.000 år ved 60° breddegrad i juli måned er aftaget med 35 Watt/m2, hvilket er en betragtelig mængde. Derimod vil ændringen over de næste 100 år højst være nogle tiendedele Watt/m2 (3654 s.137), Det er ubetydeligt i forhold til, at f.eks. en fordobling af CO2-koncentrationen vil øge varmeenergien med 4 Watt/m2. (3654 s.137),

For 9000 år siden var Jorden tættest på solen i juli måned. 3654 s.100). Den solenergi, som tilførtes i juli måned på den nordlige halvkugle for 9000 år siden, var ca. 7% kraftigere, og tilsvarende 7% svagere i januar, end nu. 3654 s.100). De nordlige kontinenter havde for 9000 år siden varmere somre og koldere vintre end i nutiden - samt sommerlavtryk over Nordafrika og Sydasien på grund af den større temperaturforskel mellem hav og land, så monsunregnen forøgedes i disse områder. 3654 s.100), Man har fundet beviser for, at der for 9000 år siden fandtes søer i områder af Sahara, som nu ligger 1000 km nordligere end den linie, hvor planterne i dag må give op overfor ørkenen. (3654 s.100).
Link
Link.

TIDLIGERE TIDERS KLIMA/JORDBANEN

Medfører Milankovitch-cyklusserne istiderne?

Variationer i de astronomiske forhold mellem Jorden og solen "triggede" istiderne: Ved mindsket sol på høje, nordlige breddegrader kan vinterens sne ikke nå at smelte bort om sommeren: Snereflektion, ændrede havstrømme og drivhusgas fremdriver ved feedback en istid. 3555)Den seneste halve million års cykliske klimaændringers sammenhæng med Jordens bane viser, at solindfaldet er hovedansvarlig for klimaændringer (3654 s.107). Feedback-detaljerne er dog ukendte (3654 s.107).

Hvad var årsagen til Perm-uddøen?

Verdens største uddøen-katastrofe, hvor 95% af alt liv uddøde i Perm-tiden for 250 mill. år siden, menes at være startet med, at et enormt antal vulkaner udspyede kuldioxid i atmosfæren, men de tilgængelige data fra denne periode tyder kun på, at temperaturen steg 5°C. I et af FN-klimapanelets scenarier når man frem til, at temperaturen om 100 år kan være steget 6°C.

Hvad har CO2-koncentrationen været i tidligere tider?

Før CO2-stigningen satte ind på grund af menneskets aktiviteter varierede CO2-koncentrationen mellem 180 og 300 ppm (3550s.41) Alle overgange fra kolde til varme epoker gennem istiderne de seneste 400.000 år har udvist en øgning af CO2-niveauet fra ca. 180 i den kolde periode til ca. 300 ppm i den varme periode og samtidig øgning af methan-koncentrationen i atmosfæren på ca. 0,35 til ca. 0,70 ppm (3550s.41). I dag er methankoncentrationen ca. 1,72 ppm (3550s.41).

Hvad har CO2-koncentrationen betydet for istiders opståen?

For omkring 540 mill. år siden begyndte levende organismer at udvikle skeletter af karbonat. Dette kunne de gøre ved at absorbere CO2 fra havvandet, som de levede i. Dette nedsatte mængden af CO2 i atmosfæren. Man kunne måske tro, at dette ville øge risikoen for istider, men det gjorde det modsatte, for lige siden har istider været sjældne. Kun 2 gange, for mellem 355 og 280 mill. år siden, og igen gennem de seneste 33 millioner år har istider været fremherskende (ref.5734s.28).

Der er fremsat en teori til forklaring af de manglende istider. Den er fremsat af Andy Ridgwell og medarbejdere ved University of Riverside i Californien i Science i 2003. Ifølge deres teori har udviklingen af mikroskopiske, skaldannende plankton for mere end 300 mill. år siden virket stabiliserende i Gaia's termostat. Før disse karbonatholdige organismer fandtes, ville et fald i Jordens temperatur medføre isdannelser, hvorved havniveauet ville falde, og fastlandssoklerne ville derved blive blotlagt. Dette ville påvirke kulstofkredsløbet således, at havene ville absorbere mere og mere CO2 fra atmosfæren, og dermed forstærke nedkølingen.

Men de kalkdannende planktonorganismer ændrede denne tilstand, fordi planktonorganismerne ikke er bundet til kystområder. Eftersom planktonorganismerne lever i det åbne hav, har kulstofkredsløbet sidenhen ikke i samme grad været påvirket af, om fastlandssoklerne blev blotlagt. Resultatet var, at havene nu ikke længere absorberede så meget CO2 fra atmosfæren. Derved var den selvforstærkende cyklus, som hidtil havde rådet på Jorden, blevet brudt. Der blev nu ikke længere udløst istider på grund af et mindre temperaturfald (ref.5734s.29).

Hvad betød koralrevenes udvikling for klimaet?

Koralrev
For omkring 55 mill. år siden skete der en udvikling og udbredelse af nyere koralrev. Det betød, at umådelige mængder af CO2 blev trukket ud af atmosfæren (ref.5734s.29).

Hvad betød græssernes udvikling for klimaet?

For omkring 6-8 mill. år siden skete der en udvikling og udbredelse af græsser. Det betød, at der kom mindre skov. Græsserne hæmmer ungskov, og græsdækket forårsager brande, som kan ødelægge skove (elefanterne var også skovødelæggere (ref.5734s.29). Hvad er så virkningen heraf? Græs reflekterer mere af lyset (dvs. højere albedovirkning: koldere vejr), men græs indeholder langt mindre kulstof end skov (mindre CO2-optagelse: varmere vejr), og græs producerer mindre vanddamp end skove (dvs. frembringer mindre skydannelse og altså mindre reflektion fra skyerne: varmere vejr). Under alle omstændigheder må græssernes udbredelse altså have påvirket klimaet (ref.5734s.29).

Hvordan kan man måle fortidens planktonalge-mængde?

Isborekerner indeholder luftbobler af methylsulfonsyre-gas, der stammer fra havplankton under forrådnelse. Koncentrationen viser, hvor meget plankton der var engang (3654 s.35). Da istiden var på retur for omkring 20.000 år siden, og den globale temperatur begyndte at stige, var CO2-koncentrationen i atmosfæren også stigende - og methylsulfonsyre-koncentrationen faldende! (3654 s.35). fig. 4. 4. Atmosfærens CO2-koncentration og havets planktonproduktion er modsatrettede. Måske medførte mindre planktonproduktion ved istidens ophør til, at mere CO2 ophobedes i atmosfæren? I den nuværende situation vil stigende CO2-koncentration måske få planktonproduktionen til at formindskes.

Kan man øge mængden af planktonalger i verdenshavene?

Det er blevet foreslået, at man kunstigt kunne forøge planktonproduktionen i havene. Noget tyder nemlig på, den biologiske aktivitet i havet stimuleres af jernholdigt støv, som blæser fra landområder ud over havet. (3654 s.35). Man har foreslået at forøge den biologiske pumpe i havet (som fjerner CO2) ved at sprede jernstøv over egnede havområder. Undersøgelser har dog vist, at det selv i stor skala ville være uden praktisk betydning (3654 s.35). )

ISTIDEN/ALPERNE/ISTYKKELSE

Hvor stor var istykkelsen i Alperne under istiden?

Tykkelsen af isdækket over Alperne under istiden var op til 2200 meter (3614 s.71). Gletscherne trak sig efter istiden tilbage. I det noget koldere klima mellem 1500-tallet og midt i 1800-tallet avancerede fronten af gletscherne igen. Da det senere blev varmere trak de sig igen tilbage. Den største gletscher i de østlige Alper er Pasterze, der er 8 km lang (3614 s.71). Den har mistet over 1/3 af sit areal siden 1850 (3614 s.71). I dag er den stadig ved at trække sig tilbage (3614 s.71).

ISTIDEN/OPHØR/TIDSPUNKT

Hvornår var istiden definitivt slut og al istidens is væk?

Det er 4000-5000 år siden, at den sidste rest af istidens is forsvandt, således at der kun var den is tilbage, som vi stadig har (3618 s.xviii, s.37).

HAVSTIGNING/ISTIDEN/HASTIGHED

Hvor hurtigt steg havet efter istidens afslutning?

I Nordjylland er der konstateret en havstigning på 25 meter på blot 580 år i tiden omkring for 8000 år siden, hvor jordklodens iskalotter smeltede særligt hurtigt (3628 s.24). Det svarer til en havstigning på 5 cm om året i gennemsnit (3628 s.24). Mange kyster blev oversvømmet. Langs kysterne opstod stenalderens kystkultur, som vi kender fra køkkenmøddingerne. Der kom en 4000 år stabil varmeperiode, hvor det for 6000 år siden var det såkaldte "klimatiske optimum", med en global middel-sommertemperatur, der var godt 2°C højere end i dag (3628 s.24). De seneste 4000 år har klimaet skiftet mere. For 3000 år siden var der f.eks. mere nedbørsrige kuldeperioder under den danske bronzealder, omend klimaet var mere tørt end i dag (3628 s.24). Bronzealderfolket kunne dyrke lavereliggende områder, som i dag kun kan bruges til græsning, fordi det nu er for fugtigt (3628 s.24).

ISTIDEN/ISTIDENS OPHØR/TEMPERATUR/GRØNLAND/

Hvor hurtigt steg temperaturen i Grønland efter istiden?

Grønlandske iskerner viser, at temperaturen i Grønland steg ca. 10°C på blot 40 år ved afslutningen af istiden (3626 s. 31).

ISTID/EFTER ISTIDEN/TEMPERATUR/ÆNDRING

Hvor meget ændrer temperaturen sig fra en istid til en efteristid?

Gennem de sidste 2 millioner år har der være mindst 8 istider [6? eller 7?] (3628 s.22). [Der har været 6 eller 7 større istider ifølge 3654 s.68] En istid begynder ofte gradvis, men afsluttes mere abrupt (3628 s.22). På overgangen ændres den globale gennemsnitstemperatur typisk med 5-7°C (3628 s.22). På højere breddegrader er ændringen op til 10-15°C (3628 s.22).

ISTID/SIDSTE MELLEMISTID/LÆNGDE

Hvor længe varede den sidste mellemistid?

Den seneste mellemistid er Eem-varmetiden. Den varede kun ca. 10.000 år (3628 s.22). Denne periode startede for 125000 år siden (3628 s.22).

TEMPERATUR/MIDDELALDEREN

Var temperaturen i Middelalderen lige så varm som i dag?

Det diskuteres, om temperaturen i "den varme middelalderperiode" (fra ca. år 800-1300) var lige så varm som i dag. Måske var den på det varmeste tidspunkt 1 grad varmere end i dag. Der har måske været større variation i klimaet end her i nutiden.

Nogle af gletscherne var lige så små dengang for 1000 år siden, som de er i dag. (3719). Man er dog ikke sikker på, at gletscherne dengang udviste den samlede, fælles og ensartede tilbagetrækning, som gletscherne i verden gør i dag, se Bradley et al., 2003). (3719). Astronomerne Willie Soon og Sallie Baliunas m.fl. har samlet 240 forskningsartikler fra de seneste ca. 40 år, som giver data om den varme middelalderperiode, både i form af geofysiske og biologiske klimaindikatorer (link). Disse data viste, at den varme del af middelalderen generelt var varmere end temperaturen i det 20. århundrede.

TEMPERATUR/MIDDELALDEREN

Hvordan kan man kende temperaturen i den varme middelalder? (Klimaindikatorer)

Blandt klimaindikatorerne kan nævnes: årringevækst i træ, ændring af trægrænsen i bjerge, forekomst af træstød i søer og floder. cellulose i træ og tørv, isotopanalyser fra aflejringer i søer, floder og havbunden, boreprøver fra is, koraller, stalagmitter, fossiler og pollen i søer, bevægelser af gletscherfronter, smeltelag i isboringer, hastigheden for ophobning af is (herunder tælling af støv og kemiske stoffer), ændringer af jordoverfladen (geomorfologi), kulturhistorie.

Kulturhistoriske data er f.eks. at man i den varme del af middelalderen kunne dyrke vin i England, og at vikingerne koloniserede Grønland - og senere uddøde her i "den lille istid".

Træringene viste at sommertemperaturen var høj i en varmeperiode fra år 950 til år 1100 på den nordlige breddegrader (fra 30. breddegrad til 70. breddegrad) og på 14 forskellige steder på Jorden. Da perioden afløstes af "den lille istid" i 1300 døde Englands vinmarker, høsten svigtede, der kom sult og økonomisk kollaps.

Der er blandt forskerne i FN's klimapanel IPCC enighed om, at varmeperioden i middelalderen ikke kan bruges til at vurdere betydningen af den nuværende varmeperiode. Dette kræver nemlig, at varmeperioden i middelalderen var et globalt fænomen, hvilket ikke er bevist. Desuden er der usikkerhed med hensyn til brugen af træringe, fordi de ikke afspejler de sidste 50 års opvarmning (link).

TEMPERATUR/HOCKEYSTAVKURVEN

Hvad er hockey stick kurven?

Den globale temperaturkurve, set over flere hundrede år, viser en kurve som en ishockeystav ("hockey stick"). Kurven er nemlig flad længe, men viser så pludselig en hurtig stigning. Denne kurve kaldes også Mann, Bradley & Hughes kurven (publiceret 1999). Den er blevet kritiseret, men den bekræftes af, at samme kurve er fundet på en helt uafhængig måde, nemlig ved at registrere gletscherne på Jordens middelbreddegrader, kaldet Oerlemans's kurve (En Science-artikel af J. Oerlemans, suppleret med online-information online Supplemental Data og The Holocene. J. Oerlemans er fra Utrecht Universitet og meget af arbejdet er udført af hans studerende L. Klok. (3719). Kurven passer også med kurven af Moberg og andre fra 2005. Oerlemans's kurve over gletscherne bekræfter, at den globale temperatur er steget over en halv grad Celsius igennem 1900-tallet frem til 1990. (3719). Den eneste alternative forklaring ville være, at der globalt havde være ca. 30% mindre skydække om sommeren gennem denne periode, eller at der havde været ca. 25% større snefald om vinteren, og der er intet som tyder i den retning, og det ville være meget overraskende (3719).

KLIMAMODELLER/HOCKEYSTAVEN/LILLE ISTID

Hvorfor vises "den lille istid" ikke på "hockey"-kurven over den globale klimastigning?

Den såkaldte "lille istid" var en periode, hvor Island blev indesluttet af havis, og hvor der var hungersnød i Nordeuropa, fordi afgrøderne ikke trivedes (3628 s.23). Under "den lille istid", som vi kender den i Europa fra 1400 til 1800-tallet, var der afkøling over store dele af den nordlige halvkugle, medregnet Nordamerikas østkyst og hele Asien. Samtidig var der imidlertid opvarmning andre steder, som f.eks. over Atlanterhavet (3626 s.29). Når man så udregner et globalt gennemsnit udjævnes disse forhold til netop et gennemsnit. Kurven over den globale temperatur tilbage i tiden bygger dog kun på få måleserier og rummer en del usikkerhed.

Påstanden: "the "Hockey Stick" graph was subsequently broken by Canadian's Steve McIntyre and Ross McKitrick" er således forkert (link: blog18.okt.2007). .



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 12728 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Fortidens klima:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Fortidens klimaskift skete i løbet af få år21-06-2008 22:26
DebatterSvarSeneste indlæg
Fortidens teknologi som fremtidens løsninger?627-05-2008 10:32
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik