Bogense og højden af en stormflod ?
| Bogense og højden af en stormflod ?01-09-2015 19:17 | |
| kfl★★★★★ (2167) |
Bogense og højden af en stormflod ? Resume Det er ikke urealistisk, at den maksimale stormflodshøjde ved Bogense Havn er på mere end 3 meter. DMI bør dog foretage stormflodsimulationer for de indre danske farvande, herunder havområdet nord for Bogense baseret på 100 og 1000 års storme for at bekræfte denne vurdering. Resultaterne herfra skal indgå i beslutningsgrundlaget for dimensionering af digerne. Dette skal ske inden der igangsættes omfattende digebyggeri. Dette digebyggeri bør foretages trinvis. I første omgang skal udbygningen kun ske i forhold til hvad den nuværende vandstand kræver. Siden hen bør vandstandsstigningerne pga. den globale opvarmning indarbejdes. Udbetaling fra Stormflodsfonden kan kun finde sted, hvis man har opført sig ansvarligt, dvs. som en "Bonus pater familias" og foretaget den nødvendige digebygning og beskyttelse af sin ejendom mod stormfloder. Dannelse af stormfloder En stormflod dannes ved en kombination af vindstyrke, tidevand, beliggenhed og dybdeforhold af havet ud for en stormflodseksponeret kyststrækning. Højden af stormfloden er bestemt af, at der opstår en ligevægt mellem det til strømmende overfladevand, der bliver sat i bevægelse af vinden, og en bundstrøm der går i modsat retning. Intuitivt vil der gælde, at stormfloden er styret af: 1)Vindhastighed^2 2)Havdybde 3)Bassinlængde 4)Varigheden af en storm Dette kan udtrykkes ved ifølge [1] side 156: Stormflods-højden = K*Vindhastighed^2*Bassinlængden/Havdybde, hvor K er en konstant, hvor drag-koefficienten, der er en lineær funktion af vindhastigheden, indgår. Dette betyder, at stormflodshøjden er et tredjegrads polynomium i vindhastigheden. I dette udtryk indgår ikke varigheden af en storm, men det er antaget, at en storm har varet så længe, at der er opstået en ligevægt mellem vandstuvningen og den modgående strøm langs bunden. Følgende graf viser højden af en stormflod som funktion af vindhastigheden for et ikke defineret havområde, som ligner Nordsøen eller Kattegat/Skagerak:  Det bemærkes, at stormflodshøjden er omvendt proportional med vanddybden og at stormflodshøjden ved en orkan er ca. 1.76 gange så stor i forhold til stormflodshøjden ved en storm. Afhængig af vanddybden i havet ud for det stormflodseksponerede landområde, vil en orkan kunne producere en stormflod på mellem 2.6 meter og 3.9 meter. Tillader man sig den frihed, at anvende denne faktor på den højeste vandstand hidtil målt ved Bogense Havn på 172 cm og antager man at denne stormflod skyldes en storm, får man en stormflodshøjde ved en orkan på 303 cm. Ved brug af statistiske metoder har jeg fundet stormflodshøjder ved 100 års og 1000 års returperioder på henholdsvis 236 cm og 345 cm. Der er selvfølgelig tale om en grov forenkling, som kun har begrænset troværdighed, men den siger noget om betydningen af både vindhastigheden, havdybden og bassinlængden. For at få en mere realistisk beregning skal man se på 2-dimensionale og 3-dimensionale modeller. Dette betyder, at man inddeler et havområde i små kvadrater/kasser og hvor strømmen af vand er styret af atmosfæriske tryk, temperaturforskelle, tidevand og Corriolis-effekten ved hjælp af koblede partielle differentialligninger. Hertil kommer, at der kan opstå stående bølger, der evt. kan forværre en stormflod. Der er også eksempler på, at Proudman Resonance[4] kan dannes og bidrage til højden af en stormflod. Endelig påvirkes en stormflod af Shoaling-effekterne. DMI har både en 2-dimensional og en 3 dimensional model, hvor kernen i disse modeller er programmer, der først blev udviklet af Bundesamt für Seeschiffahrt und Hydrographie, Hamburg, Tyskland og stadig videreudvikles af DMI. Det er en generel kode, som i princippet kan anvendes for et hvilket som helst havområde. Se [2] Hvad ønsker jeg at DMI skal gøre? Set i lyset af de store ødelæggelser en stormflod kan forårsage og de usikkerheder, der er ved kun at basere sig på statistiske metoder sammenholdt med, at der findes stormflodsmodeller, der kan noget, bør DMI etablere nogle syntetiske storme og fodre stormflodsmodellerne med disse storme og se hvad den maksimale stormflodshøjde vil være. Dette kan så danne grundlag for en dimensionering af digerne. Er dette ikke for ambitiøst? Svaret er ganske enkelt NEJ. I forbindelse med stormfloden 1872 er der netop foretaget kørsler som ovenfor beskrevet, se [3]. Når man kan gøre det i denne sammenhæng, kan man også gøre det for en kraftig og langvarig storm fra Nord, Nordøst eller Nordvest. Det er kun et spørgsmål om vilje, ressourcer og prioritering. Jeg havde nok hellere set, at man måske skruede ned for noget af klimaforskningen, indtil man havde styr på stormflodsrisikoen i dag. Stormflodsrisikoen under det nuværende klima skal først være på plads, siden hen kan man tilføje virkningen af den globale opvarmning. Trinvis udbygning af diger Der ligger en udfordring i at finde frem til et passende tempo for udbygninger af digerne. Allerede i planlægningen bør der indgå en trinvis udbygning, således at det er umiddelbart at foretage en forhøjelse af digerne om måske 25 år eller 50 år. På disse tidspunkter har man forhåbentlig fået en større sikkerhed i vurderingen af stormflodsrisikoen i forbindelse med den globale opvarmning. Det vil være forkert blot at bygge løs nu ud over hvad det nuværende klima og den nuværende vandstand kræver. Økonomi Der er et stort spørgsmålstegn omkring økonomien i udbygning af digerne og om hvem der skal betale. Når det drejer sig om store samfundsmæssige værdier, bør både EU, Stat, Regioners og Kommuner involveres. Sikken et slagsmål. I denne sammenhæng skal Stormrådet også tænkes ind, idet man efter min mening ikke burde få erstatninger i forbindelse med en stormflod med mindre man har opført sig som en "bonus pater familias", dvs. et rettænkende samfundsborger i relation til digebygning og sikring af sin ejendom. Bemærkning Viser det sig at DMI's stormflodssimulationer giver stormflodshøjder, der er langt mindre end hvad jeg har beregnet ved statistiske metoder, skal jeg nok være den første, der gør opmærksom på dette og lægge mig fladt ned! Der vil selvfølgelig opstå en masse protester fra husejere, der ikke har foretaget nogen beskyttelser af deres ejendom, og derfor ikke vil få noget ved fremtidige stormfloder. Der må udvikles huse, der kan tåle at blive oversvømmet uden det koster mange penge at udbedre skaderne efter en stormflod. Denne post er mit første forsøg på at forstå fysikken bag dannelse af stormfloder og den tilhørende matematik. For at komme dybere ned i emnet kræves der langt mere arbejde.... Referencer: [1]David Pugh and Phillip Woodworth:SEA-LEVEL SCIENCE,Cambridge 2014 [2]DMI's Stormflodsmodeller [3] The Baltic Sea Surge 1872:Testing some hypotheses [4] Vibeke Huess:Sea Level Variations in the North Sea from Tide Gauges Altimetry and Modelling KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. Redigeret d. 01-09-2015 19:25 |
Deltag aktivt i debatten Bogense og højden af en stormflod ?:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Bogense - Tidevand og Stormfloder | 5 | 22-01-2019 18:02 |
| Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder | 0 | 26-07-2015 14:43 |