Brugerafstemning: knækker vi kurven inden 2015?

Skal den globale temperaturstigning begrænses til 2 til 2,4 °C i forhold til det før-industrielle niveau, vil det kræve stabilisering af drivhusgasniveauet i atmosfæren på 445-490 ppm CO2-ækvivalenter (CO2-ækvivalenter er den CO2-koncentration, som forårsager samme opvarmning som en given blanding af CO2 og andre drivhusgasser). For ikke at overskride dette niveau skal udledningerne toppe inden år 2015. I år 2050 skal niveauet ned på højst 50 % af det nuværende niveau.

-Hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til de 2-2,4 grader over det førindustrielle niveau, som mange forskere definerer som 'faregrænsen', så skal den stigende kurve over de globale udledninger af drivhusgasser vendes inden 2015.

Om kurven kan knækkes er der ingen tvivl. Men spørgelsmålet er "vil det lykkes?"

Velkommen til virkeligheden

At det er billigt at redde verden betyder ikke, at det er nemt. Det er ikke så meget omkostningerne, som trægheden i det politiske system, i erhvervslivets omstillingsevne og i vor individuelle parathed til at ændre hverdagen, der er barrieren. Trods strålende nye erhvervsmuligheder i et globalt energisystem med bæredygtige teknologier er der massive forretningsinteresser forankret i fortidens system, som kun modvilligt flytter sig. Tilsvarende har der hidtil været stærk politisk ulyst til at investere i tidshorisonter, der rækker ud over en valgperiode eller to. Og i et forbrugerliv presset af indtjenings- og karriereambitioner og bombarderet med billeder på materialismens velsignelser er det vanskeligt at finde kraft til at gøre ting anderledes. Og måske allersværest at se forbindelseslinjen mellem den globale udfordring og det lille, du og jeg kan udrette. Det velsignede ved klimaforskernes nye budskab er, at det pludselig er tydeligt, at vi er i samme båd. Verdens erhvervsliv, politikere og befolkninger har ikke samme historiske ansvar eller aktuelle byrde at løfte, men til gengæld en klar, fælles interesse i at det lykkes at vende CO2-kurven inden 2015. Indsigten om civilisationens nye store fællesprojekt kan være det, der også giver håb og handlekraft til den enkelte. At fortsætte som hidtil vil være en ørkenvandring med kurs direkte mod løvens gab.

Hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til de 2-2,4 grader over det førindustrielle niveau, som mange forskere definerer som 'faregrænsen', så skal den stigende kurve over de globale udledninger af drivhusgasser vendes inden 2015.

What Is the Prospect for Future Emissions?

World carbon dioxide emissions are expected to increase by 1.9 percent annually between 2001 and 2025 (Figure 5). Much of the increase in these emissions is expected to occur in the developing world where emerging economies, such as China and India, fuel economic development with fossil energy. Developing countries' emissions are expected to grow above the world average at 2.7 percent annually between 2001 and 2025; and surpass emissions of industrialized countries near 2018.

Omkring en tredjedel af CO2'en fra vores afbrænding af fossile brændstoffer bliver absorberet af havene, og det sænker pH-værdien i havenes overflade markant.

Det forudses, at denne forsuring af havene vil have dramatiske konsekvenser på det marine liv ved blandt andet at opløse skallerne på små organismer og koraller.

Forskerne gør derfor opmærksomhed på, at CO2-udslippet skal ned – ikke kun for at undgå drivhuseffekten, men også for at slippe for forurening af havene, som svarer til at dumpe industriaffald.

Hvis atmosfærens CO2-niveau går over 500 ppm, vil overfladen på alle Jordens have ryge uden for det naturlige niveau. Koncentrationen er nu på 380 ppm, men computermodeller forudser, at den vil nå op på mindst 760 ppm i 2100 og 500 ppm i 2050, hvis ikke CO2-udslippet begrænses.