|
En ny istid  |  |
| 01-02-2007 15:08 | En ny istid |
micheelsen
(93)
|
Det kan være at jeg er den sidste, der har set dette data men jeg synes i skal se på den nederste kurve
http://www.globalwarmingart.com/wiki/Image:Milankovitch_Variations.png
Får i ikke en smag i munden, der hedder at de her kræfter er en smule større end det vi mennesker måske har påvirket med?
Det der kunne være sjovt at vide er - hvad så med Mars og Venus? Jeg kender storset intet til planetargeologi så for mig er det første gang jeg tænker tanken om, hvorvidt de to planeter er i deres "istid". For Mars er det ret konkret istid men på Venus er det modsat fordi, den er tættere på solen. Men lad det være.
Der er en anden graf, der også er ret sjov, nemlig denne: http://www.globalwarmingart.com/wiki/Image:65_Myr_Climate_Change_Rev_png. Prøv at se på den øverste graf og find det blå tekst og dernæst nul-grader. Vi er i en kold periode. I øvrigt er de sædvanlige istidsfortegnelser indenfor de første få mm nederste højre hjørne (der står 'rapid glacial cycles' lodret langs højre akse). Det kan blive meget varmere uden at vi mennesker rør en finger. Bare en observation. Denne øverste graf går 50Mil år tilbage. Længere ned på siden kan i se denne graf [url]http://www.globalwarmingart.com/wiki/Image hanerozoic_Climate_Change_Rev_png[/url] der giver hele 500 mil år.
Hvis drivhusgaser er så lineært styrende og så betydningsfulde en faktor må de også være at finde i de perioder, der er endnu varmere end vi har det i dag. Er vi ude i terraforming med CO2 som styrende faktor? Det er kun fint når vi nu er på vej ud i en ny isted. Men hvad gør vi så med Henriks soldata fordi de er ikke så lidt overbevisende.
Erik Micheelsen
Astrofysiker
www.carecubicle.dk
http://www.twitter.com/micheelsen
| | 04-02-2007 12:34 | |
HikerJens
(70)
|
Det kan blive meget varmere uden at vi mennesker rør en finger. Bare en observation.
Ja. Der er i ugens Weekendavisen et interview med lektor Jørgen Steffen Pedersen, der bla. redegør for de observationer der kan gøres udfra isborekerner. Bla.:
VOLDSOMME udslag i klimaet er historisk set ikke enestående. Under den sidste istid på den nordlige halvkugle skete der 26 gange ekstreme ændringer i temperaturen over en meget kort periode uden nogen åbenlys naturlig forklaring.
»Det, vi kan se af iskerneboringerne, er, at der på den linie af lange perioder med istid ligger en masse piskesmæld i klimaet, som er meget hurtigere. Det er meget bratte og voldsomme klimaforandringer inden for en menneskealder. Vi har iskernedata, der viser, at temperaturen på Grønland i disse piskesmæld steg med 14 grader i gennemsnit inden for 25 år. Det lyder måske ikke af så meget, men tallet skal ses i forhold til størrelsen af det område, der blev opvarmet. Hvis man skalerer det ned, svarer det til den tid, det tager, fra man tænder sin føntørrer, til den er varm. Vi kan se i iskernerne, at der er voldsomme omslag i vejret fra det ene år til det næste.«
...
Spørgsmålet er, hvor al den pludselige varme kom fra?
»Hvis man skal varme det halve af Jorden op med 14 grader på 25 år, så skal der noget energi til. Der er ikke noget, der tyder på, at solen blev varmere, men vi kan se, at vanddampen i luften steg samtidig med temperaturen. Dér skal man lige huske på, at vanddamp er den stærkeste drivhusgas, vi har. På den måde har det været en selvforstærkende effekt, der er kommet mere varme, men samtidig mere vanddamp og dermed mere drivhuseffekt.«
Netop vanddampen er en faktor i klimadebatten, som Jørgen Peder Steffensen mener, der bliver hoppet lige lovlig let henover.
»Vi taler om C02 og Metan som de største drivhusgasser, for det er dem, vi tilfører med industraliseringen. Men ingen af de to kommer i nærheden af vanddamp. Her taler jeg ikke om skyerne, vanddamp er det, der er i luften, luftfugtigheden. Det er en enorm skjult energikilde, som man ikke kan måle. Alle fysiske processer som vinde, storme og orkaner er drevet af energi, og den energi skal jo komme et sted fra. Grundlæggende er den kommet fra Solen, men den har jo ligget gemt et sted, indtil den blev udløst. Energien er bundet i fugtigheden, som ligger i luften.
I klimaforskningen refererer man jo altid til gennemsnitstemperaturer; man måler Jordens gennemsnitstemperatur, og at den er steget med en tiendedel grad, og så mener man, at hele Jorden er ved at gå under. Det er rigtigt nok, at temperaturen stiger, men det fortæller intet om, hvor meget energi, der er i luften, hvis man ikke regner fugtigheden med. Det er det, vi kalder latent varme i fysikken. Det store problem er derfor ikke så meget, at temperaturen stiger, som hvad der sker med fugtigheden, samt hvor og hvor meget begynder det at regne.«
Redigeret d. 04-02-2007 12:36
| | 04-02-2007 21:44 | |
micheelsen
(93)
|
HikerJens skrev:
Under den sidste istid på den nordlige halvkugle skete der 26 gange ekstreme ændringer i temperaturen over en meget kort periode uden nogen åbenlys naturlig forklaring.
»Det, vi kan se af iskerneboringerne, er, at der på den linie af lange perioder med istid ligger en masse piskesmæld i klimaet, som er meget hurtigere. Det er meget bratte og voldsomme klimaforandringer inden for en menneskealder. Vi har iskernedata, der viser, at temperaturen på Grønland i disse piskesmæld steg med 14 grader i gennemsnit inden for 25 år. Det lyder måske ikke af så meget, men tallet skal ses i forhold til størrelsen af det område, der blev opvarmet. Hvis man skalerer det ned, svarer det til den tid, det tager, fra man tænder sin føntørrer, til den er varm. Vi kan se i iskernerne, at der er voldsomme omslag i vejret fra det ene år til det næste.«
Hvis IPCC ikke har disse ret banale tanker med (for at sige det mildt) er der noget helt galt!
Er der nogen der har et gæt på, hvad der kan udløse den slags latent varme? Og er det accelerationen (pos/neg), der gør systemet ustabilt eller det kritiske forholdstal der er tale om (feks temp vs vanddamp ppm)
Erik Micheelsen
Astrofysiker
www.carecubicle.dk
http://www.twitter.com/micheelsen
| | 16-04-2007 05:46 | |
kulden-varmen [inaktiv]
(219)
|
micheelsen skrev:
Er der nogen der har et gæt på, hvad der kan udløse den slags latent varme? Og er det accelerationen (pos/neg), der gør systemet ustabilt eller det kritiske forholdstal der er tale om (feks temp vs vanddamp ppm)
Under en Istid sker der en ophobning af metan-is på havbunden, denne is kan smelte hvis trykket falder, fordi havenes vandstand falder eller på grund af jordskælv, hvorefter at opvarmningen smelter resten af isen.
Der er altså masser af metan-is, men det som det er muligt at smelte ligger begravet på skråningerne af kontinenterne. Under tiden så skrider jorden så at metan bobler op, og gør havvandet så tyndt at det ikke kan bære skibene.
De mellem istider som vi kender begyndte varmt men langsomt så blev det koldere og istiden vendte tilbage.
Vores nuværende mellem istid har fuldt det normale mønster indtil omkring år 1680, og i midten af 1800 tallet og igen omkring år 2000 hvor temperaturen igen steg. Den mest rimelige forklaring er at der tilfældigt er blevet udløst nogen tre store depoter af metan.
|
Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ... |
|
| |  | |
|
Til forsiden
Debatforum
En lille fjer blev
