Husk mig
▼ Indhold

Er flyimport af eksotiske grøntsager tabu ?


Er flyimport af eksotiske grøntsager tabu ?07-10-2019 08:19
Faktasøger
☆☆☆☆☆
(4)
Hej Alle.
Jeg har netop kontaktet Dansk Vegetarisk Forening: vegetarisk.dk og spurgt formanden om de har gjort sig tanker om hvad begrænsning af kødspisning vil betyde for miljøbelastningen fra import (med fly) af frugt og grøntsager fra både Mellemøsten og oversøiske regioner (Bananer, Ananas, Kokos Kiwi, mv.)
Her fik jeg et politisk svar om at vi fremover sagtens selv kan dyrke alt i Danmark. - (skal det være i drivhuse ? og hvad om vinteren ?).
Jeg har også ringet ind til DR og forsøgt at få spørgsmålet rejst i et program om klimadebat på P1 - dog uden at man fandt emnet interessant nok til at komme på.

Nu tænker jeg to ting:
1. Er den vegetariske dagsorden så politisk motiveret at man ikke vil tale fakta ?
2. Kan vi ikke have en ærlig og faktabaseret debat om klimafaktorer i Danmark ?

Hvis der er andre i dette forum der har de samme tanker som jeg, så hjælp med at få disse emner på lystavlen - og hjælp med at få alle fakta på bordet i klimadebatten, så vi ikke styres af fanatikere, der kun vil høre deres egne fakta.
Hilsen Faktasøgeren.
08-10-2019 07:58
Jakob
★★★★★
(9303)
­


Det kan være vanskeligt at finde fakta om fremtiden. Det er til tider endog især vanskeligt at spå om den.
Men vi kan dyrke grønkål på friland om vinteren, så der er næppe grund til at frygte, at danske veganere behøver at sulte, selvom regeringen beslutter at gøre flytransport svimlende dyr.

Jeg er dog enig i, at vi oplyses for lidt om konsekvenserne. Jeg ved f.eks. ikke, om virkningen af grønkål er som med spinat, at man får Skipper Skræk arme, når man spiser meget af det.





­
08-10-2019 09:02
Faktasøger
☆☆☆☆☆
(4)
Hej Jakob.
Det er lige præcis sådanne svar der er med til at ødelægge klimadebatten.
Du forholder dig ikke til de spørgsmål jeg rejser - og forsøger at trække alvoren ud af debatten ved at tale om grønkål og Skipper Skræk - det kommer vi jo ikke videre af vel ?

Er der mon andre i dette forum der kan hjælpe med at belyse udfordringerne med at nedbringe det voldsomme Co2 aftryk fra importerede frugt og grønt til Danmark ?
I disse dage pusler regering og støttepartier oven i købet med at begrænse dyrkningsarealerne.

Hilsen Faktasøgeren
08-10-2019 11:23
Jakob
★★★★★
(9303)
­

­
@Faktasøger


Er det ikke et faktum, at problemet vil blive reduceret, hvis transportprisen øges..?


Faktasøger skrev:
I disse dage pusler regering og støttepartier oven i købet med at begrænse dyrkningsarealerne.


80% af det danske landbrugsareal anvendes til at brødføde dyr til kødproduktion med meget alvorlige miljøkonsekvenser til følge.
Man kan uden problemer hjælpe klimaet ved at reducere dette areal med langt mere end 50% og endda stadig mætte langt flere mennesker, end man gør i dag.

Hvad er det egentlig sådan mere præcist, som du gerne vil videre med..?



­­
08-10-2019 11:33
Faktasøger
☆☆☆☆☆
(4)
Hej Jakob.
Hvis 80% af det danske landbrugsareal kan inddrages til at dyrke frugt og grønt er det da fint for den vegetabilske konsumer-produktion. Vi skal blot huske at alt hvad vi ikke kan dyrke i DK stadig skal importeres - det er blot denne væsentlige faktor jeg efterlyser i debatten.
Så længe der importeres frugt og grønt i det omfang vi kender i dag, så vil det bedste argument for at spise mere grønt stadig være, at det er sundt.
Hermed undskylder jeg at jeg forstyrrede den efter min mening noget ensporede debat.
Vh Faktasøgeren.
09-10-2019 07:18
Jakob
★★★★★
(9303)
­


@Faktasøger


Det er da ikke fordi emnet ikke er relevant. Det må være ganske rimeligt at være utilfreds med grøntsagsimport, som foregår med fly.

Men nogle danskere dækker i forvejen deres behov for grøntsager ved at avle dem i egen have, og derfor må der være tale om en uheldig stigmatisering, hvis alle, der spiser grøntsager, beskyldes for ikke at spise klimavenligt.



­
09-10-2019 08:30
Faktasøger
☆☆☆☆☆
(4)
Hej Jakob.
Så er vi måske enige om at stigmatisering og hysteri ikke må forblinde deltagerne i debatten, og således bidrage til fremadrettede og bæredygtige løsninger på fødevareområdet.
Det er jo trods alt en meget stor del af indbyggerne i DK der ikke har egen have med drivhus, hvor de kan opbygge et helt eller delvis selvforsynende vegetabilsk og økologisk landbrug.
Når du bruger ordet stigmatisering, så er det netop mit ærende med dette indlæg.
Kan du forestille dig at en entusiastisk vegetarisk byboer beskylder en kødspiser for at ødelægge miljøet, alt mens samme person spiser store mængder importeret frugt og grøntsager ?
Det er vel også et godt eksempel på stigmatisering ?
Hvis vi i DK som forbrugere prioriterer dansk produceret frugt og grønt (uanset pris), mens vi samtidigt advokerer for den nye madpyramide med det positive budskab om at leve sundt, så kommer vi sikkert længere i et venligt fællesskab.
Endelig vil nye teknologier på den længere bane udvikle proteinholdige og Co2 neutrale fødevarer (læs køderstatninger) som vi ikke kender i dag. Så behøver vi ikke snige os hjem med oksemørbraden.
Vh Faktasøgeren.




Deltag aktivt i debatten Er flyimport af eksotiske grøntsager tabu ?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Befolkningstilvækst er klimadebattens tabu (Mernilds Klumme, december 2009)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik