Husk mig
▼ Indhold

Befolkningstilvækst er klimadebattens tabu

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

Gennem de sidste par måneder har 'klimaet' på mange måder ryddet overskrifterne i mediebilledet - blandt andet på grund af fyringen af den tidligere chefforhandler i klima- og energiministeriet Thomas Becker, udnævnelsen af prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, til ny klima- og energiminister, og nu senest med hackerangrebet på servere ved the Climate Research Unit (CRU) ved University of East Anglia.

Men i stedet for at vende blikket tilbage, vil jeg derimod vende blikket frem mod det kommende klimatopmøde COP15 om ganske få dage i København, og se på et af de tabuer, som den politiske klimadebat mangler at tage hånd om, og som med garanti ikke vil blive drøftet til COP15. På trods af, at dette 'klimadebattens sidste tabu' vil blive fremtidens altoverskyggende problem - den altoverskyggende årsag til de forventede klimaforandringer.

I oktober 2009 passerede atmosfærens CO2-niveau 388 ppm, som er langt over det naturlige niveau for Kvartærtidens varmeperioder. Ikke siden Tertiærtiden for mere end 3 mio. år siden, hvor der var væsentligt højere havspejl og meget lidt is på land, antages CO2-indholdet at have været højere. CO2-indholdet har nu passeret det niveau på 350 ppm, som videnskabsfolk har sat som øvre grænse for, hvor høj koncentration af CO2 i atmosfæren bør være, såfremt klimaet og den globale bæredygtighed, som vi har kendt dem gennem vores historie, ønskes bevaret. Årsagerne til atmosfærens stigende CO2-koncentration er mangfoldige, men de menneskeskabte faktorer, såsom adskillige årtiers voksende forbrug og stigende befolkningstilvækst, er de altdominerende - ikke naturens egne processer.

I vores tid har klimaforandringerne i Arktis, blandt andet i Grønland, medført stadig højere middeltemperaturer og en hastig tilbagesmeltning af gletscherisen. Dette er for nylig blevet dokumenteret gennem overvågning af 34 tilfældigt udvalgte udløbsgletschere fra Indlandsisen, som samlet i 2009 mistede 109 km2 i areal og siden 2000 i alt 990 km2, svarende til næsten 11 gange Manhattens areal i New York City. Dette er en ændring, der blot er baseret på data fra 34 gletschere ud af de mere end tusinde udløbsgletschere, Indlandsisen har. Der er absolut ingen tvivl; tilbagesmeltningen af Indlandsisen er for øjeblikket hastigt accelererende. Fortsætter udviklingen, vil Indlandsisens årlige bidrag af ekstra vand til verdenshavene blive øget, og det vil sammen med vand fra de tusindvis af øvrige smeltende gletschere og mindre iskapper samt havenes betydelige termale ekspansion kunne føre til betydelige havspejlstigninger inden udgangen af det 21. århundrede.

Der et åbenlyst behov for en klimapolitisk kursændring. Det er ikke længere acceptabelt, at klodens ledende politikere bliver ved med at træde vande i et taktisk spil. De endeløse proklameringers maskering af den fortsatte grådighed af økonomisk vækst bør afløses af en ambitiøs global og juridisk bindende klimaaftale. En altomfattende aftale, der med troværdige mål og midler tilsigter at stabilisere atmosfærens CO2-indhold, således at afsmeltningen af klodens mange gletschere og iskapper snarest bremses og klodens klima ikke unødigt destabiliseres og tvinges ud i hurtige og voldsomme forandringer. Aftalens udfordringer er derudover i høj grad globalt set at skabe friere adgang til viden og teknologi og sikre klimamæssigt bæredygtige investeringer i bl.a. produktionen af energi og fødevarer med det mål at skabe en mere afbalanceret global velfærd.

Mediebilledet af den politiske klimadebat synes fastlåst omkring en ofte optimistisk vurdering af teknologiske og videnskabelige tiltag i forbindelse med en ønsket reduktion af drivhusgasudledningen. Men kan CO2-udviklingen bremses hurtigt nok alene med teknologiske tiltag, herunder energibegrænsende og -effektiviserende initiativer? Mangler der ikke politisk og konkret at blive taget højde for en stadig voldsomt stigende verdensbefolkning, der vil have klare forventninger om velstand og traditionel vækst? Og vil teknologiske fremskridt i et frit marked ikke netop understøtte, at befolkningsantallet og økonomien fortsat vokser traditionelt, specielt i en tid, hvor stort set alle ønsker stigende og ikke forringet velstand.

I løbet af det 21. århundrede forventes befolkningsantallet på Jorden at vokse til ni milliarder. Man kan undre sig over, at emnet 'global befolkningsvækst' har spillet en ret beskeden rolle i den seneste politiske klimadebat. Alt andet lige bidrager ni milliarder mennesker mere til udslippet af CO2 end seks milliarder. To milliarder rige mennesker påvirker klimaet mere end to milliarder fattige mennesker...osv...osv. Disse sammenhænge kan vi godt diskutere overordnet, men politiske drøftelser og handlingsplaner, der kan bremse befolkningstilvæksten og konsekvenserne af en verdensbefolkning på ni milliarder i 2050, hører vi ikke meget om. Måske af den årsag, at en sådan diskussion berører komplekse og følsomme spørgsmål som religion og universelle menneskerettigheder. Presset på klodens klima og ressourcer vil fortsætte med at stige hastigt i den nærmeste fremtid, og med ni milliarder mennesker i 2050, på en varmere klode end i dag, er der her og nu behov for modig politisk debat om alle de hovedemner, som er styrende for menneskets påvirkning af Jordens klima og bæredygtighed.

Ønskes de globale klimaforandringer bremset eller standset, bør vi overveje, hvorvidt en diskussion af planer for en reduktion af den menneskaskabte CO2-udledning, ud over at omhandle miljømæsigt forsvarlige teknologiske tiltag og vores fremtidige forventninger til velstand og forbrug, ikke også i højere grad burde omhandle global befolkningsudvikling, global ulighed og global solidaritet.

(klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning)





1. december 2009, 16:09 8 kommentar(er) · 10684 fremvisninger

Kommentarer
Mikkel R 2. december 2009, 08:04
Vil for simpelthedens skyld levere et par svar adskilte dele efter emne. Her et par spørgsmål som hører under det mere "videnskablige". Venligst opfat dem som oprigtigt mente spørgsmål fremfor argumentation i modsat (eller nogen anden) retning.

Dette er en ændring, der blot er baseret på data fra 34 gletschere ud af de mere end tusinde udløbsgletschere, Indlandsisen har.

Hvor mange gletchere er der sammenlignelige data fra? Det er vel kun i blandt disse de er tilfældigt udvalgt. Alstå en minde gruppe af den større gruppe. Hvorfor man så har data fra disse fremfor fra andre er så hvad der bliver afgørende for om de er tilfældige relativt til den store gruppe. Kan man f.eks. forestille sig man tidligt fattede interesse for netop de gletchere med relativt stor variation (bevægelse) og derfor primært har data fra dem?
I det tilfælde at begge led, hvilke gletchere man har data fra samt 34 af disse, ikke reelt er tilfældige kan det vel ikke statistisk siges noget om de "mere end tusinde" (helheden)?
Som analogi hvis jeg studerer 500 tilfældigt udvalgte personer fra en subgruppe som der er masser af historisk data på fordi de tideligt adskilte sig fra "helheden" (af en ikke for emnet uvæsentlig årsag) kan jeg vel kun konkludere relativt til subgruppen og ikke "helheden". Et studie af 500 personer fra Mensa mht. læsevaner vil således nok ikke være repræsentativt for befolkningen som helhed. (Udfra helt hypotetisk præmis om at Mensa måske i løbet af de sidste mange år har undersøgt medlemmernes læsevaner og der derfor er mere nøjagtig data den for befolkningen som helhed.)

Der er absolut ingen tvivl; tilbagesmeltningen af Indlandsisen er for øjeblikket hastigt accelererende. Fortsætter udviklingen, vil Indlandsisens årlige bidrag af ekstra vand til verdenshavene blive øget, og det vil sammen med vand fra de tusindvis af øvrige smeltende gletschere og mindre iskapper samt havenes betydelige termale ekspansion kunne føre til betydelige havspejlstigninger inden udgangen af det 21. århundrede.

To spørgsmål. For det første er det mit indtryk at accelerationen af havstigning er stagneret de senere år. Bemærk accelerationen, ikke havstigninger. Men ville en øget afsmeltning i den samme periode (fx. 2000 og frem) ikke have den modsatte effekt i form af en øget acceleration?
Mht. havenens termale ekspansion går jeg udfra du mener på sigt? Igen er mit indtryk generelt (fra Argo) at havene ikke de senere år er blevet varmere?

Som skrevet indledningsvist oprigtigt mente spørgsmål drevet af nysgerrighed fremfor nogen implicit argumentation. Som altid i denne debat (klima-videnskab) har jeg et standpunkt om at være for kognitivt og rationelt begrænset til at kunne have en mening af værdi, så blot for at lære.

Som sidste spørgsmål der er lidt ironisk ment - men som jeg ikke kan dy mig for i disse "Climategate" tider - er data for gletchere offentligt tilgængelige?


Mvh
Mikkel
Mikkel R 2. december 2009, 11:36
Der et åbenlyst behov for en klimapolitisk kursændring. Det er ikke længere acceptabelt, at klodens ledende politikere bliver ved med at træde vande i et taktisk spil.

Helt enig. Men det er jo desværre resultatet af at man i 10 år ikke engang har kunnet få lov til at være kritisk overfor Kyoto-tilgangen uden at blive stemplet som alt muligt andet. Uden en samfundsdebat hvordan skulle man så kunne opnå forædling af de politiske virkemidler?
Enhver miljø-/klima-interesseret person der har bremset personer der har forsøgt at diskutere løsningsmetoder (uden at kritisere videnskaben om AGW) er medskyldige i dette. Dem er der f.eks. en del af her på siden og endnu flere i den generelle samfundsdebat.

Jeg har tidligere bedt dig kommentere på politikernes opfattelse af klimamodeller og hvorvidt de kan operationaliseres som kvoterne implicit gør. (Juni klummen. Vil bede dig gøre det igen da du vist ikke havde tid sidst (møder og konferencer). Udelukkende fordi jeg formoder du har en hvis faglig kvalifikation udi forståelse af modellerne.

Helt simpelt: Er det ikke korrekt at modellerne er behæftet med så stor usikkerhed at det er praktisk umuligt at beslutte hvor meget mindre der skal udledes år for år for at opnå et fastsat mål for CO2-koncentration i atmosfæren om X antal år?

Såfremt dette er korrekt er kvoterne i bedste fald en sovepude fremfor en anvendelig (ansvarlig) mekanisme. Præcist som James Hansen mener det. Når du derfor opfordrer til fastsatte mål (ambitiøse eller ej) er du implicit med til at fremme dårlige politiske tiltag. Budskabet skal være at fremtiden er usikker men vi har stærke indikationer (fra modellerne) på at vi bliver nødt til at agere nu. Eftersom fremtiden stadig er usikker (modellernes usikkerhed) er det ikke nok at sætte et halv-arbitrært mål til om f.eks. 20 år med årlige del-mål men istedet fokusere på, at benytte så effektive mekanismer som muligt så hurtigt som muligt. Det er så også hvad der reelt er ambitiøst fremfor målsætninger der ikke er forankret i hverken solid videnskab (igen modellernes usikkerhed) eller teknologisk indsigt.

For interesserede er den pointe forsøgt uddybet i kommentarer til Mernilds juni klumme (link ovenfor) samt i denne tråd der blev flyttet fra den oprindelige kategori politik til videnskab (som emne) eftersom en debattør ikke forstod forskellen på politikere og videnskabsmænd og afsporede emnet.


De endeløse proklameringers maskering af den fortsatte grådighed af økonomisk vækst bør afløses af en ambitiøs global og juridisk bindende klimaaftale.


Grådigheden.... er et tungt æsel at trække ind i debatten. Vil ærligt talt opfordre dig til at læse anden "økonomisk" litteratur end Ehrlich som det lugter af du endnu engang henviser til (din februar klumme). Paul Krugmann og Joseph Stieglitz kan anbefales, begge nobelprisvindere og alt andet end ekstreme liberalister så "spiselige" for de fleste for almene økonomiske overvejelser. Med mere fokus på emnerne miljø-/klima-økonomi tør jeg næsten ikke nævne Julian Simon men William Nordhaus er absolut læsværdig. Han tager klima-problematikken alvorligt som udgangspunkt men er en af de førende (og fagligt tidligste) kritikere af kvote-tilgang og top-down bureaukratiske løsningsmodeller. Samt ikke mindst Stern rapportens økonomiske fablerier.
Willam Nordhaus hjemmeside bla. med links til økonomisk model samt flere gratis bøger om emnet som pdf-filer: The Challenge of Global Warming: Economic Models and Environmental Policy samt A question of balance

Men hvis du endeligt vil grådigheden som emne kan du jo overveje hvorfor kvoter og kvotehandel som vækrtøj? Hvem der først og fremmest nyder godt af det værktøj mht. penge? Statskassen og energi-selskaberne samt handelsfirmaerne (og investeringsbanker) måske?

Hvad mener du med "ambitiøs"? Foretager du primært selv ambitiøse studier eller er du fokuseret på at studierne reelt er "effektive", dvs. pålidelige i en videnskablig forstand? Hvorfor nøjes med 34 gletchere når du burde kaste dig over at studere samtlige i hele verden. Det ville da være langt mere "ambitiøst". Effektivt og overkommeligt er så nok mere tvivlsomt. Måske du skulle tillade fokus at flytte til "effektivt" fremfor "ambitiøst" mht. klima-aftaler. Det er det sprogbrug og kognitiv indramning de politikere du skoser benytter sig af så hvorfor selv gøre det?

"Global... " hov det lyder som kritik af Kyoto. USA insisterede i forhandlingerne dengang at aftalen skulle være global for at være effektiv men blev nedstemt/ignoreret af de velmenende (der var mere fokuserede på bare at kunne erklære sig ambitiøse). Lomborg kritiserede den for ikke at være global men blev lagt for had. Farligt skråplan du er ude på her,


Mere interessant udover den lille ironiske stikpille. "Global og juridisk bindende". Nævn mig en global aftale der har været juridisk effektiv bindende? Aftalen om ikke spredning af atom-våben? Om at ophøre med prøvesprængninger? Om 1% af BNP til udviklingshjælp? Om de mange målsætninger IMF og World Bank har haft gennem tiden? Og i nyere tid FNs udviklingsprogrammer? Om FNs målsætninger for fred i verden? Find mig bare én der er juridsk bindende og i de fejlslagne forsøg overvej da hvordan noget kan være juridisk bindende uden at der er en legitim autoritet til at håndhævde juraen. Det nytter ikke noget vi i DK hypotetisk ville underligge os et FN med ikke demokratisk valgte ledere, du skal også lige have resten af verden med på det. Nok ikke noget der er realistisk indenfor en overskuelig tidshorisont.

Måske pointen ligger i at en juridisk aftale er dømt til at slå fejl så længe det er jura der søger at begrænse fremfor at styrke mulighederne for det enkelte land (egen-interesse er virklighed også i stor-politik). Den mest succesfulde internationale aftale uden sammenligning til dato er GATT aftalen. En aftale der uden beregninger af præcist hvordan verdenshandlen ville udvikle sig ikke desto mindre fik landene til at strømme til frivilligt for at være med. Det er først med oprettelse af WTO og politisering af problemstillingen at udviklingen på den front er gået i baglås.
Måske man skulle lære af det og kombinere en klima-aftale med en GATTII aftale. At samtlige lande skulle stoppe alle subsidier af fosile brændsler og indføre en fastsat (evt. købekraftsjusteret) afgift direkte på brændslerne hvor provenuet udelukkende måtte benyttes til "grøn" teknologi og udvikling. Eller som James Hansen og Breakthrough Institute mener, betales tilbage til befolkningen proportionelt med hvor "lidt" CO2 de udleder. Som gulerod ville man opnå fri-handelsvilkår med de andre lande der var med i aftalen. Så er der et positivt orienteret incitament til at ville aftalen og efterleve den. Det har virket historisk. Det har ren tvang og topstyring ikke. Største blok på vejen er de "riges" landbrugsstøtte og eksport-støtte af specielt fødevare produkter. Indragelse af positive incitamenter og fremadrettede løsninger har altid virket bedre end isoleret fokus på "pisken" der nok kan tvinge hesten til truget men ikke meget mere.


Mediebilledet af den politiske klimadebat synes fastlåst omkring en ofte optimistisk vurdering af teknologiske og videnskabelige tiltag i forbindelse med en ønsket reduktion af drivhusgasudledningen. Men kan CO2-udviklingen bremses hurtigt nok alene med teknologiske tiltag, herunder energibegrænsende og -effektiviserende initiativer?

Hvis de teknologiske eksperter siger ja stoler jeg på dem af helt samme årsag jeg et meget langt stykke af vejen er villig til at stole på sagkundskaben indenfor klima-forskning. Som mindste standard skylder du at argumentere imod det på et acceptabelt niveau præcist som du forventer kritik af klima-studier at have et vist fagligt indhold.
Ironisk nok er et af problemstillingerne de "energi-begrænsende" tiltag. Who cares hvor meget energi der benyttes hvis bare den er miljø-rigtigt produceret? For alle de penge vi poster i ekstra, ekstra, ekstra isolering ville vi have kunne opstille varmepumber og damlagre der kunne levere varmen helt smertefrit miljømæssigt. Når vi fokuserer på og overvejer at sætte standarder for den energi en bil må bruge per kørt km (og ikke blot benzin) er det dumt hvis det udelukker biler der kører på træsprit, el-, brint- eller diverse eksotiske bakterier og hvad der ellers forskes i. Helt faktuelt des bedre vi bliver til "energi-begrænsning" des mere undergraver vi samtidigit den evt. værdi af CO2-kvoter og de medfølgende incitamenter overfor energi-producenterne. Måske man skulle overlade til eksperterne indenfor løsningsområderne at løse et problem som eksperterne indenfor klima-området har defineret vi har? I det mindste udvise den samme faglige respekt som der forventes overfor klima-forskerne.


Mangler der ikke politisk og konkret at blive taget højde for en stadig voldsomt stigende verdensbefolkning, der vil have klare forventninger om velstand og traditionel vækst? Og vil teknologiske fremskridt i et frit marked ikke netop understøtte, at befolkningsantallet og økonomien fortsat vokser traditionelt, specielt i en tid, hvor stort set alle ønsker stigende og ikke forringet velstand.


Nej. Imperisk er det tydeligt at des friere økonomien og samfundet (demokrati) des mere udvikling (etisk- som økonomisk) og samtidigt fald i befolkningstilvæksten. Specielt over tid når først den del af de seneste 50 års befolkningsvækst der stammer fra længere levetid (udskydelse af død) fremfor fødselstal (nye liv) slår igennem. Renset for ind- og udvandring har Danmark såvel som mange andre vestlige lande en flad til negativ befolkningsvækst allerede. Demografien i specielt vesten taler sit tydelige sprog – helt uden avancerede computer modeller. Mere om overbefolkning for sig selv.

Mht. "teknologiske fremskridt i et frit marked" er det jo netop manglen på dette der gør at det går så langsomt indenfor energi-området. Vis mig et frit marked der ikke udvikler sig rivende? Vis mig et statsligt der ikke er stagneret? Det er mangel på et frit marked det gør at vi efter mere end 10 år med politisk debat og udvalg på udvalg stadigt ikke har mulighed for som forbrugere at købe intelligente elmålere og selv styre vores forbrug med dem. Samt at der ikke er variable el-priser som ellers kendetegner alle frie markeder som en logisk konsekvens af konkurrence. Det er mangel på udbuds-konkurrence og frihed til at vælge at jeg ikke som forbruger kan vælge at betale mere for f.kes. vind-el end for "sort" el. Det er tvangstilslutning til fjernvarme der i mindre bysamfund stopper for udbygning af termiske alternativer af mere decentral karrakter. Det er staten der ejer størstedelen af og kontrollere energi-markedet samt derved bestemmer farten for den (mangelfulde) teknologiske udvikling. Det samme billede gør sig gældene i 9 ud af 10 "velstillede" lande med USA som det nok mest markedsorienterede. Skal vi vædde på, at om 10 år er de (USA) kommet længere i omstillingen af energi fra fosille brændsler til el, varme og transport end Europa (selvom vi mener de er bagud) samt at størstedelen af de teknologiske landvindinger kommer derfra? (sætter gerne penge på højkant der).

Hvad frit marked har med sagen at gøre forstår jeg slet ikke? Kan tolkes som et forsøg på at få så mange "politisk korrekte" vinkler blandet ind i debatten som muligt. I så fald forplumrer det vel blot hele debatten og gør mere skade end gavn. Så hvorfor kritik af begrebet "frit marked"?


Derudover er det jo ikke noget nyt at befolkninger vil have øget velstand/velfærd. Sådan har det været siden ruder konge var knægt. Eneste nye i et historisk perspektiv er, at vi de seneste 100 år er blevet mere frie end nogensinde før og flere og flere overlever i længere og længere tid. Trist at liv, velstand og frihed åbenbart ikke længere er noget man skal fejre.

Ønskes de globale klimaforandringer bremset eller standset, bør vi overveje, hvorvidt en diskussion af planer for en reduktion af den menneskaskabte CO2-udledning, ud over at omhandle miljømæsigt forsvarlige teknologiske tiltag og vores fremtidige forventninger til velstand og forbrug, ikke også i højere grad burde omhandle global befolkningsudvikling, global ulighed og global solidaritet.


I så fald vil jeg mene du burde begynde med at argumentere for det. Samt udstikke hvad du mener med begreberne. Solidaritet i den klassiske socialistiske/socialdemokratiske forstand. Eller solidaritet i form af at give de fattige samme handels- og frihedsvilkår som vi indbyrdes i den rige verden har overfor hinanden hvor vi så er ovre i noget mere liberalistisk. Vil du mindske den globale ulighed ved omfordeling af velstand ved tvang eller lade de "fattige" rellet udkonkurrere os på lige vilkår. Igen her er vi i liberalismen og specielt landbrugsstøtte er den store stopklods. Mht. befolkningsudvikling mener du så det skal påvirkes/styres centralt (FN-regi eller lign.) udover de mest centrale emner (fred o.lign.). I så fald..... når du nok ikke frem til noget før 2050 hvis vi tager FNs og andre super-organisationers historiske udviklingshastighed i betragtning. Så nok ikke en farbar vej frem når man tænker på tidsudmeldingerne omkring klimaet. Eller mener du befolkningsudvikling i den forstand at vi fokuserer på øget udvikling og uddannelse af den fattige verden så de får råd og systemer til at udvikle sig selv? I så fald er du igen tættere på liberalismen med fokus på at støtte befolkninger og institutioner fremfor korrupte stater der alt for ofte ikke er nær-ved folkeligt legitime eller er underlagt religiøs påvirkning/styring.

Udvikling, solidaritet og ulighed er flotte ord/begreber at slynge ud. De kræver dog at du uddyber hvad du mener med dem før de har nogen reel værdi fremfor som nu at fremstå som en tom normativ skald hvis eneste formål er at omfavne resten af klummen.



Måske det ville være bedre om det hele kom til at handle udelukkende om at skabe alternative energikilder og intet andet. Så kunne vi overlade til folk der tror på den ene og anden gud og politiske ideologi at definere hvad "solidaritet" betyder i deres kultur. Lade dem selv, på forhåbentligt demokratisk vis, beslutte hvordan de i de store komplicerede spørgsmål om ulighed og udvikling vælger at indrette deres egne samfund. Det kunne være at klimaforskere skulle lade være at tro de også er kvalificeret til at gå folk der har studeret og arbejdet med økonomi og udvikling i bedene og trække emnerne indenfor deres område. Måske det ligefrem ville være effektivt for hvad det burde handle om. CO2 og andre drivhusgasser fremfor gode intentioner indenfor alverdens andre emner.

Husk værdien af KISS princippet eller som en klog fyr ved navn Leonardo engang sagde: "Simplicity is the highest form of sophistication"

Mvh.
Mikkel
Mikkel R 2. december 2009, 12:59
Med fokus på "overbefolkning" som emne indenfor klima-området.
I løbet af det 21. århundrede forventes befolkningsantallet på Jorden at vokse til ni milliarder. Man kan undre sig over, at emnet 'global befolkningsvækst' har spillet en ret beskeden rolle i den seneste politiske klimadebat. Alt andet lige bidrager ni milliarder mennesker mere til udslippet af CO2 end seks milliarder. To milliarder rige mennesker påvirker klimaet mere end to milliarder fattige mennesker...osv...osv. Disse sammenhænge kan vi godt diskutere overordnet, men politiske drøftelser og handlingsplaner, der kan bremse befolkningstilvæksten og konsekvenserne af en verdensbefolkning på ni milliarder i 2050, hører vi ikke meget om. Måske af den årsag, at en sådan diskussion berører komplekse og følsomme spørgsmål som religion og universelle menneskerettigheder. Presset på klodens klima og ressourcer vil fortsætte med at stige hastigt i den nærmeste fremtid, og med ni milliarder mennesker i 2050, på en varmere klode end i dag, er der her og nu behov for modig politisk debat om alle de hovedemner, som er styrende for menneskets påvirkning af Jordens klima og bæredygtighed.

Copenhagen Consensus har flere gange haft med på deres lister at specielt uddannelse af kvinder er et effektivt virkemiddel udi reduktion af befolkningsvæksten. Kan godt være det er national-sport at skyde på Lomborg (samt implicit alle de top-økonomer / andre fagfolk der levere alle analyserne til Copenhagen Consensus) og ignorere alt hvad han siger i "samfundsdebatten" men måske de rent faktisk har baseret deres analyser på faktuelle data og videnskablige metoder og forjener bare en snert af faglig respekt? Som minimum kræver det at man læser bare en smule af dem før det postuleres der ikke er nogen der interesserer sig for den vinkel i hele det her klima-halløj.

Mindes du før har citeret Ehrlich og ordlyden i ovenstående minder om dem du benyttede i februar-klummen. Kanske du har læst hans første bog "Population Bomb" og du ikke støtter op om de mere mildest talt farverige løsningsforslag han kommer med der som alternativ?

Noget andet er du skriver er at emnet (overbefolkning) fylder meget lidt i klima-sammenhæng. Det er så bare ikke helt korrekt. Søgning på emnet her i forum kan da give en indikation af at folk flere gange har berørt det og håndteret det mere eller mindre etisk og fagligt korrekt. Søgning på f.eks. realclimate vil give det samme billede i kommentarerne. Såvel Berlingske, Weekendavisen og Information har efter hukommelsen haft flere artikler/blogs om emnet det seneste års tid.
At det officielt fylder så lidt i diverse politiske og NGOers tilgang er så mere korrekt og nok meget bevidst. Dels som du skriver at det er et følsomt emne men også fordi historien har givet dem en lærestreg. Som du nok udemærket ved var det et emne flere af "de grønne" organisationer i stor stil kastede sig over i USA i sen-60erne og 70erne. Det var dengang miljø rigtigt slog igennem i den brede debat (ironisk nok først i USA og senere i Europa selvom vi som altid har en anden opfattelse). Paul Ehrlichs bog "Population Bomb" fra 1968 var med til (igen) (Malthus kom ham ca. 200 år i forkøbet), at gøre emnet populært og politisk. Kan kun anbefale enhver der interesserer sig for emnet af hente den på biblioteket. Principielt korrekt i mange ting men faktuelt tog han fejl i mange af hans mere konkrete forudsigelser. Dengang blev der helt seriøst i kredse overvejet og anbefalet forslag vi generelt vil kalde etisk usmageligt. Bla. at staten skulle udstede tilladelser til at få børn via uddeling af serum der modvirkede den tvangssteralisation man havde opnået via kemikalier i drikkevandet. Ville det have reduceret den nuværende befolkning hvis man havde fuldt nogle af forslagene i USA og evt. Europa? Ja, men ikke i signifikant grad fra et globalt synspunkt. Befolkningsvækst er ikke globalt et generelt problem men et regionalt. At ville fokusere løsningstiltag i lande der allerede i dag har negativ eller flad befolkningsvækst (de "udviklede" lande generelt) er decideret meningsløst.
Historisk var fokus på emnet, skråsikkerheden om forudsigelserne og de foreslåede (oftest centraliserede) løsningsmetoder med til, at dele af de "grønne" tænkere fik pisket en (forståelig) modstand op i befolkningen. Det vil ikke tage lang tids søgen på nettet at indse det stadigt idag er et emne der bider dem i en hvis legemsdel.

Klimadebats administrator Jeppe Branner har leveret et godt indlæg om den synsvinkel jeg præsenterer her hvor jeg gengiver et citat han bragte:

Hvis miljøbevægelsen forfalder til misantropi, taber vi slaget. De fleste mennesker vil aldrig dele denne opfattelse af, at verden ville være bedre uden os. Ingen opfatter sig selv om et overflødigt menneske, der aldrig burde være født. Denne argumentation er en foræring til de kritikere, som altid har sagt, at den grønne bevægelse dybest set er en antihumanistisk ideologi.

Taget fra artikel i Information

Et par andre gode citater fra artiklen:
Der har altid været en del af den grønne bevægelse, som har anset mennesket for en parasitær besmittelse, der forpester den Edens Have, Jorden ville være uden os. Filosoffen John Gray kalder vores art for homo rapiens, og grundlæggeren af bevægelsen Earth First!, David Foreman, skrev engang: "Snarere end at være en svøbe er aids-epidemien en velsignelse og en kærkommen anledning til nedbringelse af overbefolkningen."


De mennesker, for hvem det er blevet en besættelse, har ofte fremstået som kyniske foragtere af menneskelivs værdi. Men skønt historien har vist, at de tidligere har været på vildspor, er der alligevel et gran af indsigt i deres synspunkter.


Min opfordring til Sebastian Mernild er derfor at behandle emnet med bare en smule respekt. Det er ikke mange argumenter eller fakta der præsenteres om emnet der næsten fylder mere i overskriften end i selve klummen.
Ligeledes vil jeg bede ham overveje den historiske effekt af at indblande emnet forholdsvist ureflekteret og hvordan det smitter af på den brede indstilling til de andre emner som man ellers har udset sig til at relativt mere vigtige (endda ligefrem essentielle). Venligst ikke flere boomerang-emner og yderligere forplumring af klima-debatten. Det fremmer ikke debatten hverken fra et synspunkt om miljø-, klima- eller almen forsyningssikerhed af energi (væk fra fossile brændsler).

Mvh.
Mikkel

Et par gode links om emnet for interesserede:
Paul R. Ehrlich and the prophets of doom - An Exponentialist View der modsat den umiddelbare ordlyd ikke er så afvisende overfor hans budskab principielt. Flere gode betragtninger og henvisninger til faglige kilder og debat om området.

Vigtigst af alt for alle der snakker konstant vækst er nok at huske på at det aldrig historisk er forekommet. Hverken økonomisk eller befolkningsmæssigt eller for noget andet. Der vil altid være begrænsninger for væksten og de vil altid slå igennem. I debatten er der folk der snakker om alt fra 16 til 100 milliarder mennesker på jorden i fremtiden. Helt uden respekt for at sagkundskaben generelt forventer faldende globale befolkningstal om ca. 100 år og at den forventede top ikke er i nærheden af nogen af tallene.

Et par simple fra Wikipedia:
Demographic transition om det faktum at nyere tids (det 20 århundredes befolkningsvækst) ikke alene skyldes fertilitet samt at der globalt er store forskelle på den fremtidige forventede udvikling. Noget man skal huske når man overvejer argumenter for at vi her i vesten skal indføre statslig tilladelse til fødsler og hvad der ellers er af "farverige" forslag i debatten.
Et par citater:
"Most European and many East Asian countries now have higher death rates than birth rates."
"Another characteristic of Stage Two of the demographic transition is a change in the age structure of the population. In Stage One, the majority of deaths are concentrated in the first 5–10 years of life. Therefore, more than anything else, the decline in death rates in Stage Two entails the increasing survival of children and a growing population."

Overpopulation
"The population of 51 countries or areas, including Germany, Italy, Japan and most of the successor States of the former Soviet Union, is expected to be lower in 2050 than in 2005. "
"In 2000-2005, net migration in 28 countries either prevented population decline or doubled at least the contribution of natural increase (births minus deaths) to population growth. These countries include Austria, Canada, Croatia, Denmark, Germany, Italy, Portugal, Qatar, Singapore, Spain, Sweden, United Arab Emirates and United Kingdom
Hvalrossen 3. december 2009, 14:48
I vores tid har klimaforandringerne i Arktis, blandt andet i Grønland, medført stadig højere middeltemperaturer og en hastig tilbagesmeltning af gletscherisen.


Ville være rart at vide om klimaforandringer i Arktis fra slutningen af 1920-erne til begyndelsen af 1940'erne, ikke mindst i Grønland, med stadig højere middeltemperaturer også førte til en hastig tilbagesmeltning af gletscherisen?

http://www.junkscience.com/MSU_Temps/Greenlandan.html
Kosmos 4. december 2009, 10:44
...også førte til en hastig tilbagesmeltning af gletscherisen?

- en antagelse, som bestyrkes i denne artikel:

Overraskelse. Grønlandske gletsjere smeltede mere i første halvdel af 1900-tallet, end de har gjort de senere år. Den nuværende temperaturstigning i Grønland kan endnu ikke registreres i gletsjernes bevægelser, konstaterer to danske glaciologer.
Hvalrossen 4. december 2009, 11:24
Tusind tak til Kosmos for linket. Og hvordan kan noget accellerere når f.eks. afsmeltningen sommeren 2007 var større end afsmeltningen i 2008?
rick_uk 4. december 2009, 21:31
Skuffende, Sebastian!


Alt andet lige bidrager ni milliarder mennesker mere til udslippet af CO2 end seks milliarder.


Det er jeg enig i. Men jorden kan engang støtte forbrugs festen af os i vesten i længden, så det hjælper ikke at prædike udslettelsen af befolkninger i u-landende i det håb at verden kan reddes så at vi kan fortsætter med det forbrugs mønster som vi har nu.

Nøglen er bærdygtighed - der er ikke noget i vejen med at bruge energi eller resourcer (uanset om man bor i i- eller u-lande), bare det gøres på en bærdygtig måde!

Presset på klodens klima og ressourcer vil fortsætte med at stige hastigt i den nærmeste fremtid


Grunden: Inkompetent administration af verdens ressourcer, teknologi, osv...Dvs. skylden ligger med dem som er samlet til COP15! At skyde skylden på dem i u-landene som er ikke født endnu er bare en COP out
Kosmos 7. december 2009, 11:18
Dvs. skylden ligger med dem som er samlet til COP15!

- nå!?: Jeg gik ellers omkring og troede, at alle (interesserede) lande var forsamlet dér!
Deltag aktivt i debatten om artiklen Befolkningstilvækst er klimadebattens tabu:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Befolkningstilvækst er klimadebattens tabu (Mernilds Klumme, december 2009)'.
Meget godt
50%[1 Stemme]
Godt
0%[Ingen stemmer]
Middel
50%[1 Stemme]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

Lignende indhold
Artikler
Befolkningstilvækst
DebatterSvarSeneste indlæg
Overbefolkning truer økosystemet208-12-2022 20:37
Overbefolkning og overforbrug16414-09-2021 15:08
Er flyimport af eksotiske grøntsager tabu ?609-10-2019 08:30
Overbefolkning er det største problem73728-09-2019 16:02
Overbefolkning - De beskidte hjælpeløsninger.1730-05-2018 00:39
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik