Grøn omstilling.?

Fjernvarme, dieselafgift og liv i døde fjorde: Politikere sætter milliarder af til grøn omstilling
--
Der afsættes midler til fjernvarmepuljen. Målet er at langt flere og forhåbentlig alle, der har søgt, kan få tilskud til at konvertere til fjernvarme, slog klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M), fast.

Milliarddyr klimatilpasning
--
Gamle og nye forureninger
--
Ud med gas, ind med fjernvarme
--
I den nye aftale lægger politikerne op til fortsat at stille klimakrav, men nu med økonomisk kompensation til erhvervet.
--
Power to X er blandt andet, når man bruger vind- og solenergi til at lave brint og grønne brændstoffer.
For to år siden var der stor tiltro til et muligt erhvervsboom. I dag er appetitten mindre. Det hænger blandt andet sammen med, at det går langsommere med at skaffe grøn elektricitet, end politikerne oprindelig havde håbet.

Landsbyer drømmer om at skifte fra gas til fjernvarme - men prisen er for høj

Jakob skrev:
­


https://www.dr.dk/nyheder/indland/landsbyer-droemmer-om-skifte-fra-gas-til-fjernvarme-men-prisen-er-hoej

Landsbyer drømmer om at skifte fra gas til fjernvarme - men prisen er for høj

Tilbyd i stedet de små landsbyer en plan for vindmøller, kabler, varmepumper og fyr til biobrændsel.

Naboer, der bor tæt, bør kunne dele varmepumpe og fyr.

Og der bliver nok alligevel behov for flere kabler til deres elbiler.


Jeg mener, at det kan blive billigere end fjernvarme at gøre det sådan, og resultatet vil blive mere grønt og samfundsgavnligt.

Har jeg ret, eller tager jeg fejl.?

­

Robert Wagner skrev:

Jakob skrev:
­


https://www.dr.dk/nyheder/indland/landsbyer-droemmer-om-skifte-fra-gas-til-fjernvarme-men-prisen-er-hoej

Landsbyer drømmer om at skifte fra gas til fjernvarme - men prisen er for høj

Tilbyd i stedet de små landsbyer en plan for vindmøller, kabler, varmepumper og fyr til biobrændsel.

Naboer, der bor tæt, bør kunne dele varmepumpe og fyr.

Og der bliver nok alligevel behov for flere kabler til deres elbiler.


Jeg mener, at det kan blive billigere end fjernvarme at gøre det sådan, og resultatet vil blive mere grønt og samfundsgavnligt.

Har jeg ret, eller tager jeg fejl.?

­

Jo, men endnu bedre ville være fjernvarme fra varmepumper...

Jakob skrev:
­

Robert Wagner skrev:

Jakob skrev:
­


https://www.dr.dk/nyheder/indland/landsbyer-droemmer-om-skifte-fra-gas-til-fjernvarme-men-prisen-er-hoej

Landsbyer drømmer om at skifte fra gas til fjernvarme - men prisen er for høj

Tilbyd i stedet de små landsbyer en plan for vindmøller, kabler, varmepumper og fyr til biobrændsel.

Naboer, der bor tæt, bør kunne dele varmepumpe og fyr.

Og der bliver nok alligevel behov for flere kabler til deres elbiler.


Jeg mener, at det kan blive billigere end fjernvarme at gøre det sådan, og resultatet vil blive mere grønt og samfundsgavnligt.

Har jeg ret, eller tager jeg fejl.?

­

Jo, men endnu bedre ville være fjernvarme fra varmepumper...

Hvorfor det.?

Hvis du kun har et enkelt anlæg i byen, så skal der f.eks. nedgraves meget mere dyrt rør med mere energitab til følge.

Der skal overordnet nok også være en noget højere fremløbstemperatur, når alle huse uanset isoleringsgrad skal kunne holde varmen.



­

Robert Wagner skrev:
Stordrift plejer at være mere effektiv.

Robert Wagner skrev:
Temperaturtab i fjernvarmerør burde være til at negligere i en lille landsby. Hvis jeg ikke husker det helt forkert, så er tabet i nye rør ca 1°C per 10km. (Jeg har været på besøg hos Isostor gor ikke så længe siden, da deres IT-chef er i min erfa-gruppe...)

Robert Wagner skrev:
Dårligt isolerde huse skal bruge mere energi til opvarmning, uanset varmekilden.

Der bor omkring 150 mennesker i den nordjyske landsby Skarp Salling.

Værk kvitter kul og fyrer op for gassen: Reducerer Danmarks CO2-udslip med en procent
--
- I første omgang konverterer vi til gas, hvilket er 30 procent mere grønt. Gas er ikke en langtidsholdbar løsning, men den grønne omstilling kræver, at vi tager nogle skridt på vejen og gør det gradvist.
Oprindelig skulle Fynsværket have kvittet kullet i 2022, men krigen i Ukraine og modviljen mod at købe russisk gas udskød dén beslutning, som politikerne i Odense Byråd tog tilbage i 2020.

Robert Wagner skrev:
Der er heldigvis allerede stor andel af biogas i det danske gasnet og gasinfrastruktur kan ombygges til at bruge grøn brint.

Jakob skrev:
­
Det er ikke fordi, jeg har noget imod biogas, som sådan.
Men jeg bryder mig ikke om det, hvis gasproduktionen f.eks. baseres på en svulstigt miljøskadelig overproduktion af kød.
Er det ikke sådan et hul, vi igen er kørt i.?
Vi har set det med affaldsforbrænding til fjernvarme, hvor vi efterhånden ikke selv har affald nok, men må importere det for at holde værkerne i gang. Det er i min optik ikke god bæredygtig grøn omstilling.
Vi så det også med Nordic Waste, at økonomien blev boostet med affaldsimport til skade for miljøet.
Vi ser det også med træflis, at Danmark ikke kan forsyne sig selv.
Vindmøller og solceller virker på den måde helt anderledes sikre og uproblematiske.

Angående brint, er naturgasrørene så tætte nok til de små molekyler.?
Bliver det ikke under alle omstændigheder for farligt at sende brint ud i borgernes huse.?

­

Vupti, så fandt forskere fra Aarhus Universitet ud af, at en masse af de klimabelastende lavbundsjorde er afgasset hurtigere end ventet. Dermed fik regeringen en bonus til sin klimaplan. Det var i januar.

Vupti, så kom forskere fra Københavns Universitet med en ny forudsigelse for, hvor stor klimagevinst skovene giver i 2030. Rapporten er offentliggjort torsdag.

Tilsammen har de to nyheder potentiale til at forandre spillepladen i dansk klimapolitik, og de kan gribe ind i de aktuelle diskussioner om landbrugets klimabelastning.

Danmark er et stort skridt tættere på at nå 2030-klimamålet
Især forskeres rapporter om lavbundsjorde og kulstof i skovene giver regeringen gratis klimagevinster.

Tænketanken har siden 1970'erne lavet opgørelse over den såkaldte "Earth Overshoot Day" - det er den dag, hvor hele kloden hver år har brugt alle ressourcerne.
I 1971 var skæringsdagen den 25. december. Sidste år faldt den på den 2. august. I øjeblikket bruger vi ressourcer, der svarer til 1,7 jordklode hvert år.