Husk mig
▼ Indhold

Komposttoilet


Komposttoilet29-08-2010 20:59
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Komposttoilet:


http://www.folkecenter.net/dk/rd/biogas/komposttoilet/
Citat:
------------------
Sådan virker et komposttoilet
En særlig toiletkumme er installeres, som er forbundet med en tank på flere hundrede liter til fækalierne og en tilsvarende stor tank til urinen. Disse tanke placeres af bekvemmelighedsårsager helst direkte under selve toilettet.

Når man er på toilettet skal man altid sidde ned for at få adskilt urin og fækalier og brugt toiletpapir smides ikke i kummen, men i en affaldssæk til skraldespanden. Fækalierne tilsættes lidt savsmuld eller træspåner for at fremme komposteringen.

Det er vigtigt at tankene er tætte og forsynet med forskellige former for anordninger, der forhindrer lugt i at trænge op. Desuden mindskes lugtgenerne af et udluftningssystem. Efter et stykke tid skal begge tanke tømmes så indholdet kan kompostere. Normalt bliver urin lagret i seks måneder og fækalier i op til to år, fordi mængden af bakterier mm reduceres over tid.

Komposteringen af fækalierne er færdig, når det minder om humus og er tørt og lugtfrit. Hvis man har tilladelse fra sin kommune kan man efter kompostering sprede urin og fækalier som gødning i sin have (ikke til spiseplanter) eller grave det ned.
------------------


Nogen, der har erfaringer at dele omkring komposttoiletter ( uden det bliver alt for latrinært )..?

Kan man f.eks. udbygge det og producere brugbar biogas, selvom man ikke er en stor familie..?



Min morfar brugte en simpel WC-spand og gravede indholdet ned i køkkenhaven, og der blev de skønneste grøntsager ud af det.
Det må man ikke i dag, og jeg havde egentlig opgivet et komosttoilet, fordi det er besværligt, og man ikke må bruge gødningen til spiseplanter.


Det havde jeg næsten accepteret, men så faldt jeg over denne advarsel:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/hygiejne_og_indretning/koekkenhygiejne/skyl+frugt+og+groent.htm
http://www.cleanellerklam.dk/Skylfrugtoggroent/Forside.htm
Citat:
----------------------
Skyl frugt og grønt

Flere og flere bliver syge af især importerede grøntsager. Virus og bakterier kan overføres fra frugt og grønt, når der fx er brugt beskidt vand til at dyrke eller skylle grøntsagerne med. Bakterier og virus kan også skyldes dårlig håndhygiejne hos de mennesker, der høster. Derfor:

* Skyl frugt, salat, spirer, krydderurter og gnavegrønt, inden du spiser det råt.
* Giv babymajs og sukkerærter et kort opkog, før du spiser dem som snack.
----------------------


Hvorfor er det så egentlig, at raske danskere ikke må bruge deres ekskrementer til gødning af spiseplanter..?

Er det noget med, at det er bedre at blive inficeret med udenlandsk afføring end dansk. Nej vel.?
Det ser ud til, at lovgivningen hænger meget dårligt sammen, og det bør måske føre til mere lempelige regler for danske komposttoiletter.
Man skulle næsten tro, at det er mere harmløst at nedgrave velkomposteret dansk afføring i køkkenhaven, end det er at spise uvaskede rå grøntsager, som er kunstvandet med udenlandsk afføringsvand.
Hvis man er omhyggelig med hygiejnen og ikke spreder jord i køkkenet, og hvis man så tilmed kun bruger det til grøntsager som skal koges, så mener jeg, at risikoen kan reduceres til nul.


Hvad mener du..?




.
30-08-2010 15:47
Andy
☆☆☆☆☆
(21)
Hej Jakob, jeg tror nedenstående link vil finde din interesse. Mange interessante betragtninger om en gammel teknologi som desværre blev opgivet før man helt forstod dens fordele og styrker.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1978/87-503-2632-5/pdf/87-503-2632-5.pdf

/Andy
30-08-2010 21:44
Andy
☆☆☆☆☆
(21)
Jeg har selv haft komposttoilet gennem flere år. Det fungerer fint, og man vænner sig hurtigt til det. Der er naturligvis nogle ting man skal være opmærksom på.

Et komposttoilet lugter, hvilket er årsagen til at de som hovedregel er placeret i separate bygninger. Hvis man skal have det inden døre, skal man nok vælge et af de moderne systemer som er mere lukkede. Mit er ganske simpelt, og står i et uopvarmet skur. Det er lidt koldt om vinteren.

Det kræver en del øvelse at holde komposteringen kørende, specielt hvis belastningen er varierende. Man lærer dog hurtigt hvordan det fungerer, og de små tricks som gør det lettere at arbejde med.

Generelt syntes gæster at det er noget af det ulækreste de nogensinde har oplevet, og enkelte undlader helt at bruge det.

Når først toilettet er kørende, kan det med en smule opmærksomhed og småjusteringer være 95% problemfrit, og det komposterede materiale, som der faktisk ikke produceres så forfærdeligt meget af, kan bruges overalt i haven. Jeg graver nu mit ned, da jeg ikke har behov for gødning.

/Andy
31-08-2010 00:43
GLARProfilbillede★★★★☆
(1023)
Hmm... jeg synes efterhånden at det latrinære niveau er rigeligt højt, hvorfor bringe et 'kompost-lokum' ind i klimadebatten ?
31-08-2010 14:36
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Andy


Tak for linket.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1978/87-503-2632-5/pdf/87-503-2632-5.pdf

Har du læst hele bogen..?
Jeg har skimmet lidt uden at finde noget om biogas.

Her er noget simpelt til grise:
http://www.noedhjaelp.dk/giv_et_bidrag/giv_en_ged/gaver_der_hjaelper/saadan_hjaelper_giv_en_prut

Det kan måske også bruges til mennesker, men det er nok for koldt i Danmark, så de biokemiske reaktioner går i stå om vinteren..?






@GLAR


Der er mange gode grunde til, at et komposttoilet kan handle om klima.
Hvis man selv kan forsyne sin have med gødning, så behøver man ikke køre i byen for at købe det eller eje et pruttende husdyr for at få det. Så der spares transport og brændstof evt. også til kloakering, slamsuger og rensningsanlæg.
Mindre forbrug af fossilt brændstof giver mindre CO2-udslip og dermed mindre global opvarmning.

Og kan man opsamle biogas, som ellers ville undslippe til atmosfæren, og bruge det til erstatning for fossilt brændsel, så er der ligefrem dobbeltgevinst for klimaet, fordi biogas også er drivhusgas.
Klimapolitisk er det nok også en fordel at gemme lidt fossilt brændsel til der evt. engang kommer en ny istid.


Angående det latrinære, så er det god tone i Danmark at give en prut:
http://www.noedhjaelp.dk/giv_et_bidrag/giv_en_ged/gaver_der_hjaelper/baeredygtig_biogas




.
01-09-2010 08:26
Andy
☆☆☆☆☆
(21)
Jakob skrev:
Har du læst hele bogen..?
Jeg har skimmet lidt uden at finde noget om biogas.

Ja, men det er godt nok mange år siden. Der er så vidt jeg husker intet om biogas. Det er mest de generelle betragtninger om en for tidligt droppet teknologi som er interessante.

Efterhånden som man bliver ældre, oplever man oftere og oftere at gammel velfungerende teknologi erstattes af nyt. Dette sker ofte uden en grundig vurdering af fordele og ulemper, både ved det gamle og det nye.

Jakob skrev:
Her er noget simpelt til grise:
http://www.noedhjaelp.dk/giv_et_bidrag/giv_en_ged/gaver_der_hjaelper/saadan_hjaelper_giv_en_prut

Det kan måske også bruges til mennesker, men det er nok for koldt i Danmark, så de biokemiske reaktioner går i stå om vinteren..?

Jeg bliver sgu lidt nervøs når jeg læser en sætning som: "I gennemsnit giver det gas til tre timers dagligt forbrug". Hvad i himmelens navn mener de? Her blandes mange forskellige begreber og måleenheder sammen til en sætning som ikke giver mening overhovedet.

Jeg har også min tvivl om det angive produktionsniveau for to grise som de i artiklen viste. Selv hvis det kun drejer sig om erstatningen for de traditionelle madbål, virker det som urealistisk. Gad godt høre brugernes egne erfaringer.

Du skal dog nok voldfodre din familie hvis de dagligt skal producere på niveau med to grise. Det kan hurtigt komme til at koste mere end den biogas du får ud af projektet er værd.

/Andy
03-09-2010 22:09
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
I Tyskland er man for længst gået bort fra gylle mv. til produktion af biogas, da produktion af biogas på ren gylle ikke er lønsomt. De bruger i stedet flere og flere "energiafgrøder" så som majs.

I Danmark, som jo pr. sædvane ved bedre, bygger vi stadig biogasanlæg til gylle, for så at tilsætte slagteriaffald, affald fra levnesmiddelindustrien for at få en fornuftig mængde biogas fra de anlæg vi har investeret millioner af kroner i.

Istedet for muldtoiletter mv. kunne det være vi se lidt på en fornuftig anvendelse for husholdningsaffaldet - det kan i de fleste tilfælde uden større problemer sorteres op i vegetabilsk og animalsk affald, og siden anvendes til biogasproduktion.
Redigeret d. 03-09-2010 22:10
09-09-2010 20:26
Jakob
★★★★★
(5459)
.




Jeg må nok desværre overgive mig og indse, at komplicerede problemer med et lille biogasanlæg overskygger gevinsten.

Jeg er også gået væk fra idéen om at bruge en wc-spand til spiselige planter. Selvom det kun er raske mennesker, der bruger toilettet, så kan der måske alligevel i dag være risiko for spredning af resistente bakterier, og det synes jeg ikke er risikoen værd.

Man kan måske stadig med rette spørge, om den offentlige danske håndtering af menneskeafføring er meget bedre. Men det ved jeg ikke nok om.

Hvis man vil anvende gødning fra eget toilet, så er det nok sikrest at gøre det på jord, hvor der mange år frem skal dyrkes energiafgrøder til afbrænding.
Energiafgrøder i et rodzoneanlæg kan måske også være en bekvem metode til en del af udnyttelsen, fordi man så kan beholde en vandlås og skyl og dermed et lugtfrit toilet.




.
11-09-2010 12:08
Andy
☆☆☆☆☆
(21)
Der er altså ikke noget farligt i menneskelig afføring, hverken din egen eller andres, såfremt det håndteres korrekt. Du kan sagtens bruge det til gødning af spiselige planter, det gøres rigtig mange steder.

Jytte Abildstrøm skabte lidt debat for en del år siden, da hun i en artikel beskrev hvordan hun opsamlede sin egen urin, og hældte den over sine tomatplanter. Hun var klart den største af frontkæmperne på den økologiske scene.

På hendes wikipedia-side er det nævnt at hendes kolonihavehus har komposttoilet, og jeg vil æde min gamle hat på at indholdet bruges til gødning. Tag du en snak med hende, så får du essensen af mange års praktisk erfaring.

/Andy
12-09-2010 08:48
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@Andy


Jeg er ikke helt sikker på, at Jytte Abildstrøm ved så meget om resistente bakterier, at hun er den rette rådgiver.
Du kan også se, at hun og hendes søn er meget magre, og det skyldes måske lidt for mange maveinfektioner fra uren føde.


Men hvad angår bakterier, så er urin jo normalt aldeles harmløs sammenlignet med fæces.

Så vidt jeg ved, kan nogle former for resistens dannes i skjul af noget så almindeligt som moderne tandpasta.




.
12-09-2010 16:21
Andy
☆☆☆☆☆
(21)
Øhh...hvis du har en reel frygt for bakterier, skal du nok ikke rode dig ud i løsninger som adskiller sig fra den traditionelle træk-og-slip. Til din beroligelse kan jeg dog sige at tusinder af mennesker herhjemme dagligt arbejdsmæssigt håndterer andre menneskers afføring i forskellige stadier, uden at have de mindste problemer af den grund. Afføring i sig selv er som nævnt forholdsvist ufarligt ved korrekt håndtering, og er ikke i sig selv årsag til resistens hos bakterier.

Ud over mange tusinde mennesker som dagligt er i arbejdsmæssig kontakt med andres afføring, kommer de mange tusinder som på festival, træf og diverse sommerfester benytter de håbløst uhygiejniske festivaltoiletter. På trods af dette er antallet af sygdomsudbrud absolut minimalt. Jeg har personligt håndteret komposteret menneskelig afføring med de bare næver i mange år, og har aldrig haft en sygedag på den konto. Der er altså ikke noget farligt ved afføring, det er først når rotterne kommer at du skal passe på.

/Andy
16-01-2011 21:37
Jakob
★★★★★
(5459)
.




@Andy


Tak for din gode argumentation.
Men selvom der ret beset er fæces næsten overalt, og personlig hygiejne er langt vigtigere, så er der jo stadig et hensyn til gæster, som kan være sarte med svækket immunforsvar, hvor et stinkende toilet måske nemt bliver gjort til syndebuk.
Så i stedet for at udskifte træk og slip, vil jeg nok nærmere vælge en form for kombination.
Et simpelt supplement kan evt. være at plante 5-10 stk piletræer tæt og dybt rundt i en lille hestesko og lader dem vokse i et par år.
Inde i midten af hesteskoen graver man et stort hul og sætter sit toilet direkte ovenpå hullet.
Det efterfølgende forår dækker man hullet og flytter sit toilet hen til den næste hestesko osv.
Ulempen kan være, at det optager for meget plads på grunden, og toilettet kommer til at stå længere og længere væk fra boligen.
Jeg ved ikke, hvor mange år, der skal gå, før det kan forsvares at genbruge et hul.? Men hvis man holder regnlåg over hullet, så må det reducere udvaskningen af næringssalte, og der må være god gødning til piletræerne i nogle år.

Hvad mener du om den idé..?



.
08-07-2012 15:06
Jakob
★★★★★
(5459)
.



@Andy


Hvis jeg er så heldig, at du stadig kommer her forbi.


Har du set Steens toilet på Friland..?

Her er et link til en video, hvor han beskriver det:
http://www.dr.dk/nu/player/#/dr-friland/11629
( Flere videoer fra samme serie: http://www.klimadebat.dk/forum/hvad-er-velfaerd--d33-e2097.php#post_31554 )

Altså en almindelig septiktank, men hvor sivbrønden er afløst af et rodzoneanlæg i drivhus.

Hvad mener du om den løsning..?

Genialt eller hva'..?


Men det skulle ikke forbavse mig, om han alligevel stadig skal betale for at få septiktanken tømt en gang om året.
Der må vel også især om vinteren være en risiko for, at det løber over. Hvis nogen f.eks. glemmer at lukke en vandhane, så kan det ske fra dag til dag, og hvad gør man så..?



.
08-07-2012 15:53
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)

Har du set Steens toilet på Friland..?


Ja! Der er da ikke et øje tørt, for folk som ønsker samfundet tilbage til stenalderen!
08-07-2012 20:49
Jakob
★★★★★
(5459)
.




delphi skrev:Ja! Der er da ikke et øje tørt, for folk som ønsker samfundet tilbage til stenalderen!


Der er nu ikke særlig meget stenalder over træk og slip, eget drivhus med automatisk vanding, mobiltelefon, bil, internet, gas, indlagt strøm og vaskemaskine.

Det, der kommer nærmest, er måske huslejen på 6.000 kr ......... OM ÅRET..!! .......... og det må nok være et tilbageskridt, som de fleste godt kan tåle at leve med.


Ok, vi hørte ikke så meget om hans kvinde Tina, så jeg kan selvfølgelig ikke helt udelukke, at hun er slået hjem med kølle. Men den stenaldertradition gør det jo også meget nemmere og mere værdigt at være mand, så den kan du vel ikke have noget imod bliver genoptaget..?




.




Deltag aktivt i debatten Komposttoilet:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Bidet eller toiletpapir?1107-01-2013 11:57
Kompostkassen, hvad kan den..?429-06-2010 01:31
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik