Husk mig
▼ Indhold

Ren gylle


Ren gylle01-05-2009 21:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Gylle i kraftværkerne frem for biogas i naturgasnettet se. Link gør SF godt gal i skralden!
08-06-2009 09:07
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at overskue alt det gylle.


De politikere, som vi netop har sendt til EU, de vil afskaffe landbrugsstøtten.

Betyder det ikke færre grise i Danmark..?
Og hvordan vil det så efterfølgende gå med at forrente mange store biogasanlæg..?

Er der ikke også noget med, at et biogasanlæg forbruger en masse animalsk fedt og andre tilsætningsstoffer..?

Kan vi forbruge alle spildprodukter, og ved vi i det hele taget nok om bagsiden af medaljen både ved biogasproduktion og møgafbrænding..?



.
08-06-2009 13:01
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Her søren Tafrups indlæg på ing.dk http://ing.dk/debat/113255
Her mange data om biogas se http://www.lemvigbiogas.com/biogas.htm
Navnlig denne http://www.lemvigbiogas.com/gylle1ko.pdf og http://www.lemvigbiogas.com/BiogasPJJdk.pdf
Ret imponerende at en ko kan leverer 3500 Kwh/år gas og 1500 Kwh el.
08-06-2009 18:36
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
delphi skrev:
Gylle i kraftværkerne frem for biogas i naturgasnettet se. Link gør SF godt gal i skralden!


Det er ret forudsigeligt, at når regeringen foreslår noget, så vil SF m.fl. være negative! - Sådan skal det være i et folkestyre. Den dag vi igen har en S-SF-Rad-regering er rollerne bare byttet om.

Uden at jeg ved det helt sikkert, vil jeg gætte på, at det både for miljøet og for gødningsværdien vil være uden større betydning, om man afbrænder gyllen eller forgasser den. Brændværdien ligger i en iltning af kullet, og fosfor mv vil rimeligvis være uændret i begge teknologier. Når vi fx afbrænder træ, er næsten alle mineralerne jo tilbage i asken, der har en udmærket - om end ikke afbalanceret gødningsværdi. Der er muligvis et lille "omvejsproblem" med kvælstoffet (der jo i forvejen udgør ca 78% af den atmosfæriske luft) - det vil muligvis forbigående binde sig til ilt??

Men dette må da være til at finde ud af (kemiker søges)!!

Venligst brinch
08-06-2009 21:59
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@brinch


Har du læst delphis første link..?
Jeg synes, at det giver indtryk af en suppe, som er kemisk og biokemisk temmelig uoverskuelig.

Biogas er ikke bare metan, der er en masse forskellige stoffer i biogas.
Forskellen på metan og biogas er måske som på motorolie og spildolie.


Og hvordan påvirker biogasproduktion og møgafbrænding landbrugets økologiske balance.?

Man skal vel have mange dyr, hvis man også skal have gødning nok til jorden..?
Fører biogas til et større forbrug af kunstgødning..?



.
08-06-2009 22:29
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Brinch

Hvis der er lige så meget energi ved at afbrænde tørstoffet i gyllen så er det umiddelbart den bedste løsning fordi man kan producerer strøm netop når der er behov for strømmen.

Hvorimod biogassen producerer konstant!

Jeg er godt klar over at de stoffer som er i gylle enten til biogas eller som tørstof til afbrænding, at gødningstofter som er i gyllen de kan tilbageføres til jorden. Men hvad med alle de organiske nedbrydelige fibre træstofter som landsbrugsjord må mangle. Det man opnår ved en god kompost eller det som regnormene nedbryder eller omsætter feks halm osv. Jeg kan huske som barn at de gårde som havde besætninger de avlede meget bedre end de gårde som kun avlede korn.

Her vil jeg mene noget taler for biogassen uden jeg dog kan begrunde hvorfor!
09-06-2009 07:06
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
@Jakob

Biogasfremstilling fører næppe til et større forbrug af kunstgødning, idet forgasningen foregår anaerobt (uden ilt). Det er kun kullet, der forgasses, og kul henter planterne direkte fra luftens CO2. Både de tre makronæringsstoffer (N, P og K) samt de forskellige mikronæringsstoffer findes i restproduktet og kan udbringes som næsten lugtfri gødning. Det er nemlig primært metanen, vi kan lugte fra gyllen (dog også kvælstoffet bundet som ammoniak).

@Delphi

Hvis man ikke afbrænder alle plantefibre fra landbruget, skulle man kunne undgå problemer med jordstrukturen. Gyllen giver ikke megen struktur - specielt ikke fra svineproduktionen.

Men du har helt ret: Hvis man ikke har noget plantemateriale at føre tilbage til jorden, vil den på sigt "klaske sammen", og der kan blive problemer med luftskiftet i jorden.

Venligst brinch
Redigeret d. 09-06-2009 09:11
09-06-2009 11:46
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Nu fik jeg læst lidt mere på dette link:
http://www.lemvigbiogas.com/BiogasPJJdk.pdf

I dag udgør biogas ca. 5 promille af Danmarks energiproduktion.
Men med det nuværende dyrehold vil biogas kunne bringes op til at udgøre ca. 7 procent.

Jeg forstår ikke helt deres regnestykke på side 28, men de når frem til, at biogas kan bidrage med 5% drivhusgasreduktion af de 25 millioner tons pr. år, som Danmark har forpligtet sig til i følge Kyoto.

Slam fra biogasanlæg er mere ren end rå gylle på den måde, at det indeholder færre mikroorganismer og bakterier.
Det tyder også på, at besætninger på gårde med biogasanlæg er sundere end på gårde uden.

Jeg bemærker endvidere, at kvægbesætninger er langt bedre til biogasproduktion end svinebesætninger.
http://www.lemvigbiogas.com/biogas.htm
1 ko kan producere ligeså meget som 61 grise.






@brinch


Tak for info.
Det ser jo umiddelbart ud til at være økologisk meget fornuftigt at lave biogas..?

Medicinrester i slam kan måske medvirke til at skabe resistente bakterier.
Men risikoen må vel skønnes mindre, når der er langt færre bakterier end i almindelig rå gylle..?
Eller øges risikoen, fordi koncentrationen bliver højere..?

Angående lugtgener, så er det rigtigt, at de bliver mindre, når marken skal gødes.
Men som det ser ud i dag, skal man nok ikke regne med, at et biogasanlæg som nabo lugter mindre end en gylletank.
Det kan nok især skyldes slagteriaffald, som læsses af og håndteres for tilsætning af fedt.


Hvilke miljøgener har vi overset..?


Hvis vi vælger afbrænding, så tror jeg, at der forsvinder langt mere gødning.
Så vidt jeg ved kan fosfor f.eks. godt brænde og blive til en miljøgift.
Man har f.eks. af samme årsag indført begrænsninger på lyssporpatroner og vist også på fyrværkeri.
Fandt du en kemiker..?


Ved fyring med halm har jeg også set, at det anbefales, at man lader halmen ligge på marken til det har regnet. Det vasker fosfor ud af halmen og giver værdifuld gødning samtidig med, at man skåner halmfyr og miljø for fosfor.



Men har vi alt for mange dyr, så er det måske alligevel bedre at afbrænde gylle end at sprede alt for meget gødning ud over marker og drikkevandsforsyning.
Men det er ikke ligefrem et godt økologisk argument for at have for mange dyr.






@delphi



Ved du, hvordan det p.t. ser ud med økonomien for biogasanlæg..?

Hvor stor forskel er der på rentabiliteten for kvæg og svin..?

Kan en langtidsdeponering af biogas evt. give kroner i kassen i form af CO2-kvoter..?




.
09-06-2009 14:34
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

1 ko kan producere ligeså meget som 61 grise.


Jeg mener det er en ko med afkom, og jeg mener en so med afkom kan yde den samme energimængde som koen.

Ved du, hvordan det p.t. ser ud med økonomien for biogasanlæg..?

Økonomien er ok når og hvis strømmen afregnes til 750 kr/mwh som biogasanlæg er garanteret i dag og særdeles god hvis varmen fra gasmotor kan sælges i vinterhalvåret! Men det er virkelig beskæmmende at se hvad man kunne lave sammen med varmeværkerne og varmepumper, og altså ikke gør det.

Biogasanlæggene kunne opnå en betydelig bedre økonomi og herunder kunne varmeværkerne. Det umådelig simple fold feks i Brønderslev her "pumper" et biogasanlæg 2 Mw strøm ud i nettet når møllerne producerer og varmeværket må afbrænde gas fordi el ikke kan afsættes.

Det optimale ville selvfølgelig være at biogassen kunne gemmes og bruges når det virkelig var brug for el-produktion men det næstbedste: en løsning som virkelig minimere gasforbrug i feks Brønderslev ville jo være at biogasmotors spildenergi ca 15 % fra kondensat energien i røggassen blev akkumuleret i en jordradiator og når el ikke kan afsættes forbruges denne energi i jorden via varmepumper sammen med el-energien fra gasmotor og fjernvarme produceres!

Hvis man hertil lavede små gasmotorer ude i fjernvarmenettet hvor man via udstødningsgassen drev varmepumper som har den effekt at man ikke påvirker el-produktionen, som til en bydel kunne hæve en given fremløbstemperatur så villa man opnå særdeles gode resultatet til langt langt billigere penge sammenhold med de løsninger som i dag etableres på biogasværket og varmeværket til mange mange millioner i brønderslev, hvor effekten er til at overse.

Lemvig anlægget: Et så stort anlæg her er det tankevækkende at man bruger hele 7 % af metanproduktionen til selve biogasproduktionen, når man kunne bruge varmepumper som virker ved damp og altså genvinde den energi som forekommer på anlægget.

Og en el-virkning på 43 % på et så stort anlæg det er også meget kritisabelt ved de optimale dampsystemer kunne man minimum nå 55 %
09-06-2009 15:09
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
Jakob skrev:

Hvis vi vælger afbrænding, så tror jeg, at der forsvinder langt mere gødning.
Så vidt jeg ved kan fosfor f.eks. godt brænde og blive til en miljøgift.
Man har f.eks. af samme årsag indført begrænsninger på lyssporpatroner og vist også på fyrværkeri.
Fandt du en kemiker..?


Men har vi alt for mange dyr, så er det måske alligevel bedre at afbrænde gylle end at sprede alt for meget gødning ud over marker og drikkevandsforsyning.
Men det er ikke ligefrem et godt økologisk argument for at have for mange dyr.

.


Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der vist ikke er nogen, der tænker sig at afbrænde gyllen, som den er. Dels kan det slet ikke lade sig gøre (indeholder alt for lidt tørstof), og dels ville det være helt skørt, idet både fosfor og kvælstof så ville komme til at mangle. Kvælstoffet ville (som jeg nævnte ovenfor) binde sig til ilt og ikke kunne udnyttes som gødningskilde.

Det man undersøgte fx i en rapport fra 2005 (skal prøve at finde rapporten!) var først en fraktionering/separering af gyllen før afbrænding, sådan at man både kunne udnytte kullets brændværdi og restproduktets gødningsværdi. Det er dog næppe forventeligt, at Anne G Holmsgård ved dette! I hvert fald udtaler politikere sig ganske ofte på et spinkelt grundlag.

Så både forgasning og afbrænding af gyllen kan fint forenes med økologisk dyrkning. Man må dog forstå, at der ikke kommer megen gylle fra økologiske landbrug, hvor der stilles krav til, at fx køerne skal være i det fri en stor del af året. Hermed lander en stor del af gødningen direkte på marken og indgår omgående i det naturlige kredsløb.

Iøvrigt skal man ikke lægge for meget i det med 1 ko = 61 grise. I landbruget regner man med begreberne "årsko" og "årsso", og hvor en årsko får een kalv, får en årsso 25-26 grise. Delphi er lidt inde på det også.

Venligst brinch
Redigeret d. 09-06-2009 15:12
09-06-2009 15:20
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
Åhhh - her er rapporten vist:

http://www.fvm.dk/Afbrænding_af_husdyrgødning.aspx?ID=17245

Venligst brinch
09-06-2009 21:48
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Brinch

Det jeg ikke helt forstår: det kulstof som medgår til metanet som bindes i gæringsprocessen til brint. Er det, det samme kulstof (atom) som kan brændes af eller det som kan brændes af er det kun tørstoffet i gyllen halm mm.

Og tørstoffet i gyllen medgår der også noget af det til metanproduktionen eller hvordan.

For hvis det kun er noget af gyllen som bruges til metan produktion og noget andet (tørstoffet) kan afbrændes så må der jo samlet kunne hentes mere energi i gyllen!
10-06-2009 08:05
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
delphi skrev:

Det jeg ikke helt forstår: det kulstof som medgår til metanet som bindes i gæringsprocessen til brint. Er det, det samme kulstof (atom) som kan brændes af eller det som kan brændes af er det kun tørstoffet i gyllen halm mm.

Og tørstoffet i gyllen medgår der også noget af det til metanproduktionen eller hvordan.



Det er et par år siden, jeg har læst rapporten/rapporterne i helheden, men som jeg husker det (jeg vil læse det igen, når tid haves!), analyseres to forskellige metoder. Dels en metode hvor der først sker en afgasning, og hvor man derefter afbrænder den ikke forgassede fraktion, idet der stadig er et interessant kulstofindhold heri. Det er således ikke det samme kulstof, der allerede er bundet til brint (i metanen eller biogassen), der tænkes afbrændt. Den anden metode handler om at separere gyllen uden afgasning og derpå afbrænde den tørre del. Ideen er her, at kulstoffet i det store hele findes i den tørre del, hvorimod det meste af kvælstoffet findes i den vandige del. I asken efter afbrændingen findes en del fosfor, der enten kan nyttiggøres som gødning, bruges i andre fremstillingsprocesser eller deponeres. På den måde kan man undgå en overgødskning med fosfor, der jo i større koncentrationer kan skade vandløb og kystnære områder. I forvejen udleder husholdningerne store mængder fosfor, så landbruget skal helst ikke udlede mere end planterne kan optage.

Jeg anerkender, at rapporten er omfangsrig og ikke kommer med helt entydige anbefalinger, hvilket til dels skyldes lovmæssige begrænsninger i anvendelsen af husdyrgødning. Det er jo formentlig disse begrænsninger, regeringen vil se på igen - både til gavn for vandmiljøet og for energiproduktionen.

Venligst brinch
10-06-2009 12:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Brinch

Ja! Tilbage må ståt: ved både at anvende afgasning (biogas) og senere afbrænding af tørstof opnås en bedre energiudnyttelse af gyllen.

Separation af tørstof og afbrænding: de systemer som skal kunne skille væsken fra gødningsstofferne i den væske man nødvendigvis man vil stå tilbage med efter man har det brandbare. Den væske som skal renses for at kunne ledes til natur >> de systemer som kan det er meget bekostelige og meget energikrævende. Et bornholmsk projekt hvor store gyllemængder skulle skilles eller væsken skulle frasepareres for at minimerer opbevaringskapaciteter ved landbrugene, brugte alt alt for meget strøm til denne adskillelse. Altså skille rent vand fra gødningsstofferne. Princippet som blev brugt var omvendt osmose hvor store pumper presser væske gennem meget fine filtre som kun tillader vand at passerer.

Dermed mener jeg ikke man har udviklet de nødvendige systemer til at igangsætte afbrænding af tørstof fra gylle uden at man står tilbage med en betydelig væskemængde som skal transporteres og opbevares!
Redigeret d. 10-06-2009 12:58
10-06-2009 16:09
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
delphi skrev:
@Brinch
Et bornholmsk projekt hvor store gyllemængder skulle skilles eller væsken skulle frasepareres for at minimere opbevaringskapaciteter ved landbrugene, brugte alt alt for meget strøm til denne adskillelse. Altså skille rent vand fra gødningsstofferne. Princippet som blev brugt var omvendt osmose hvor store pumper presser væske gennem meget fine filtre som kun tillader vand at passere.

Dermed mener jeg ikke man har udviklet de nødvendige systemer til at igangsætte afbrænding af tørstof fra gylle uden at man står tilbage med en betydelig væskemængde som skal transporteres og opbevares!


Kender du en link til dette?

Som jeg husker det, var det ikke den form for adskillelse, Fødevareministeriet efterlyste - altså at separationen skulle resultere i rent vand - snarere at den skulle skille den gødningsrige, vandige del fra den tørre kulstofholdige del. Hvis det er rent vand, er der vel ingen grund til at transportere det?

Men jeg kan nemt huske forkert her.

Venligst brinch
11-06-2009 11:08
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Nu fik jeg skimmet mig igennem "Bilag til rapporten fra februar 2006" angående "Afbrænding af husdyrgødning til energiformål".

Og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at finde smilet frem.
Vores landbrug kører i dag så presset, at enhver omlægning kun giver miljøfolk nye valg mellem kolera og pest i forskellige varianter.

Derfor mener jeg stadig meget seriøst, at det rigtige vil være at nedbringe antallet af dyreenheder og gå over til ren økologisk drift.


Men skal det nuværende svineri fortsætte i mange år endnu, så vil det måske være fornuftigt at tillade møgafbrænding af hensyn til miljøet.
Ikke fordi det gør noget godt for miljøet, men fordi man derved måske skader det lidt mindre.
Ved store anlæg kan det være rentabelt, men man skal nok ikke gøre det for pengenes skyld.
Hvis landbrugsstøtten forsvinder, så risikerer vi at komme til at stå med ubenyttede anlæg, som ikke kan forrentes.


Måske hælder jeg til, at vi skal etablere biogasanlæg til lidt mere end det antal dyreenheder, som vi i mange år frem ønsker som en fast bæredygtig besætning i Danmark.
Hvad vi så har af møg derudover, som ikke kan finde bedre anvendelse, det brænder vi af.

Men jeg er hverken professor i kemi eller biokemi eller sundhed, og stoffet er så kompliceret, at det kræver den slags folk for at kunne vurdere, om det er forsvarligt.
Og jeg tvivler endda på, at de kan.
Vi eksperimenterer idag med folkesundheden, så jeg mindes SS-lægen, der ville undersøge, hvor meget benzin mennesker kunne tåle i blodet, før de døde.


Hvor mange år kan vi f.eks. tillade, at vi fortsætter med at sprede tungmetaller ud over markerne, og hvor høje koncentrationer kan vi tillade i importeret foder...
Mit blodtryk stiger til uanede højder, når jeg bliver udsat for sådanne spørgsmål.
Jeg bliver personligt så rasende, at jeg er parat til at fordoble fødevareprisen og forbyde mink for at få disse lumske miljøgifte bragt ned til et absolut minimum.
Det er bare lidt en anden historie, som ikke specielt har noget med klimaproblemet og VE at gøre. Eller har det..?

Ja, så må vi bare kigge på os selv i stedet for på antallet af dyr.
Vi er alt for mange til, at vi kan leve økologisk bæredygtigt med det nuværende forbrug.
Bliver vi færre, så kan vi tillade os at producere mindre, og spredningen af alvorlige miljøgifte vil blive tilsvarende reduceret.
Derudover vil en mindre presset produktion næppe mere behøve at importere foder, og vi kan stille langt større krav til renhed.
Og færre mennesker bruger mindre energi.






Afbrænding af husdyrgødning til energiformål:
http://www.fvm.dk/Afbr%C3%A6nding_af_husdyrg%C3%B8dning.aspx?ID=17245
Bilag til rapporten fra februar 2006:
http://www.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=files%2ffiler%2flandbrug%2fmilj%2fbilag+til+rapport+om+afbr%c3%a6nding_febr_06.pdf
Her nogle udpluk fra "Bilag til rapporten fra februar 2006":

-------------------
kan erstatte andre eksterne
energikilder til opvarmning af bygninger på bedriften samt i nærområdet. Dette forventes
både at gælde for et gårdanlæg baseret på leverancer fra én bedrift samt for et gårdanlæg,
hvortil flere nabobedrifter leverer i fællesskab.
Anvendelse af husdyrgødning i et decentralt kraftvarmeanlæg er derimod betinget af anlæg-
gets type, idet afbrænding af husdyrgødning ikke er mulig i gasfyrede anlæg.

-------------------
der arbejdes med
konsekvenserne af afbrænding af gødning fra fjerkræ- og minkbesætninger. Dette skyldes, at
gødningen fra disse to husdyrtyper har så højt tørstofindhold, at de i dag uden væsentlige
problemer kan anvendes til afbrænding.

-------------------
Ligesom i rapporten om
afbrænding af fiberfraktionen af husdyrgødning fra 1. juni 2005 er andelen på 50 procent
valgt ud fra en betragtning om, at der derved kan skabes fosforbalance på de berørte bedrif-
ter.

-------------------
2.3. De behandlede miljøkonsekvenser
Miljøkonsekvenserne af at afbrænde en del af husdyrgødningen omfatter en lang række for-
hold. Den primære konsekvens knytter sig til, at den afbrændte mængde husdyrgødning ikke
længere udbringes på landbrugsjorden. Dermed fjernes også gødningens indholdsstoffer. Så-
ledes reduceres tildelingen af N, P og K med husdyrgødningen, idet det dog forudsættes i
analysen, at gødningsværdien af det fjernede N erstattes med handelsgødnings N. Der sker
således en direkte ændring af den miljøbelastning i oplandet, som knytter sig til husdyrgød-
ningens næringsstoffer, hvilket kvantificeres ved reduktion af ammoniakfordampning fra la-
ger og udbringning, samt reduceret P-overskud og N-udvaskning. Desuden reduceres emis-
sionerne af gasformige N-forbindelser (drivhusgasemissioner), som knytter sig til lagringen
og udbringningen af husdyrgødningen. Modsat medfører afbrændingen, at der kommer øge-
de emissioner af NOx og ren kvælstof.

-------------------
Den totale mængde produceret husdyrgødning i Danmark er estimeret til ca. 7,5 mio. tons
dybstrøelse og ca. 29 mio. tons gylle. For dybstrøelse varierer tørstofindholdet fra 20-63%
og for gylle fra 4,5-10,1%, hvilket giver en samlet mængde tørstof i dybstrøelse og fast gød-
ning på ca. 1,5 mio. tons tørstof og i gylle på ca. 1,7-1,8 mio. tons tørstof.
-------------------
I tabel 4 er de totale mængder af N, P og K i husdyrgødningen vist. Ved afbrænding af 50
procent af gødningen fra slagtekyllinger og mink fjernes i alt 219 tons N, 54 tons P og 118
tons K. Ved 100 procent afbrænding fjernes 436 tons N, 108 tons P og 236 tons K. Ved 100
procent afbrænding fjernes 9,4 procent af N, 11,0 procent P og 6,6 procent af K fra området.
Kvælstofmængden i den afbrændte mængde husdyrgødning erstattes med 196 tons handels-
gødning pr. år.

-------------------
Data der belyser tungmetalkoncentrationen i mink- og fjerkrægødning,
samt tungmetaller i restprodukter efter afbrænding af gødning, er begrænsede.
-------------------
50 procent afbrænding i Vesthimmerland vil så medføre en reduktion i drivhusgas-
regnskabet til Kyoto på 2.434 tons CO2-ækv./år fra en reduceret metan- og lattergasdannelse
(tabel 12 og 13), hvorimod den "manglende" binding i jorden som opstår fordi man brænder
gødningen af ikke påvirker den nationale opgørelse.

-------------------
Såfremt alt gødningen fra slagtefjerkræ- og
minkbedrifterne forudsættes afbrændt vil det således stort set halvere P-overskuddet i oplan-
det, medens den samlede N-udvaskning reduceres med ca. 4 procent. Dette forudsætter dog,
at evt. behov for erstatningsgødskning mht. P, sker ved omfordeling af den øvrige husdyr-
gødning i oplandet og ikke ved import af handelsgødnings-P.

-------------------
I analyserne forudsættes, at asken leveres til
gødningsindustrien, hvor næringsstofferne udtrækkes og omsættes som handelsgødning.
Ifølge oplysninger fra Kemira skal der dog ikke regnes med nogen høj pris og den vil for-
mentlig svare nogenlunde til transportomkostningerne ved at bringe asken fra forbrændings-
anlægget til forarbejdningsanlægget.

-------------------
Det er meget usikkert, hvor stor en del af næringsstofferne der kan udnyttes ved direkte ud-
spredning på marken, og der må påregnes problemer med indhold af tungmetaller. I så fald
er afsætning til deponi et alternativ.

-------------------
Det ses, at både anlægsinvesteringer og de løbende driftsudgifter ved små anlæg er betydeli-
ge i forhold til et stort anlæg. Både for investeringerne og de årlige driftsudgifter betyder det
relativt meget, om man skal opfylde kravene til affaldsforbrænding, eller man kan nøjes med
at opfylde de mindre strenge biomassekrav.

-------------------
Tabel 3. Gårdscenarie
Lønsomhed afbrænding, affaldskrav -2.056
Lønsomhed afbrænding, biomassekrav -1.145
-------------------
Tabel 4. KV-scenarie (kraftvarmeværk)
Lønsomhed afbrænding, affaldskrav -2.089
Lønsomhed afbrænding, biomassekrav -1.017
-------------------
Tilnærmet storskala
Lønsomhed afbrænding, affaldskrav 589
-------------------
vil lønsomheden være ret føl-
som over for en lavere energiudnyttelse. Er denne fx kun 80 pct. vil lønsomheden ved af-
brænding ligge omkring 0.
-------------------
Det generelle billede er således, at storskala anlægget er det eneste, hvor der er mulighed for
positiv økonomi.
-------------------
Der er betydelig usikkerhed omkring mange af forudsætningerne i analysen
-------------------
Det må forventes, at etableringen af et større anlæg til gødningsafbrænding vil være en kræ-
vende og langvarig proces af mindst samme dimensioner som etablering af et biogasfælle-
sanlæg.
-------------------
De første anlæg
må bygges som demonstrationsanlæg, hvor det er muligt at indsamle alle tekniske, økono-
miske og organisatoriske erfaringer, så der kan opnås et grundlag for at etablere en effektiv
innovationsproces.
-------------------


.
11-06-2009 21:03
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Brinch

Som jeg husker det, var det ikke den form for adskillelse, Fødevareministeriet efterlyste - altså at separationen skulle resultere i rent vand - snarere at den skulle skille den gødningsrige, vandige del fra den tørre kulstofholdige del. Hvis det er rent vand, er der vel ingen grund til at transportere det?

Men jeg kan nemt huske forkert her.


Ja netop adskille vand fra det øvige så vandet er så rent at det kan ledes til natur, og det kan man altså ikke uden at systemerne bruger meget strøm og derfor ikke er anvendlige! Nej jeg har ikke linket til det projekt som gik konkurs på Bornholm. Men alle firmaer som har med gyllebehandling at gøre har en eller anden proces som altså i praksis ikke er brugbar pga strømforbruget feks www.xergi.com

Det er netop transporten som er nøglen til at udnytte gyllen optimalt eller at der ingen transport er eller der kun er meget lidt som skal transporteres som giver mulighed for stordrift og mange andre fordele!
13-06-2009 12:05
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@delphi


Mener du, at rapporten tager fejl, når den skriver:

"Lønsomhed afbrænding, affaldskrav 589" ..?





@brinch



Så både forgasning og afbrænding af gyllen kan fint forenes med økologisk dyrkning. Man må dog forstå, at der ikke kommer megen gylle fra økologiske landbrug, hvor der stilles krav til, at fx køerne skal være i det fri en stor del af året. Hermed lander en stor del af gødningen direkte på marken og indgår omgående i det naturlige kredsløb.


Ja, er kvæget kun på stald om vinteren, eller er det også om natten imellem aften- og morgenmalkningen..?

Tror du, at økologisk drift i et område vil gøre et fælles biogasanlæg betydeligt mindre rentabelt..?






Og lidt flere strøtanker:


Kan man langtidsdeponere møg i store mængder, så det bevarer sin brændværdi og gødningsværdi..?

F.eks. på et passende sted i en stor bunke, som ingen ville diskuere med mig om kul..?:

http://www.klimadebat.dk/forum/dansk-kuldeponering-giver-det-mening--d20-e941.php#post_12047

Et sted, hvor grundvandet i forvejen er meget forurenet, og så forhindre nedsivning ved at overdække hele bunken med en membran, så regnvand ikke kan sive ned.
Men det bliver vel bare til et stort ustyrligt og forurenende biogasanlæg, uanset hvor meget jord vi læsser ovenpå membranen for at skabe tryk.?



CO2-kvotesystemet giver måske ikke en godtgørelse for langtidsdeponering af C
Men er det klog politik..?
Eksemplet med møgdeponering eller et kæmpe underjordisk gaslager, det vil vel være klimasnusfornuftigt..?



.
13-06-2009 13:09
brinchProfilbillede★★☆☆☆
(313)
Jakob skrev:

Så både forgasning og afbrænding af gyllen kan fint forenes med økologisk dyrkning. Man må dog forstå, at der ikke kommer megen gylle fra økologiske landbrug, hvor der stilles krav til, at fx køerne skal være i det fri en stor del af året. Hermed lander en stor del af gødningen direkte på marken og indgår omgående i det naturlige kredsløb.


Ja, er kvæget kun på stald om vinteren, eller er det også om natten imellem aften- og morgenmalkningen..?

Tror du, at økologisk drift i et område vil gøre et fælles biogasanlæg betydeligt mindre rentabelt..?



Kravet til økologiske kvægbrugere er egentlig kun, at dyrene skal have adgang til græsningsarealer mindst 6 timer dagligt fra 15. apriil til 1. november. I virkelighedens verden er det dog sådan, at næsten alle økologiske kvægbrugere lader dyrene græsse døgnet rundt - på nær selvfølgelig, når de skal malkes. Jeg har selv været økologisk kvægbruger en halv snes år og kender derfor miljøet. - Reglen betyder dog ikke, at de køer, der holdes på stald en del af døgnet kun kvitterer 1/4 af gødningen udendørs. Peristaltikken virker også for dyr!

Der vil være store fordele, hvis man beslutter, at et bestemt område (fx Fyn eller Djursland eller Lolland .....) skal drives økologisk. Ud over reklameværdien ville det betyde, at de forskellige typer af bedrifter kunne supplere hinanden fodermæssigt og gødningsmæssigt uden store transportomkostninger. Dyrkning af jord er afhængig af diversitet, idet de forskellige husdyr og planter påvirker jorden (humuslaget) forskelligt.

Og ja - der ville være betydelige stordriftgevinster ved et centralt biogasanlæg i et økologisk område. Energiforbruget ved transport kunne minimeres, og gødningen til planteproduktion kunne holdes indenfor rimelige rammer ift næringsindhold og tungmetalværdier mv. Udvaskning af kvælstof og fosfor kunne omtrent undgås.

Men det kræver selvfølgelig politisk mod at markedsføre sådanne tanker. Så hvis det kun er politikere, der promoverer sig selv som "grønne", der politiserer emnet, har det ikke en chance. Det skal blive en folkesag, og det tror jeg på, det kan blive. Tror på det fordi selv om vi mennesker er fødte egoister, er vi også født med en affektion/betagelse af naturen og af hinanden.

Venligst brinch
13-06-2009 13:39
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Mener du, at rapporten tager fejl, når den skriver:

"Lønsomhed afbrænding, affaldskrav 589" ..?


Det jeg kender til problemstillingen er at gylle indeholder en betydelig vandmængde som er det altovervejende problem.

Problemstillingen vises meget godt her se.



(fra www.lemvigbiogas.com) 31 ton gylle kan producerer 1500 Kwh strøm

Denne strømmængde produceret ved et alm kulkraftværk koster denne strøm under 400 kr at producerer inkl vedligehold afskrivning kul indkøb osv.

Man kan altså ikke kører 31 ton gylle ret langt for 400 kr. Det er problemet!

Men kunne man derimod udskille den aktive del både tørstoffet som kan afbrændes, den del som kan gennemløbe et biogasanlæg og altså de aktive gødningsstoffer som herefter kan "genbruges" i landbruget, hvis man kunne dette var der langt større perspektiver omkring gylle og el-produktion.

Jeg ved det ikke men det ville ikke overraske mig om der i de 31 ton gylle er 29 ton vand som kun er nyttesløs og fordyrende omkring hele den øvrige proces omkring energiproduktion og herunder genvinding af de aktive gødningsstoffer fra gyllen. Og her jo væsentligst transportomkostningerne!

Så kunne man derimod behandle gyllen ved landbruget så man kunne fraskille vandet så kunne man reducere landbrugets omkostning til gyllebeholdere og væsentligst mangedoble den mængde som kan transporteres mellem de enkelte landbrug og et stort anlæg til energiproduktion og herunder genvinding af gødningsstoffer i gyllen.
Redigeret d. 13-06-2009 14:32
13-06-2009 17:39
Jakob
★★★★★
(5357)
.


@brinch


Tak for info. og et meget interessant indlæg.

http://www.klimadebat.dk/forum/ren-gylle-d20-e928.php#post_12627



@delphi


Ja, du har selvfølgelig måske ret i, at separationen helst skal ligge lokalt. Det undrer mig bare, hvis ikke rapporten har taget de nødvendige udgifter til isenkram med i budgettet.


.
Redigeret d. 13-06-2009 18:04
13-06-2009 17:52
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Ja, du har selvfølgelig måske ret i, at separationen helst skal ligge lokalt. Det undrer mig bare, hvis ikke rapporten har taget de nødvendige udgifter til isenkram med i budgettet


Det kan man ikke i dag! Det eneste man kan er at filtrere gyllen så godt som muligt mekanisk og herefter sende den væske som er meget "forurenet" gennem enten en destillationsproces eller en osmose proces hvor destillation kan ske ved et kraftværk hvor spildvarme kan bruges hvor der i vinterhalvåret stadig produceres fjernvarme når det destilleres eller osmoseprocessen som er meget el-energikrævende. Konklusionen er at det stort set ikke er muligt, fordi skal gyllen transporteres til et kraftværk er hele ideen tabt fordi denne transport er bekostelig. Og osmose processen er alt for energikrævende til at det kan bruges. Det koster ca 4 $ at producerer 1 ton drikkevand ved osmose hvor saltvand bruges.
14-06-2009 00:13
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Her kan i så læse hvad "gylle"gas branchen selv mener:

http://ing.dk/artikel/99327-biogasbranche-umuligt-at-opfylde-droemmen-om-gylle-energi
14-06-2009 13:22
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Boe

Brønderslev biogasanlæg:

Kapacitet 1,8 mw el årproduktion ved 700 timer downtime: 14.000 mwh a 750 kr/mwh i alt 11 mio kr

Varmeproduktion 2 mw hvis 50 % af produktionen kan sælges til brønderslev fjernvarme indbringer produktionen 2,4 mio kr.

Årlig indkomst 13,4 mio kr.

Brønderslev fjernvarme Årsproduktion til byen: 125.000 Mwh som kræver gasindkøb (gaspris: 250 kr/mwh) for 31 mio kr og afgift til staten på 25 mio altså i alt 55 mio kr
I brønderslev kan man uden problem omlægge 70 % af varmeproduktionen til varmepumpedrift sammen med biogas hvor biogassen producerer strøm til net og varme fra gasmotor forbruges til fjernvarme sammen med varmepumpeproduktion ved møllestrøm.

Konkret er den værdi som biogas- og varmepumpeopstillingen i Brønderslev kan erstatte på omkring 40 mio kr årligt når man udnytter den fjernvarmeafgift staten herefter går glip af når fjernvarme produceres ved varmepumper og biogas.

Optimering af anlæg. Konkret udnyttes kun 40 % af energien i gassen til el-produktion, hvor det uden problem kan hæves til 50 % ved at udnytte højtemperatur energien i udstødningen til el-produktion. Der bruges omkring 7 % af gasproduktionen til egenproduktion ved simpelthen at afbrænde gas til opvarmning af gyllen. Dette kan optimeres med varmepumper som virker ved damp.

Biogasanlæg se.



Akkumulering af metan i en stor ballon som er inde i en stor bygning se.



opbygning af (diesel)anlæg for balanceregulering i Vojens se.



Det er 100 vis af millioner kr der årligt opbygges anlæg for som stort set ligger standby, men kan med meget kort varsel opstartes og være på net inden for 30 sec.

Det man omkring et biogasanlæg konkret kunne have gjort i brønderslev var at overfører gassen til de gasmotorer som i dag virker på varmeværket og havde ombygget disse med de optimale systemer som udnytter højtemperaturenergien i den varmerøggas til el-produktion herved kunne kapaciteten være reduceret til 30 % af den kapacitet biogasanlægget ydede. Gasmotorer på varmeværket kunne nu med kort varsel øge produktionen til 100 % via akkumuleret gas og kunne i praksis virke som balance regulering i samdrift med evt et stort kulkraftværk som kunne op og nedregulerer i takt med metan beholdningen på forskellige biogasanlæg.

Problemstillingen er ikke hvad der er teknisk muligt med i langt højere grad den beviste modvilje mod nytænkning som forekommer dels ved varmeværkerne og biogas branchen og ikke mindst ved maskinleverandørerne.

Hvis biogasbranchen havde viljen til at udnytte mulighederne kunne langt mere gas produceres og anlæggenes økonomi ville være langt bedfre uden statsstøtte overhovedet!
Redigeret d. 14-06-2009 13:23
14-06-2009 13:27
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Brinch

Her processen fra det Bornholmske biogasprojekt hvor væsken fra gyllen udtages se.

25-09-2009 22:17
Jakob
★★★★★
(5357)
.




For mig er der ingen tvivl om, at vi bør have betydeligt færre grise i Danmark.
Og før vi går midlertidigt helt amok med udbygning af biogasanlæg og gødningsafbrænding, så bør det også nøje overvejes og undersøges, om gyllen kan bruges til noget bedre.

Måske til eksport.

Eller som næring til algeproduktion:
http://www.klimadebat.dk/forum/dyrkning-af-alger-d20-e549.php#post_14813


Det vil jo nok være lidt dumt, hvis vi etablerer så mange alternative afsætningsmuligheder for gylle, at der kommer til at mangle gødning nok til alger.

Det kan måske være endnu et eksempel på, at det er vigtigt at VE-forskningen og udviklingen samles, så der bliver taget hensyn til helheden, før man bevidstløst vælger en metode, som kort efter viser sig at ødelægge andre og bedre muligheder.



.
25-09-2009 23:19
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

For mig er der ingen tvivl om, at vi bør have betydeligt færre grise i Danmark.

Ja! Det var noget smartere at vi spiste noget af det grisen spiser, dels er det sundere og herunder er det meget miljøbelastende at producere denne gris! Hvorimod der er langt mere fornuft ved Koen! Koen omsætter de grove plantefibre som vi mennesker ikke umiddelbart kan omsætte!

Hertil: Den sparsomme energi som kommer ud af gyllen som biogas er langt mindre sammenholdt med det flis eller anden biomasse som kunne avles på det jordareal som girsen "optager" via kornavl osv. Og JO da i særdeleshed når det samlede energiregnskab skal udregnes: Traktor og dieselolie >> Bygninger >> Lastbiltransport >> dyrkning af soja eller tilskudsfoder til grisen >> og meget mere.

Det vil jo nok være lidt dumt, hvis vi etablerer så mange alternative afsætningsmuligheder for gylle, at der kommer til at mangle gødning nok til alger.

Gødningsværdien er intakt efter afgasning. Det er faktisk lidt det der er problemet for landbruget af det overskud af gødningsværdi gør at der er overskud af kvælstof som i sidste ende siver forbi plantes rødder ned i grundvandet som nitrat! SÅ hvis alger kunne optage kvælstof fra gylle var meget vundet for vandmiljøet!

Det kan måske være endnu et eksempel på, at det er vigtigt at VE-forskningen og udviklingen samles, så der bliver taget hensyn til helheden, før man bevidstløst vælger en metode, som kort efter viser sig at ødelægge andre og bedre muligheder.


Jo sandt nok men så længe vi kører på første klasse med skønmalerier og populistiske mønsterprojekter til milliarder hvor nyttevirkningen enten er udeblivende eller stærkt begrænset.

NU lå Danmark på en klar første plads omkring muligheden for at omlægge store el-produktioner ved kul til sol.

Danmark samlede el-produktion fra sol ved fotoelektriske solpaneler er lidt over 3000 Mwh/år under 1/2000 af tysklands. Det ubetinget laveste i Europa!

Beklageligvis ser det nu ud til at udviklingen eller udbygningen er ved at tage til igen efter den i adskillige år har været gået i stå, takket være VK regeringen.

45 Millioner til solpaneler i skive se http://ing.dk/artikel/102673-skive-i-danmarks-stoerste-solcelle-satsning?highlight=skive
8 Kvadratkilometer dampsolfanger omkring Ac-suns teknologi opbygget ved kulkraftværker kan mere end halvere kulforbruget på de jyske kraftværker (når der er sol) og erstatte den kulmængde (eller gas) som forbruges til at producere 1,5 Gw strøm.

Ac-sun dampsystem til aircondition se http://ing.dk/artikel/97019-soldrevet-aircondition-anlaeg-ligner-nyt-dansk-energieventyr

Problemet er bare at teknologien virker på kommercieller vilkår og kan ikke bruges til at tømme de danske el og varmekunders hårdt belastede tegnebøger!
Redigeret d. 25-09-2009 23:25
29-11-2013 13:49
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Ingen støtte til etablering af biogasanlæg se http://ing.dk/artikel/eu-blokerer-dobbelt-stoette-til-19-biogasanlæg-164575#comment-568673
I hvertfald ikke sådan lige med det første, før EU-kommisionen er overtalt.




Deltag aktivt i debatten Ren gylle:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Gylle skal omdannes til olie i Nordjylland04-03-2010 05:54
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik