Husk mig
▼ Indhold

Geotermisk energi

I Thisted og København får nogle af husene varme fra vand, der er hentet op fra jordens dyb. Dernede findes der nemlig store lommer med varmt vand. Det er omkring 70 grader varmt. Vandet fra disse lommer kan bruges til fjernvarme. Det er ren energi, som ikke skader miljøet. Til gengæld er det dyrt at finde vandlommerne.

Indtil videre bruger man kun geotermisk energi i større skala i Thisted og København. Men der er gode muligheder i mange andre større byer – blandt andet Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde, København, Nyborg, Randers, Roskilde, Skive og Ålborg. Her ved man, at der er varmt vand i lommer under jorden. Og lagrene er så store, at de kan levere varme i mere end 100 år

I Danmark henter vi varmt vand op fra dybder mellem 1 og 2,5 kilometer. Vandet pumpes op og sendes ind i det, der hedder et varmepumpeanlæg. Her trækkes varmen ud ved hjælp af varmevekslere, hvor det varme vand afleverer sin varme til noget koldt vand, der løber i rør lige ved siden af. På den måde køles vandet ned fra 73 grader til 17 grader. Når det varme vand fra jorden er kølet ned, bliver det sendt tilbage til undergrunden igen. Dernede bliver det så varmet op igen. Og på den måde bliver energien vedvarende.

Geotermiske anlæg kan producere store mængder varme ved et lavt forbrug af elektricitet . Derfor bruger man typisk den geotermiske energi til fjernvarme, hvor mange mennesker nyder godt af varmen.

Spørgsmål
Det er dyrt at finde vandlommerne i jordens undergrund. Ville pengene være bedre brugt på at prøve at lave større og mere effektive vindmøller eller solenergianlæg? Eller gælder det om hurtigst muligt at forske videre i geotermisk energi, når vi nu allerede ved, at den er miljørigtig? Hvem siger for eksempel, at vi har fundet alle de varme vandlommer, der i den danske undergrund?

Tanke-eksperiment: Hvad vil der ske med den geotermiske energi i fremtiden?
I år 2020 vil der sandsynligvis være bygget geotermiske anlæg i omkring 25 større danske byer. Disse anlæg kan til den tid erstatte de tidligere kraftværker, som anvendte olie, kul og naturgas. Kraftværkerne var alligevel blevet gamle og skulle skiftes ud. Så her kan det være oplagt at skifte til geotermisk energi.

I dag opstår der en del overskudsvarme fra kraftværkerne, som producerer elektricitet. Den overskudsvarme bliver brugt til fjernvarme. Så nutidens overskudsvarme fra kraftværkerne er på en måde en konkurrence til geotermisk varme. Hvis den geotermiske varme skal have en chance, må vi her i Danmark beslutte, at man helt bevidst vil skaffe varme fra geotermiske anlæg og samtidig forske i at producere elektricitet med mindre spildvarme.

I år 2020 vil man sikkert også være tæt på at have udviklet endnu mere avancerede geotermiske anlæg, som ikke er afhængige af, at man kan finde varme vandlommer i undergrunden. De nye anlæg kaldes ”Hot Dry Rock – anlæg”. I disse anlæg udnytter man, at grundfjeldet i store dybder er varmt. Man borer ned til 5 kilometers dybde. Herefter sender man vand ned i lukkede systemer. Vandet bliver varmet op til meget høje temperaturer, og når det pumpes op igen, kan varmen bruges til at opvarme vand i de rør, der sendes ind i husene. På den måde kan man udnytte varmen fra undergrunden mange flere steder i verden.

Spørgsmål
Bør vi i Danmark støtte geotermisk varme i stedet for spildvarmen fra de traditionelle kraftværker?

Jo dybere ned i jorden - jo varmere vandet
Den geotermiske varme produceres fra jordens glødende indre. Mere end 99 procent af jordens indre er over 1.000 grader varmt. Inde i jordens centrum er der 3.000 grader varmt. Det bliver koldere og koldere, jo tætte man kommer på jordoverfladen. I 5 kilometers dybde er det mellem 70 og 500 grader varmt. Når en vulkan går i udbrud, er det for eksempel geotermisk varme, der slipper ud.

Der findes enorme mængder geotermisk varme i jordens indre. Faktisk er der nok til at dække verdens årlige energiforbrug 35 milliarder gange, hvis man kunne få fat i det hele. Det kan man så bare ikke. Men der er stadig masser af energi, der kan udnyttes.

Geotermisk energi i Thisted og København
Danmarks første geotermiske anlæg i Thisted blev indviet i 1984. Allerede i 1988 blev det udvidet. Anlægget forsyner 2.000 boliger med varme. Det kan producere 20 gange så meget varmeenergi som den elektricitet, der bruges på at pumpe vandet op og ned fra undergrunden. Anlægget i København forsyner omkring 5.000 huse med varme, og det producerer 12 gange så meget varme, som den elektricitet, der bruges til at drive anlægget.

Den 5. maj 2006 blev en nyt geotermisk anlæg indviet på Amager. Det kommer til at forsyne omkring 5.800 husstande med varme.
Rundt om i Europa er der mere end 100 geotermiske anlæg. I Island opvarmes 90 procent af husstandene blandt andet ved hjælp af geotermisk energi.

Spørgsmål
Den geotermiske energi er slet ikke fuldt udviklet endnu. Hvor mange lande vil bruge varme fra undergrunden om 20 år? Hvor meget energi kan Danmark hente ud af sin undergrund?

Island svømmer i geotermisk energi
På Island får 9 ud af 10 husstande varme fra jorden. Det kan islændingene takke deres vulkaner for. Den vulkanske aktivitet betyder nemlig, at jordens glødende indre er tættere på jordoverfladen end normalt. Det kan man udnytte i geotermiske anlæg.

På Island bruger man både geotermisk energi til opvarmning af huse og til produktion af elektricitet. Og så har de alligevel langt fra udnyttet al den varme, der er i landets undergrund.

Energien fra geotermisk energi kan ikke flyttes. Men kan man i stedet placere særligt energikrævende fabrikker på Island, fordi energien er billig og lige ved hånden? Men hvad så med den energi, det kræver at flytte varerne fra Island til resten af verden?

Ordbog
Geotermisk energi og jordvarme
Dette er to forskellige ting. Geotermisk energi er den energi, man får fra varme dybt i jordens undergrund. Jordvarme er den energi man får fra jordens øvre lag – typisk i en dybde på omkring 1 meter.

Hot-dry-rock
Ved dette princip for geotermisk energi bliver vandet opvarmet af grundfjeldet, som er varmt – og ikke i vandlommer.

Grundfjeld
I Norge og Sverige stikker grundfjeldet op. Men i Danmark ligger det langt nede i undergrunden – lige bortset fra på Bornholm.

Spildvarme
Når et kraftværk producerer elektricitet, udvikler det så meget varme, at anlægget hele tiden skal køles ned med kølevand. Dette kølevand bliver varmet så meget op, at det kan bruges som fjernvarme hos forbrugerne.

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 3708 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Geotermisk energi:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Dong blokerer for geotermisk energi3628-06-2010 08:43
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik