Husk mig
▼ Indhold

Klimaforandringer dræber 150.000 om året i ulande

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at cirka 150.000 årlige dødsfald i lavindkomstlande skyldes afledte effekter fra klimaforandringerne – først og fremmest fejlernæring som følge af misvækst samt mavesygdomme og malaria.

I en ny rapport står der, at stigningen i den atmosfæriske temperatur og havniveauet i kombination med ekstreme vejrbegivenheder – især en øget hyppighed af oversvømmelser – er årsag til højere grundvandsspejl og forurening af vand, hvilket fører til et øget antal af alvorlige diarre-tilfælde. Det skriver det indiske nyhedsmedie Business-standard.com.

Samtidig advarer rapporten om, at de såkaldte vektorbårne sygdomme, hvor smitten overføres af myg, fluer osv., er i vækst. Foruden malaria drejer det sig om en alvorlig sygdom som dengue-feber. Dengue-epidemier forekommer allerede nu hyppigere og observeres i bjergegne, hvor de ikke tidligere blev konstateret, for eksempel i Bhutan og Nepal nord for Indien.

Rapporten opfordrer til, at de berørte lande erkender den nye situation og sammen igangsætter initiativer, som er tilpasset det nye klima og imødegår udviklingen.

Kilde: www.business-standard.com


Kilde: Publikum Kommunikation




6. april 2010, 09:43 0 Kommentarer · 2725 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Klimaforandringer dræber 150.000 om året i ulande:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Ulande skyder på USA's klimaindsats07-12-2010 19:42
Klimapenge til ulande flyder langsomt08-10-2010 23:05
Artikler
Udviklingslande
Hvordan bør byrden fordeles mellem i- og ulande?
DebatterSvarSeneste indlæg
Radon - den usynlige dræber117-11-2009 10:23
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik