Af Hans Branner
Artiklen er en del af kapitlet
Klimapolitik er verdenspolitik, der har været trykt i lærebogen
Klima (AT-tema) fra 2009.
Milepæle i kampen mod klimatruslen1987: Brundtland-rapporten.FN-rapport med titlen ”Vor fælles fremtid”, udarbejdet under ledelse af den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten introducerede begrebet bæredygtighed og vurderede, at de rige lande skulle reducere deres CO2-udslip med 50%, hvis en klimakatastrofe skulle undgås.
1987: Montreal-protokollen.International aftale der sikrer kontrollen med og udfasningen af gasarter (bl.a. freon fra køleskabe), der ødelægger atmosfærens ozonlag. Protokollen vedrører ikke direkte klimatruslen, men fremhæves som forbillede i forbindelse med bekæmpelsen af globale miljøproblemer. Den er i dag ratificeret af 74 lande, heraf de største udledere, og man regner med, at det beskyttende ozonlag stort set vil være gendannet i 2050.
1988: Oprettelsen af IPCC (International Panel on Climate Change).Videnskabeligt panel nedsat af FN for at undersøge omfanget af og konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer. IPCC’s rapporter, der løbende er udkommet siden 1990, bekræfter, at klimaforandringerne er reelle, og påviser at de udgør et stigende globalt problem. I de seneste rapporter fra 2007 anses det for så godt som bevist, at ændringerne hovedsageligt er skabt gennem menneskelig aktivitet.
1992: Rio-konferencen.172 af verdens stater vedtager handlingsplan for, hvordan en bæredygtig udvikling kan realiseres, herunder Agenda 21 og undertegnelse af FN’s klimakonvention der i dag er underskrevet af 192 lande, inkl. USA. Iflg. klimakonventionen indkaldes der til jævnlige konferencer, såkaldte COP (Conference of Parties) til opfølgning af anbefalingerne.
1997: Kyoto-protokollen.Indtil i dag den vigtigste opfølgning af klimakonventionen, vedtaget under COP3 i den japanske by Kyoto. Underskrevet af 181 stater, inkl. USA og trådte i kraft i februar 2005, efter at 55 stater ansvarlig for 55% af verdens CO2-udslip i 1990 havde ratificeret. Protokollen pålægger de deltagende, industrialiserede lande at reducere deres CO2-udslip med 6-8% i perioden 2008-12 i forhold til 1990. EU som helhed er forpligtet til 8%’s reduktion, Danmark til 21%. Lande som Kina, Indien og Brasilien – der kategoriseredes som ulande – er deltagere, men ikke forpligtede til reduktioner.
2005: Al Gore-filmen ”En ubekvem sandhed”.Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, der i nogle år havde turneret verden rundt med et foredrag om de globale klimaproblemer, udsendte i 2005 en film på grundlag heraf. Den fik stor betydning i retning af at ændre mange menneskers syn på klimaproblematikken, ikke mindst i USA.
2007: EU’s energi- og klimaplan.Regeringslederne vedtager i marts 2007 forpligtende reduktionsmål på 20% frem til 2020 og – hvis der opnås international enighed – et videregående mål på 30%. Som et led i planen skal andelen af vedvarende energi op på 20% af forbruget i 2020. Der er siden udarbejdet en præcis fordelingsnøgle med angivelse af hvilke %-mål, de enkelte medlemslande skal opfylde.
2009: København-konferencen, også benævnt COP15.Målet for denne konference er at få vedtaget en aftale til erstatning for Kyoto-protokollen, der udløber i 2012. Håbet er, at også USA og de store CO2-udledere blandt ulandene (især Kina, Indien og Brasilien) vil gå med i en ny forpligtende aftale.