Husk mig
▼ Indhold

Naturgas

Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år er blevet omdannet til en gas. Luftarten naturgas indeholder 89 pct. metan samt mindre mængder af etan, propan, butan, pentan og hexan. I naturgas er der ligeledes spor af vand, svovl, kvælstof og kuldioxid.

Naturgas er usynlig, ugiftig og lettere end luft, hvilket bevirker, at den stiger til vejrs. Under bestemte blandingsforhold med luft er naturgas brandbart. Den er egentlig også lugtfri, men tilsættes en gaslugt for sikkerhedens skyld. Forbrændingen af naturgas danner primært vand og kuldioxid.

Naturgas er det reneste af de fossile brændsler og er derfor bedre for miljøet. Omkring en fjerdedel af jordens energiforbrug bliver dækket af naturgas. Hvis denne produktionsmængde fortsætter, vil reserverne af naturgas række ca. 70 år.

Danmarks naturgas kommer fra danske felter i Nordsøen. Danmark eksporterer også naturgas til blandt andet Sverige og Tyskland. Naturgasanvendelsen forventes at være stigende i de kommende år og særligt i elproduktionen udskiftes kul og olie med naturgas for miljøets skyld.

Eksterne links/kilder:
Energinet.dk: Gaslageret: Om naturgas
Dansk Gasteknisk Center

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Naturgas dækker cirka en fjerdedel af Danmarks energiforbrug. I dag er der mere end 300.000 husstande, der varmer deres huse op med naturgas. Disse husstande brugte typisk oliefyr eller elopvarmning før i tiden. Naturgas bruges også på kraftværker og kraftvarmeværker til produktion af elektricitet og fjernvarme.

Naturgassen hentes i Nordsøens undergrund. Herfra sendes gassen ud til forbrugerne via et gigantisk rørsystem, som man startede på at lægge den 7. maj 1981. I dag forgrener rørene sig som store motorveje gennem det danske land. Gasledningerne går ud til tæt bebyggede områder, hvor man kan udnytte gassen optimalt. Det ville være for dyrt og kompliceret at grave gasledninger ud til enkelte huse i tyndt befolkede områder.

En stor fordel ved naturgas er, at den kun indeholder ganske lidt svovl. Derfor giver forbrænding af naturgas ikke så meget syre, der kan ende som syreregn. Desuden giver forbrænding af naturgas hverken aske, støv eller andre partikler til luften.

Det meste naturgas er metan. Det består af et kulstofatom og fire brintatomer. Den kemiske betegnelse er CH4. Når man brænder naturgas, dannes der især vand og kuldioxid, altså CO2, som er en drivhusgas. Men forbrænding af naturgas giver mindre CO2 end olie og kul.

Ved forbrænding af naturgas kan der også slippe uforbrændt naturgas ud – altså den rene metan. Metan er 21 gange værre som drivhusgas end CO2.

Der er ret meget naturgas tilbage i verden. Man regner med, at der er nok til 70 års forbrug med de naturgasfelter, man kender i dag.

Spørgsmål
Skal vi blive ved med at fyre med kul og olie, når vi ved, at naturgas er meget renere? Hvad skulle der til, for at vi kunne øge vores naturgasforbrug fra 25 procent til 50 procent af vores energiforbrug? Er det risikabelt at satse for meget på naturgas, når vi ikke er sikre på, at der er til mere end 70 års forbrug? Eller skal vi gå ud fra, at man finder flere naturgasfelter med tiden?

Tankeeksperiment: Hvad sker der med naturgassen i fremtiden?
Vores forbrug af naturgas vil ganske sikkert stige i fremtiden – og det vil sikkert stige endnu mere end vores kulforbrug frem mod år 2030. Fordelen ved naturgas er blandt andet, at det kan nedbringe udslippet af CO2 med 30 procent, når et kraftværk går fra at fyre med kul til naturgas.

Men naturgassens rigtig store fremtidsmuligheder handler om brint. Naturgassen består især af metan – CH4 – som indeholder fire brintatomer for hvert C-atom. Når brinten spaltes fra, kan den bruges som brændstof i brændselsceller. Derfor taler man om, at naturgassen er et forbindelsesled mellem nutidens og fremtidens energisystemer. For naturgassen kan spille en væsentlig rolle i begge “verdener”.

Det er meget sandsynligt, at mange af fremtidens biler vil køre med brændselsceller, der producerer elektricitet. Om natten kan bilen ligefrem stå i garagen og lave strøm til huset. Desuden er der en brændselscelle inde i huset, som tager over, når bilen er ude at køre. Og hvis brændselscellerne producerer for meget elektricitet, kan man sælge lidt til elselskabet via elnettet.

Desværre er det ikke så let at udvikle billige beholdere til brint. Det er nemlig verdens mindste molekyle, som meget let undslipper. Brint kan opbevares som gasart, som væske eller som fast stof. Men den lette gas kræver meget stor plads, hvis bilen skal kunne køre lige så langt som en benzindrevet bil. I flydende form skal brinten opbevares ved meget lave temperaturer. Man skal helt ned under 200 minusgrader, og det kræver god isolering og energi til nedkøling. Samtidig kan man i værste fald risikere eksplosioner, hvis brinten ligger i tanken på en bil, der kommer ud for et uheld.

Derfor satses der også på at opbevare brint i fast form, hvor det skal bindes til andre stoffer. Brint kan således bindes til visse metaller. Man fylder fint metalpulver på en tank, og nu kan metallet opsuge brinten, hvorefter den langsomt frigives igen. Brint kan også gemmes i metan, som nævnt ovenfor. Det kan desuden gemmes i ammoniak, og forskere på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har opfundet en brintpille, som de har kaldt amminex. Når ammoniakken frigives fra pillen, omdannes den til brint.

Men det er energikrævende at producere brint til pillerne. Brint skal laves ud fra andre energikilder. I dag produceres brint især ud fra naturgas. Det er temmelig dyrt, og det forurener også, fordi naturgas er et fossilt brændstof.

På længere sigt regner man med at kunne fremstille brint ved hjælp af vedvarende energikilder. Men forskerne arbejder på at løse problemet, så brintbilerne triller måske rundt på gaderne om 5-7 år. De første brintbiler kører allerede rundt i Tokyo og Los Angeles.

Spørgsmål
Skal vi vente med at køre i brintbiler, til de er lige så billige i drift som biler, der kører på benzin eller diesel? Eller skal vi acceptere, at transport vil blive væsentligt dyrere i fremtiden, hvis vi vil skåne jordens miljø? Skal vi både have vores egne private brændselsceller i husene og store kraftværker, som sikrer os, hvis vores egen teknik sætter ud?

Naturgas er renere end olie og kul
Naturgas er dannet på næsten samme måde som olie. Gassen er dannet af plante- og dyrerester, som er blevet presset sammen af tykke og tunge jordlag i millioner af år. Naturgas er usynlig, og den lugter ikke i sig selv. Men man tilsætter en duft, så vi for eksempel opdager en utæthed på en slange. Ellers ville det være alt for farligt.

Naturgas hører til de fossile brændstoffer. Men naturgas er renere end både olie og kul. Naturgas danner godt nok også CO2 ligesom olie og kul – men ikke så meget. Det er fordi naturgas indeholder mere brint og mindre kulstof. Brinten danner vand, når det brænder, og kulstoffet danner CO2.

Når vi brænder naturgas, giver det 25-30 procent mindre CO2 end olie og 40-50 procent mindre end kul ved den samme energimængde.

En anden stor fordel er, at naturgas kan bruges flere forskellige steder end olie og kul. Det hænger også sammen med, at gassen er renere end kul og olie.

Men er naturgassen ren nok til, at vi kan tillade os at satse på den som energiform? Bør vi kun bruge den i en overgang, til vi kan dække al vores energiforbrug med ren energi?

Ordbog
Naturgas
Naturgas stammer fra alger og planter, som for 100-150 millioner år siden faldt til bunds i urhavet. Nogle af algerne faldt ned i dybe kløfter, hvor vandet var iltfattigt. Derfor gik algerne ikke i forrådnelse, men blev bevaret under sand og ler, som blev udvasket fra floderne. Visse steder blev disse alger trykket endnu dybere ned i jorden, og her blev de med tiden omdannet til olie eller naturgas.

Metan
Er den gas, der er mest af i det vi kalder naturgas. Metan udgør 91,2 procent af naturgassen. Metan er med til at øge drivhuseffekten hele 20 gange så meget som CO2. Men metan har også den fordel, at det består af fire brintatomer og et kulstofatom. Og brinten kan udnyttes som brændstof, når den spaltes fra kulstofatomet.

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 5486 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Naturgas:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Energistyrelsen: Gas nok i Nordsøen til 203019-08-2009 14:52
Mindre gas op i luften fra danske olieboreplatforme14-04-2009 08:27
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimadebat: "Hvordan kan vindenergi gøre Danmark uafhængig af kul, olie og gas i 2050 ?"002-06-2015 00:25
Naturgas versus luft/luft-varmepumpe217-08-2011 23:54
Fem gode grunde til at udfase kul, olie og naturgas320-06-2011 22:55
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik