Husk mig
▼ Indhold

Ny interaktiv guide lokker med viden om klima og energi

Er man i tvivl om, hvad biomasse, vindkraft og bølgekraft egentligt er for nogen størrelser? Så kan man finde hjælp i en ny interaktiv guide, som Energistyrelsen lancerer i dag.

Klima- og energiguiden er Danmarks første samlede indgang til relevante hjemmesider om klima og energi.

Ved at klikke på www.klimaogenergiguiden.dk kommer man til et virtuelt bylandskab (billedet). Det vil være muligt at kigge indenfor i blandt andet en bolig og finde information om, hvordan man kan mindske energiregningen og CO2-udledningen. I det virtuelle landskab er det også muligt at klikke på byens vindmøller, solceller på tagene og mange andre emner og finde mere viden om klima og energi.

”Klima- og energiguiden skal give et let tilgængeligt overblik over de energiformer, vi skal bygge vores samfund på de næste, mange år. For at danskerne kan tage vind- og solkraft til sig, er det vigtigt, at de har en let tilgængelig mulighed for at lære mere om, hvad vedvarende energi egentlig er,” siger klima og energiminister Connie Hedegaard.

Klima- og energiguiden henvender sig til almindelige borgere og offentlige og private virksomheder, der vil vide mere om klima og energi. Også elever og lærere kan have gavn af guiden i skolearbejdet, anfører Energistyrelsen.


Kilde: Publikum Kommunikation




11. maj 2009, 16:01 0 Kommentarer · 565 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Ny interaktiv guide lokker med viden om klima og energi:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Ny portal skal guide til klimavenlige indkøb24-10-2008 07:28
DebatterSvarSeneste indlæg
Vandet stiger – Interaktiv kort fra DR1617-09-2008 09:29
"Guide til overlevelse" (1:2)230-05-2008 23:21
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik