Husk mig
▼ Indhold

Skibsfarten mødes for at spare på energien

Nogle af de største navne inden for shipping mødes i denne uge for at koordinere planer for, hvordan den maritime sektor kan blive både bæredygtig og profitabel inden for de kommende 30 år. Det er Mærsk og de 13 andre medlemmer af Forum for the Future's Sustainable Shipping Initiative, forkortet SSI.

Også Verdensnaturfonden WWF deltager i SSI, og hensigten er at skabe et papir, som identificerer klimaforandringer og olieforsyning som to af de tre største udfordringer for branchen i de kommende årtier, skriver Businessgreen.com.

I dag udgør udledningen af CO2 fra shipping 4 procent af verdens samlede udledning, men det forventes, at andelen stiger i takt med, at den internationale handel vokser. Ifølge SSI er der et stort behov for energieffektivisering, og de selskaber, som behersker den disciplin, vil foretrukket af kunder, leverandører og forsikringsselskaber.

Hensigten er også at få shippingindustrien verden over til at fremme lovgivning, der belønner bæredygtighed, og til at følge længevarende investeringsplaner, som tager sociale og miljømæssige forpligtelser med i betragtning.

SSI erkender, at det bliver en udfordrende proces.Den er ikke kun nødvendig af økonomiske grunde, men også fordi branchen er under stigende politisk pres for at nedbringe sine udledninger af drivhusgasser. Maritime udledninger kan eksempelvis gå hen og blive en del af EU’s CO2-handelssystem, når der kommer en global klimaaftale.


Kilde: Publikum Kommunikation




17. maj 2011, 19:58 0 Kommentarer · 2616 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Skibsfarten mødes for at spare på energien:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Ekstra metro kan spare 100.000 tons CO206-05-2011 10:40
Firmaer kan spare store summer på energiforbedringer13-12-2010 08:51
Ny lampe kan spare 1/3 af Danmarks energi til gadelys24-03-2010 05:28
Biogas fra affald kan spare milliarder af ton CO229-09-2009 14:09
Førende klimaforskere mødes i Nuuk25-08-2009 12:10
Artikler
Skibe
Der er store penge at spare i en klimaindsats (Lidegaards Klumme, april 2010)
DebatterSvarSeneste indlæg
Vi kan ikke spare energi!2811-07-2016 08:23
Undersøgelse om folks villighed til at spare på energien117-11-2008 12:16
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik