Husk mig
▼ Indhold

Skjult CO2-udledning fra vareforbrug

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.


< Metoder til vurdering af vareforbrugIndholdsfortegnelseRationaler i international klimaforhandling >


8 Skjult CO2-udledning fra vareforbrug
For at kunne danne sig et overblik over, hvordan kommuner kan inddrage dimensionen med drivhusgasemissioner fra vareforbrug, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan disse emissioner opgøres på nationalt niveau, endvidere kritikken heraf samt muligheder for at inddrage dimensionen i de igangværende internationale klimaforhandlinger.

8.1 Opgørelse i et produktionsperspektiv

Ifølge IPCC’s retningslinjer skal drivhusgasemissioner på nationalt niveau opgøres ud fra et produktionsperspektiv, hvilket vil sige, at emissionerne tælles, hvor udledningen opstår. Et land står dermed til ansvar for emissioner, der sker som følge af udvinding, produktion, transport, brug eller bortskaffelse inden for landets grænser. International transport står i denne sammenhæng uden for de opgørelsesforpligtelser, som Annex B-landene har under Kyoto Protokollen. Som bekendt er det kun de rige lande (ekskl. USA), der har reduktionsforpligtelser i Kyoto Protokollens bindingsperiode, og det betyder, at et stort produktionsland som for eksempel Kina, kan øge sine udledninger. Sammenholdt med tendensen til outsourcing af produktionen fra de vestlige lande til blandt andre Kina, er konsekvensen, at de rige landes udslip reduceres på papiret, mens forbruget forårsager flere og flere drivhusgasser til atmosfæren. Denne konsekvens går også under betegnelsen ‘carbon leakage’.

Konsekvensen med carbon leakage ville ikke være essentiel, hvis alle lande havde reduktions- eller stabiliseringsforpligtelser under Kyoto Protokollen. Til gengæld er det en nærliggende tanke, at det netop lykkedes Annex B-landene at blive enige om denne opgørelsesmetode i lyset af, at disse lande omstilles fra produktionssamfund til videns- og servicesamfund med lavere kulstofintensitet.

8.2 Danmarks skjulte CO2-udledning

De officielle opgørelser over Danmarks CO2-udledning er som nævnt konstrueret ud fra et produktionsperspektiv og inkluderer således de emissioner, der opstår ved produktion af danske varer, hvad enten de forbruges i Danmark, eller eksporteres. En tendens til øget import af forbrugsgoder til Danmark kan dog betyde, at den officielle opgørelsesmetode ikke i tilstrækkelig grad afspejler ansvaret for udledningerne. Der er nemlig forskel på typen af varer, Danmark importerer og eksporterer. Danmarks importvarer er generelt mere kulstofintensive, end dem, der eksporteres (Frese, Bang og Nordbo 2008). På samme tid er en stor del af importvarerne, for eksempel fra Kina, lavprisvarer hvor de reelle miljøomkostninger i ringe grad er internaliseret i produktets pris. Emissioner udledt for at tilvejebringe en vare til forbrugsstadiet kaldes den skjulte CO2-udledning (‘embodied emissions’). Et OECD-studie (Wyckoff og Ahmad 2003) peger på, at det er et generelt fænomen for OECD-landene, at der er en større skjult udledning i importerede varer, end i eksporterede varer.

Ved hjælp af databasen GTAP (Global Trade Analysis Project) om bilateral handel, toldmure, transport og projektioner kan der skabes et billede af, hvad Danmarks efterspørgsel på varer genererer af CO2-udledning uden for Danmarks grænser, idet GTAP-modellen kombineres med en Multi Regional Model for produktionsmetoder og teknologier i forskellige lande. Se Boks 6.

En input-output model (I/O model) er en computermodel, der fungerer som en tabel med oplysninger om handel mellem lande fordelt på sektorer, ofte oplyst i monetære enheder. I modellen indgår oplysninger om produktionsmetoderne for sektorer, for eksempel tekstilindustrien. Sådanne modeller udgør rygraden i økonomiske analyser og ligger blandt andet til grund for beregning af landes BNP. Det er ligeledes muligt at gange emissionsfaktorer på for hver given sektor, så CO2-udleninger ved import og eksport af varer kan estimeres. Der er en del usikkerheder ved data og ved konstruktion af eksempelvis GTAP-modellen – ikke desto mindre er den accepteret som hæderlig datakilde for udregning bl.a. af BNP. Usikkerheden er større på sektorniveau, end på nationalt niveau.

I/O modeller kan kombineres med forskellige andre former for modeller, for eksempel en Multi Regional I/O model (MRIO), der er en parallel til livscyklusvurderinger af produkter, og således også tager højde for importerede dele til fremstilling af et givet slutprodukt.

Boks 6: Input-output modeller (Reinvang og Peters 2008)

Når et lands udledninger opgøres efter forbrugsperspektivet, også kaldet landets ‘carbon footprint’, udtrykkes det ved udledningen fra produktion af varer plus udledninger fra importerede varer minus udledninger ved eksporterede varer. På denne måde fås danskernes udledning ved vareforbrug uanset hvor de er produceret, men at andre lande til gengæld tilskrives emissioner fra de dansk producerede varer, de forbruger. Af Figur 9 ses, at produktionsperspektivet, som benyttes i FN-regi, omfatter emissioner fra varer, der er produceret i hjemlandet, både dem, der forbruges i hjemlandet, og dem, der eksporteres til udlandet. Forbrugsperspektivet, derimod, omfatter forbruget af varer, både for hjemligt producerede og importerede varer.



Figur 9: Principiel forskel på produktions- og forbrugsperspektiv. Inspireret af Naturvårdsverket (2008)

Regnes der ud fra et forbrugsperspektiv var Danmarks udledninger i 2001 på 66 mio. ton CO2, mens de officielle opgørelser, som knytter sig til udledninger i Danmark, viser en udledning på 54 mio. ton CO2 samme år (Frese, Bang og Nordbo 2008). Regnes der efter forbrugsperspektivet, er resultatet altså 22 % højere end de officielle tal for CO2 i 2001.

Figur 10 viser CO2-udledning fra varer, som eksporteres fra og importeres til Danmark. Pilene væk fra Danmark repræsenterer CO2 ved eksport, og pilene til Danmark repræsenterer CO2 ved import.



Figur 10: Danmarks CO2-udledning (i 1.000 ton) ved eksporterede og importerede varer i 2001 (Frese, Bang og Nordbo 2008)

Som tykkelsen af pilene og de tilhørende talværdier antyder, er der i højere grad udledt CO2 i andre verdensdele som følge af dansk forbrug, end hvad andre verdensdeles efterspørgsel på danske varer genererer. Dette er der flere årsager til, herunder:
  • mængden af danskernes forbrug
  • typen af varer, Danmark importerer og eksporterer
  • forskellen på energieffektivitet i fremstillingen af varerne
  • forskellen på energikilder
(Frese, Bang og Nordbo 2008)

Der er sket en udvikling siden 2001, hvor de seneste GTAP-data er fra. En undersøgelse fra DMU viser, at den samlede outsourcing af danske virksomheder steg med 31 % fra 1966-1998 (Normander 2005). CO2-udledning fra import af varer til Danmark steg med 43 % mellem 2001 og 2006, baseret på en fremskrivning af GTAP-data fra 2001 (Frese, Bang og Nordbo 2008). Disse tendenser betyder, at de 22 % over det officielle tal for Danmarks CO2-udledninger sandsynligvis i dag er en endnu større procentdel over det officielle tal.

8.2.1 Danmarks handel med Kina

Kina overhalede i 2006 USA som verdens største udleder af CO2 i absolutte tal (Netherlands Environmental Assessment Agency 2009).

Den relative fordeling af Danmarks skjulte CO2-udledninger ved importerede varer har ændret sig over tid. I 2001 kom 9 % af Danmarks skjulte emissioner i importerede varer fra Kina. I 2006 var dette tal steget til 16 %, og Kina var dermed det land, som Danmarks importvarer generede mest CO2 i (Frese, Bang og Nordbo 2008). I løbet af de samme fem år steg Danmarks import af varer fra Kina, målt i værdi, med 140 % (Frese, Bang og Nordbo 2008). Danmarks eksport til Kina er også stigende, men slet ikke i samme takt. Typen af varer er også anderledes, idet Kina i høj grad får serviceydelser og miljøteknologi fra Danmark, mens Danmark får forbrugsgoder fra Kina. De fem største varegrupper fra Kina i 2001, nævnt i rækkefølge, var:
  • Diverse maskiner og udstyr (elkedler, dvd-afspillere, brødristere, fjernsyn, kontorudstyr o. lign.)
  • Diverse forarbejdede varer (møbler, legetøj, sportsudstyr o. lign.)
  • Fabrikerede metalprodukter
  • Kemikalier, gummi og plastikprodukter
  • Tøj
(Frese, Bang og Nordbo 2008)

En af de specifikke varetyper, som Danmark importerer mere og mere af fra Kina, er plader og lægter af jern og stål. Mellem 2001 og 2006 steg Danmarks import af disse varer så meget, at CO2- udledningen for disse varer voksede med 900 % på de fem år (Frese, Bang og Nordbo 2008).

8.2.2 International skibstrafik

International transport er for nuværende ikke tilskrevet nationer i det internationale klimaregime, men er til diskussion i post-2012-aftalen. Skulle international transport ligeledes opgøres efter produktionsperspektivet, ville Danmark komme alvorligt i klemme, da Danmark er en stor søfartsnation. Produktionsperspektivet ville tilskrive Danmark alle emissioner fra danskejede rederier, uanset hvor i verden, de sejler. Hvis dansk-opererede skibe inkluderes vil Danmarks officielle drivhusgasopgørelse næsten blive fordoblet. Tages eksempelvis år 2006, var Danmarks officielle udledning 57 millioner ton CO2 (DMU 2008). Samme år var danske skibes bunkring i udlandet 42 millioner ton CO2 (Danmarks Statistik 2006).

Uanset om forbrugsperspektivet eller produktionsperspektivet anvendes, ville en konsistent opgørelse altså vise en markant højere CO2-opgørelse for Danmark. Indlemmes international skibsfart i opgørelsen begynder forbrugsperspektivet at virke som et mere attraktivt opgørelsesprincip for Danmark.

Danmarks officielle forslag går da heller ikke hverken på produktions- eller forbrugsprincippet, men derimod på en selvstændig regulering af skibsfartøjer, hvor der stilles krav til fartøjernes energieffektivitet og ensartet beskatning gennem FN-organet International Maritime Organization (Altinget.dk 2009).

8.3 Andre landes skjulte CO2-udledning

Det står hurtigt klart, at Danmark ikke kan betragtes isoleret i en globaliseret verden, og slet angående CO2 fra vareforbrug.

8.3.1 Skjult CO2-udledning for andre EU-lande

Underskuddet på Danmarks CO2-balance for import og eksport af varer er ikke enestående for Danmark. På europæisk plan gør en lignende tendens sig gældende. EU er i høj grad serviceproducerende, selvom der forbruges mange produktionsvarer. Den tilbageværende tunge industri i EU benytter samtidig i høj grad metal og kemikalier til produktionen, som er importeret, og har en betydelig skjult CO2-udlening. For EU’s vedkommende ville de officielle opgørelser være 12 % højere i 2001 (Bang, Hoff og Peters 2008), hvis de skjulte CO2-udledninger blev indregnet – og tendensen er blevet markant værre siden 2001.

En undersøgelse viser, at for Storbritannien var udledningerne opgjort efter et forbrugsperspektiv 37 % højere i 2004, end opgjort efter det aktuelt benyttede produktionsperspektiv (Stockholm Environment Institute 2008).

I Sverige har miljøstyrelsen (Naturvårdsverket) oprettet et site om vareforbrug og klimapåvirkning på dennes internetportal, hvor forskning på området præsenteres. Sveriges CO2-udledning er opgjort til at være mindst 25 % højere (Naturvårdsverket 2008), når udledningen opgøres fra et forbrugsperspektiv frem for et produktionsperspektiv, jævnfør Figur 9. Dette skal ses i lyset af, at der i produktionsperspektivet også er indregnet Sveriges ansvar for emissioner fra international skibs- og flytransport. Sverige “forbruger” sandsynligvis mere international transport, ned det “producerer”, modsats Danmark, der “producerer” meget international transport, jf. 8.2.2 International skibstrafik. Pointen er dog, at Sverige altså er foregangsland med hensyn til opgørelsesmetoder, idet Staten fremskynder forskning på området og beregner klimapåvirkning ud fra principper, der ligger ud over FN-rapporteringsforpligtelsen.

8.3.2 Forbrugsperspektivet med i internationale klimaforhandlinger

En række internationale studier peger på, at forbrugsperspektivet er nødt til at optræde som supplement til opgørelserne med produktionsperspektivet:
  • Størrelsesordenen af emissioner fra eksport fra lande som Kina og negligeringen af emissioner fra international transport taler for forbrugsperspektivet. Desuden kræver ulandene finansiering og teknologioverførsel fra ilandene – et krav som blot forstærkes af opgørelser af ilandes skjulte emissioner (Wang og Watson 2007)
  • EU bør inkludere en forbrugsbaseret skyggeindikator (Bang, Hoff og Peters 2008) •Forbrugsperspektivet understøtter, at ved det globaliserede marked, er alle økonomier nødt reducere drivhusgasemissioner (Stockholm Environment Institute 2008)
  • Forbrugsperspektivet som opgørelsesprincip vil skabe bedre forståelse af forbrugsmønstrene og dermed en bedre forståelse for hvad der kan gøres ved dem (Naturvårdsverket 2008)
Selvom flere studier altså peger på vigtigheden af at tage højde for de skjulte emissioner, er det ud fra en politisk synsvinkel svært at se hvordan det skulle ske i praksis. Arkitekt bag rammerne for Kyoto Protokollen, Murray Ward, diskuterer mulige metoder til at inkludere forbrugsperspektivet i de internationale post-2012-forhandlinger. Ward (2004) anser det ikke for realistisk at skifte fra produktionsperspektivet til forbrugsperspektivet som opgørelsesprincip, mest fordi de gældende opgørelses- og regnskabsprocedurer har taget over et årti at udvikle og skabe konsensus om, og at Kyoto Protokollens finansielle mekanismer (jf. Boks 2) hviler herpå. En global skat på udledning af CO2 kunne hjælpe med at få miljøpåvirkningen internaliseret i produktprisen, men ifølge Ward (2004) er dette heller ikke realistisk. I stedet bør forhold mellem produktion og forbrug for hvert enkelt land ifølge Ward (2004) indgå i byrdefordelingsforhandlingerne om reduktioner i post-Kyotoaftalen. Dette ville bringe udfordringen til forhandling, hvor den hører hjemme, fordi det i bund og grund er et etisk dilemma tilknyttet UNFCCC-princippet om fælles, men differentieret ansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser, jf. United Nations (1992). Ward (2004) har udviklet et simpelt, men systematisk eksempel på byrdefordeling med et forbrugsperspektiv inkluderet. I eksemplet fordeles reduktionsforpligtelser mellem fem fiktive lande i et regneark på baggrund af handels- og produktionsdata mellem disse lande. Konklusionen er, at tilføjes dette element i forhandlingerne, vil byrdefordelingen blive markant ændret.

Diskussionen om produktions- versus forbrugsperspektivet bliver allerede benyttet i byrdefordelingsforhandlingerne. Kinas øverste forhandler Li Gao udtaler:

“As one of the developing countries, we are at the low end of the production line for the global economy. We produce products and these products are consumed by other countries... This share of emissions should be taken by the consumers, not the producers.”
Li Gao i The Guardian (Watts 2009)

Denne mening deles dog ikke umiddelbart af EU, idet leder af EU Kommissionens forhandlingsenhed Artur Runge-Metzger svarer på Li Gao’s udtalelse:

"I think the issue here is we take full responsibility and we ... regulate all the emissions that come from our territory."
Artur Runge-Metzger i The Guardian (Watts 2009)

Spørgsmålet om de skjulte emissioner diskuteres altså både i de videnskabelige og politiske kredse i henhold til en ny, global klimaaftale

8.3.3 Kinas særlige rolle i verdensøkonomien

Problemet med OECD-landenes stigende, skjulte emissioner og deraf følgende carbon leakage, særligt til Kina, vil stadig gøre sig gældende, hvis Kina og andre ulande får stabiliserings- eller reduktionsforpligtelser under post-2012-aftalen, idet forbrugsmønstret næppe vil ændres af denne. For nuværende diskuteres der for non-Annex B-lande substantielle afvigelser i forhold til en BAUudvikling i 2020 (IPCC 2007), det vil sige ikke engang en stabilisering af 1990-niveauet, som er Annex B-landendes referenceår.

Det kan synes logisk, at der må ske en forstærket indsats for at sætte vareforbruget på dagsordenen i post-2012-aftalen, men hvorfor er det så svært at ændre på dette forhold, og hvorfor er det så kontroversielt? En del af svaret kan findes i opbygningen af verdensøkonomien.

Stort forbrug af varer er en af de væsentligste grundsten i økonomisk udvikling. Det skaber arbejdspladser og innovation, og holder gang i samfundets hjul. En forstærkende faktor for denne tilstand er den indbyrdes økonomiske afhængighed mellem Kina og USA. Økonomiprofessor Michael Petis, Beijing, vurderer, at Kinas situation lige nu kan sammenlignes med USA’s situation i 1929 (Fallows 2009). Dengang var USA “verdens fabrik” med forholdsmæssigt mange arbejdspladser og stor eksport, og var meget udsat da den globale efterspørgsel kollapsede i 1930’erne. I dag er Kina verdens fabrik med stor eksport, og rammes hårdt af arbejdsløshed under den nuværende økonomiske krise. Kina er afhængig af udenlandske forbrugere. Især USA’s overforbrug holder gang i de kinesiske arbejdspladser. Med handelsoverskuddet investerer kinesiske finansvirksomheder i amerikanske statsobligationer og aktier, og på den måde er USA forgældet til Kina med omkring 200 mia. dollar (Fallows 2009). For at bibeholde USA’s kreditværdighed har Kina en interesse i, at USA begynder at spare mere op og investere mere i stedet for at forbruge og låne. Dette kan øge arbejdsløsheden i Kina, og deri består problematikken, som på den måde bider sig selv i halen.

USA ratificerede som bekendt aldrig Kyoto Protokollen, og en væsentlig årsag hertil var, at Kina ikke havde forpligtelser. Selvom der er nye politiske toner fra begge stormagter, kan regulering af vareforbrug synes at være en næsten umulig udfordring set i lyset af den økonomiske afhængighed af øget vareforbrug.

Det kan altså konstateres, at både Danmark og andre lande får nye og interessante opgørelsesresultater, hvis der opgøres ud fra et alternativt forbrugsperspektiv. Det etiske spørgsmål om ansvarstagen for skjulte emissioner diskuteres på højeste politiske niveau og griber desuden ind i hjertet af økonomisk politik, hvilket gør det yderst komplekst at sætte på dagsordenen. Følgende kapitel vil formulere rationaler bag problematikken og vejen fra opgørelse til handling.

< Metoder til vurdering af vareforbrugIndholdsfortegnelseRationaler i international klimaforhandling >






 0 kommentar(er) · 1817 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Skjult CO2-udledning fra vareforbrug:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Appendiks 2: Beregningsbeskrivelse - CO2 og vareforbrug i København
Metodeudvikling for emissioner fra kommuners vareforbrug
Metoder til vurdering af vareforbrug
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik