Husk mig
▼ Indhold

Topmøde-optimisme efter amerikansk klimatale

Troen på, at USA vil indgå en internationalt forpligtende aftale på klimatopmødet i København til december, er vokset efter en tale, som USA’s klimaforhandler Todd Stern holdt på årets første globale forhandlingsmøde i Bonn.

Her understregede han, at USA vil engagere sig i at bekæmpe den globale opvarmning, at landet er klar over sine forpligtelser som det land i verden, der udleder mest CO2, og at USA vil arbejde for et resultat på FN-topmødet. Videnskaben er klar, truslen er reel, sagde han.

Todd Stern fastslog, at omkostningerne ved ikke at gøre noget ved situationen er uacceptable, og at de lande, som ikke engagerer sig i klimakampen, også vil blive økonomiske tabere. Det sidste refererer blandt andet til USA’s ønske om at blive mere uafhængigt af olieimport.

Udtalelserne giver en lidt mere lettet stemning hos de danske arrangører, ikke mindst i klima- og energiministeriet, fordi der trods den nye Obama-administration har hersket stor usikkerhed om, hvorvidt USA, når det kom til stykket, var klar til at indgå en aftale.

”Det var en markant tale: Præsident Obamas repræsentant slog fast, at ja, en ny aftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og ja, USA har et stort ansvar. USA konkluderede, at det økonomisk bedst kan betale sig at handle nu, for omkostningerne ved ikke at handle er meget større. Endelig blev København klart udpeget som det sted, der skal indgås en aftale,” udtaler klima- og energiminister Connie Hedegaard og fortsætter:

”Nu skal USA og alle andre lande så konkretisere, hvordan klimaudfordringen skal tackles frem til 2020. Det er nødvendigt for at leve op til det markante tilsagn om at være baseret på videnskaben. Det bliver lakmusprøven på engagementet. Men som Todd Stern sagde i talen: USA er glad for at være tilbage i forhandlingerne. Jeg skal hilse og sige, at glæden er gengældt.”

Kilde: Klima- og energiministeriet m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




30. marts 2009, 10:36 0 Kommentarer · 472 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Topmøde-optimisme efter amerikansk klimatale:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Amerikansk protest mod EU's flyplaner23-06-2011 19:52
Amerikansk klimalov i fare26-04-2010 09:32
COP15: Obama og Ban Ki-Moon giver optimisme06-12-2009 23:14
FN-topmøde på vej mod halvblød "Copenhagen Agreement"17-11-2009 23:45
Japan melder offensivt ud før topmøde08-09-2009 06:23
DebatterSvarSeneste indlæg
Alle talerne fra "Det alternative topmøde"1114-10-2012 23:00
Amerikansk investeringsrådgivningsfirma: "Vi nærmer os Peak everything"302-05-2011 10:57
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik