Husk mig
▼ Indhold

Tvivlsindustrien og balladen om de hackede e-mails

Af Dr. Jeff Masters

Resume:

Tvivlsindustrien blev grundlag i 1954 i et samarbejde mellem Big Tobacco og PR-firmaet Hill & Knowlton. Sidenhen overtog flere af frimarkeds tænketankene denne rolle i forbindelse med mange miljøskadelige stoffer. Den største og mest omfattende tvivlskampagne, der hidtil er blevet sat i gang, er den omfattede kampagne mod den globale opvarmning, som især The George C. Marshall Institute, Competitive Enterprise Institute, Heartland Institute og Dr. Fred Singer's SEPP samt en række skeptisk blog har udført.
Der er 4 gange så mange klimalobbyister på Capitol Hill som kongresmedlemmer. USA's olie- og kulindustri har i 2. kvartal 2009 brugt ca. 36,8 mio. USD på lobby virksomhed, næsten 14 gange så meget som miljøorganisationerne har anvendt. Der er behov for en ændring af lovgivningen i USA angående Tvivlskampagner.
Artiklen omtaler bøgerne "Doubt is their product" af David Michaels og "Climate cover up" af James Hoggan.

Den originale artikel kan findes her og er offentliggjort den 25. november 2009.
Denne artikel er oversat af aktuar, cand. scient. Klaus Flemløse ud fra et ønske om, at en større kreds får kendskab til artiklen. Tak til Jeff Masters.


Tobaksmisinformation

I 1954 indså tobaksindustrien at den havde et alvorligt problem. Der var i de foregående 5 år blevet offentliggjort tretten videnskabelige undersøgelser, der forbandt rygning med lungekræft. På grund af offentlighedens tiltagende bekymring vedr. de sundhedsmæssige virkninger af rygning, måtte tobaksindustrien til at handle hurtigt for at beskytte overskud og dæmme op for mere og mere bekymrende videnskabelige nyheder. Big Tobacco henvendte sig til et af verdens fem største PR-firmaer, Hill & Knowlton, for at få hjælp. Hill & Knowlton designede en Public Relations (PR) kampagne for at overbevise offentligheden om, at rygning ikke er farlig. De opfordrede tobaksindustrien til at oprette sin egen forskningsorganisation, Rådet for Tobaksforskningen (CTR), som kunne producere forskning der var gunstig for industrien og kunne udtrykke tvivl om alle andre videnskabelige undersøgelser, der forbandt rygning med lungekræft, samt stille spørgsmål ved al uafhængig forskning, der var ugunstig for tobaksindustrien. CTR udførte et mesterligt job i årtier ved i væsentlig grad, at forsinke og reducere reguleringen af tobaksprodukter.

David Michaels, epidemiolog fra George Washington University, der er præsident Obamas kandidat til at lede Occupational Health and Safety Administration (OSHA), skrev i 2008 en omhyggeligt dokumenteret bog med titlen, Tvivl er deres produkt: Hvordan industrien angriber videnskaben og din sundhed. I bogen skrev han følgende "industrien har forstået, at offentligheden ikke er i stand til at skelne god forskning fra dårlig. Skab tvivl, usikkerhed og forvirring. Kast mudder på anti-rygningsforskningen og noget af det vil sandsynligvis hænge ved. Derved købes der tid - masser af tid". Titlen på Michaels bog stammer fra et notat fra 1969 fra en af cheferne i et tobaksfirma: "Tvivl er vores produkt, da det er det bedste middel til at konkurrere med mængden af fakta, der findes i hovedet på den brede offentlighed. Det er også et middel til at skabe en polemik." Dermed havde Hill & Knowlton på vegne af tobaksindustrien grundlagt Tvivlsindustrien.

Tvivlsindustrien vokser op

Med udgangspunkt i Hill & Knowltons succesfulde tvivlskampagne, begyndte andre industrier, der fremstiller farlige produkter, at hyre firmaet til at designe lignende PR-kampagner. I 1967 hjalp Hill & Knowlton asbest industrigiganten Johns-Manville med at oprette Asbest Information Association (AIA). Den officielt klingende AIA producerede "sund videnskab", der satte spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem asbest og lungesygdomme. Asbest dræber i øjeblikket 90.000 mennesker om året ifølge World Health Organization. Producenterne af bly, vinylchlorid, beryllium, og dioxin produkter hyrede også Hill & Knowlton til at udtænke forsvarsstrategier til bekæmpelse af de talrige videnskabelige undersøgelser, der viste, at deres produkter var skadelige for menneskers sundhed.

I løbet af 1980'erne begyndte tvivlsindustrien at blive domineret af mere specialiserede "produktforsvars"- firmaer og frimarkeds-"tænketanke". Michaels skrev i Tvivl er deres produkt om de specialiserede "produktforsvars"-firmaer: "Efter at have fremstillet usikkerhed for Big Tobacco, så begyndte forskere hos ChemRisk, Weinberg Gruppen, Eksponent, Inc., og andre konsulentfirmaer nu kampen mod myndighederne på vegne af producenterne af benzen, beryllium, chrom, MTBE, perchlorater, phthalater, og stort set alle andre giftige kemikalier. Folkesundheden er uden betydning. Dette er videnskab til leje, og det er yderst indbringende".

De såkaldte "tænketanke" begyndte at samarbejde med de mere specialiserede "produktforsvars"-virksomheder. Disse frontgrupper har modtaget støtte fra producenterne af farlige produkter og har produceret "sund videnskab" til støtte for deres velgøreres produkter, i det frie initiativs og det frie markeds navn. Tænketanke så som George C. Marshall Institute, Competitive Enterprise Institute, Heartland Institute, og Dr. Fred Singer's SEPP (Science and Environmental Policy Project) har alle været aktive i årtier i tvivlsindustrien og har produceret vildledende videnskab og kunstig polemik for at beskytte overskuddet hos deres klienter, som fremstiller farlige produkter.

Kampen om ozonhullet

I 1975 indså den chlorfluorcarboner (CFC) producerende industri, at den havde et alvorligt problem. Det foregående år havde Sherry Rowland og Mario Molina, kemikere på University of California, Irvine, offentliggjort en videnskabelig afhandling, der advarede om, at menneskeskabt CFC kan forvolde alvorlige skader på jordens beskyttende ozonlag. De advarede om, at tabet af ozon i væsentlig grad ville øge mængden af hud-skadelig ultraviolet UV-B lys, der når jordens overflade, og dermed sker en væsentlig forøgelse af hudkræft og grå stær. Tabet af stratosfærisk ozon kan også medføre en markant afkøling af stratosfæren, hvilket kan forårsage ødelæggende klimaforandringer. Selv om der ikke var konstateret ødelæggelser i ozonlaget endnu, burde CFC forbydes, sagde de. CFC industrien lejede Hill & Knowlton til at kæmpe imod. Som det er af væsentlig betydning i enhver tvivlskampagne, fandt Hill & Knowlton en respekteret videnskabsmand til at lede indsatsen. De fandt den engelske videnskabsmand Richard Scorer, en tidligere redaktør af International Journal of Air Pollution og forfatter til flere bøger om forurening. I 1975 tog Scorer på en månedlang PR-turné, hvor han mistænkeliggjorde Molina og Rowland og kaldte dem "dommedagsprofeter" og udtalte: "Det eneste, der er akkumuleret hidtil, er en række teorier." For at supplere Scorers indsats, slap Hill & Knowlton sin standardpakke løs, bestående af tricks udviklet i årtiers samarbejde med tobaksindustrien:

- Iværksæt en public relations kampagne, der bestrider beviserne

- Forudsig alvorlige økonomiske konsekvenser, og se bort fra cost benefit analyser

- Brug ikke-peer reviewed videnskabelige publikationer eller industri-finansierede videnskabsfolk, der ikke offentliggør originalt peer-reviewed arbejde, til støtte for dine synspunkter

– Frenhæv miskrediterede videnskabelige undersøgelser og myter som videnskabelige kendsgerninger til støtte for dine synspunkter

- Peg på den betydelige videnskabelige usikkerhed og sikkerheden for økonomiske tab, hvis der straks træffes foranstaltninger

- Brug data fra et lokalt område til støtte for dine synspunkter, og ignorer de globale beviser

- Nedvurder forskere med påstanden om at de overdriver dommedag for at få forskningsmidler

- Nedvurder miljøforkæmpere og hævd, at de opreklamerer miljøproblemer for at fremme deres ideologiske mål

- Påstå, at det er urimeligt at kræve lovmæssige indgreb i USA, da det vil svække USA i forhold til resten af verden

- Hævd at mere forskning er nødvendig, før der bør tages beslutninger.

- Hævd at det er billigere at leve med følgerne.

Kampagnen virkede og regulering af CFC blev forsinket i mange år, hvilket Hill & Knowlton pralede med i interne dokumenter. PR-firmaet tog også æren for at påvirke den offentlige mening mindst muligt mod at købe CFC aerosoler, og for at hjælpe med til at ændre de redaktionelle holdninger i mange aviser.

I sidste ende viste det sig, at Hill & Knowlton's PR-kampagne mod CFC's ozonnedbrydning ikke havde nogen værdi. Molina og Rowland blev tildelt Nobelprisen i 1995. Nobel-komitéen gav dem æren for at bidrage til at hindre en potentiel miljøkatastrofe på jorden.

Kampen om den globale opvarmning

I 1988 indså olie- og kulindustrien at den havde et alvorligt problem. Sommeren 1988 havde overgået århundredgamle rekorder for varme og tørke i USA, og NASA's Dr. James Hansen, en af de førende klimaforskere i verden, vidnede for Kongressen, at dette delvis skyldtes den menneskeskabte globale opvarmning. En række videnskabelige undersøgelser advarede om truslen fra menneskeskabte klimaændringer, og at forbruget af fossile brændstoffer nødvendigvis måtte bremses. Naturligvis slog den fossile brændstofindustri fra sig. Den iværksatte en massiv PR-kampagne, der fortsætter den dag i dag, under ledelse af de samme tænketanke, der arbejdede for at miskreditere teorien om ozonnedbrydning. The George C. Marshall Institute, Competitive Enterprise Institute, Heartland Institute, og Dr. Fred Singer's SEPP (Science and Environmental Policy Project) har alle været centrale aktører i begge kampe, og der er talrige andre tænketanke involveret. Mange af de samme eksperter, som havde arbejdet hårdt for at miskreditere videnskaben om sammenhængen mellem cigaretrygning og cancer, CFC's nedbrydning af ozonlaget, og de sundhedsfarlige giftige kemikalier, var nu på hårdt arbejde med at miskreditere peer-reviewed videnskab, der støttede menneskeskabte klimaændringer.

Som det er tilfældet med enhver tvivlskampagne, var en respekteret videnskabsmand nødvendig for at lede slaget. En af disse videnskabsmænd var Dr. Frederick Seitz, en fysiker, der i 1960'erne var formand for organisationen, som mange mener er den mest prestigefyldte videnskabelige organisation i verden, nemlig National Academy of Sciences. Seitz fik et job som betalt konsulent for RJ Reynolds Tobacco Company I 1978, og var velbevandret i tvivlsfremstilling. Ifølge den fremragende nye bog, Klima Cover-up, skrevet af desmogblogs medstifter James Hoggan og Richard Littlemore, var Seitz over en 10-årig periode ansvarlig for at uddele 45 millioner dollars i tobaksindustri-penge til forskere, der i overvældende grad havde undladt at sammenkæde tobak med noget negativt. Seitz modtog over $ 900.000 for sin indsats. Han blev senere en af grundlæggerne af George C. Marshall Institute, og brugte sin gamle National Academy of Sciences forbindelse til at øge troværdigheden af sine angreb på videnskaben om den globale opvarmning indtil sin død i 2008 i en alder af seksoghalvfems. Det var Seitz, som lancerede "Oregon Petition", som indeholder underskrifter fra mere end 34.000 videnskabsfolk, der siger at den globale opvarmning sandsynligvis er naturlig og ikke en krise. Underskriftsindsamlinger er almindeligt brugt i tvivlskampagner rettet mod den menneskeskabte globale opvarmning. Underskriftsindsamlingen henviser til "Oregon Institute of Science and Medicine" som sit moderselskab. Ifølge Klima Cover-up er dette institut et skur, der ligger et par miles uden for Cave Junction,OR med en befolkning på 17.000. Instituttet har syv medlemmer, hvoraf to er døde, og har ingen igangværende forskning og ingen studerende. Institutet offentliggør kreationist-venlige læseplaner og bøger om at overleve en atomkrig. Underskriftindsamlingen blev sendt til forskere og var ledsaget af en 12-siders gennemgang trykt i nøjagtig samme stil, der anvendes til det prestigefyldte tidsskrift, Proceedings of the National Academy of Sciences. Et brev fra Seitz, der er tydeligt identificeret som tidligere præsident for National Academy of Sciences, ledsagede underskriftsindsamlingen. Mange tog det naturligvis for at være en officiel National Academy of Sciences kommunikation, og underskrev det. National Academy udsendte en erklæring i april 2008, der præciserede, at det ikke havde udsendt underskriftsindsamlingen, og at dets holdning til den globale opvarmning var den modsatte. Underskriftsindsamlingen indeholder ingen kontaktoplysninger til underskriverne, hvilket gør den umulig at kontrollere. I sin august 2006 udgave, fremlagde Scientific American sit forsøg på at efterkontrollere underskriftsindsamlingen. De fandt, at forskerne næsten alle var mennesker med bachelor-grader, uden nogen registrering af forskning og ingen ekspertise i klimatologi. Scientific American kontaktede en tilfældig stikprøve på 26 af de 1.400 underskrifter, der hævdede at have en ph.d. i en klimarelateret videnskab. Elleve sagde, at var enige med underskriftsindsamlingen, seks sagde, at de ikke ville underskrive i dag, tre huskede ikke underskriftindsamlingen, én var død og fem svarede ikke.

Jeg kunne sige meget mere om tvivlskampagner, der føres mod videnskaben om klimaændringer og global opvarmning, men det ville fylde en hel bog. Faktisk har det fyldt en hel bog, og jeg anbefaler at læse Klima Cover-up for at lære mere. Den vigtigste forfatter, James Hoggan, ejer et canadisk public relations-firma og er fortrolig med, hvordan public relations-kampagner arbejder. Det er tilstrækkeligt at sige, at tvivlskampagnen mod den globale opvarmning - finansieret af de rigeste selskaber i verdenshistorien - er sandsynligvis den mest omfattende og dyreste indsats nogensinde. Vi ved ikke rigtigt, hvor mange penge den fossile brændstofindustri har pumpet ind i sin tvivlskampagne, da den ikke behøver at fortælle os. Hjemmesiden exxonsecrets anslår, at ExxonMobil alene brugte 20 millioner dollars mellem 1998 og 2007 på den indsats. En analyse udført af Desmogblog's Kevin Grandia i januar 2009 fastslog, at det skeptiske indhold på internettet var blevet fordoblet i løbet af det seneste år. Nogen betaler for alt dette.

Lobbyister, ikke videnskabsfolk

Historien om tvivlsbranchen giver klare lektioner i at vurdere gyldigheden af dens angreb på den offentliggjorte peer-reviewed klimaændringsvidenskab. Man kan være sikker på, at tænketanke og allierede "skeptiske" bloggere som Steve McIntyre på Climateaudit og Anthony Watts på "Watts up with that" vil give oplysninger med det formal at beskytte overskuddet hos olie- og kulindustrien. Ja, der er anerkendte videnskabsmænd med imponerende akkreditiver, som disse tænketanke bruger som talsmænd. Disse forskere har opgivet deres objektivitet og arbejder nu som lobbyister. Jeg kan ikke lide at kalde dem skeptikere, fordi alle gode videnskabsfolk bør være skeptikere. Snarere købte forskere, der miskrediterer offentliggjorte videnskabelig forskning til gavn for de rigeste og mest magtfulde selskaber i historien. Stort set intet af deres "sund videnskab" vil blive offentliggjort i de seriøse peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter. De er ikke forskere. De er lobbyister. Mange af dem synes at tro, at deres taktik er berettiget, da de kæmper en retfærdig krig mod øko-freaks, der er fast besluttet på at ødelægge økonomien.

Jeg vil dog give dem en lille smule ret i noget af deres arbejde. Jeg har til tider hentet nogle nyttige oplysninger fra skeptikerne, og jeg har brugt dem til at gøre mine blogs mere afbalanceret. For eksempel stoler jeg ikke længere kun på National Climatic Data Center til mine månedlige klimaoversigter, men i stedet ser jeg også på data fra NASA og den britiske HADCRU. Orkansæsonen i 2005 bragte ubegrundede påstande om, at den globale opvarmning var skyld i orkanen Katrina, samtidig med offentliggørelsen af en temmelig fejlbehæftet artikel af forskere ved Georgia Tech. Denne artikel viser en stor stigning i den globale kategori 4 og 5 orkaner. Derfor var jeg enig med skeptikernes analyser af sagen. Mine blogs afspejlede også dette på daværende tidspunkt.

Skeptikerne og de hackede CRU e-mails

En hacker brød ind i en e-mail-server på Climate Research Unit i det britiske University of East Anglia i sidste uge og udsendte 10 års private e-mail udvekslinger mellem førende videnskabsmænd, der har offentliggjort forskning, der forbinder mennesket med klimaændringer. Naturligvis har skeptikerne grebet denne enestående mulighed og arbejder hårdt på at miskreditere flere af disse forskere. Du vil høre påstande fra nogle skeptikere om, at de e-mails ugyldiggør hele teorien om menneskeskabte global opvarmning. Nå, alt hvad jeg kan sige er, betragt kilden. Vi kan være sikker på, at de vil fremhæve alt hvad der er i den bedste interesse for olie- og kulindustrien. Hvad jeg ser, når jeg læser de forskellige stjålne e-mails og forklaringerne, der er offentliggjort på Realclimate, er forskere, der optræder som forskere og som forfølger sandheden. Jeg kan ikke se nogen klare beviser for at man kan sætte spørgsmålstegn ved den videnskabelige gyldighed af den forskning, der er udført af forskere, der er blevet ofre for de stjålne e-mails. Der er ingen tegn på en sammensværgelse om at ændre data til at passe et på forhånd udtænkt ideologisk synspunkt. Tværtimod ser jeg dedikerede forskere, som forsøger at gøre sandheden kendt i lyset af hvad der formentlig er verdens mest udbredte og bedst finansierede misinformationskampagne mod videnskaben. Selv hvis hver eneste mudderklat, der er slynget mod disse forskere, hang fast , er omfanget af videnskabelige arbejder, der støtter teorien om menneskeskabte klimaændringer - som omfatter hundredtusinder af videnskabelige afhandlinger skrevet af titusindvis af forskere i snesevis af forskellige videnskabelige discipliner - for overvældende til at blive rokket pga. fejl hos de tre eller fire videnskabsmænd, der har været udsat for de voldsomme angreb.

Overdrevne påstande fremsat af miljøforkæmpere

Klimamodstanderne har jævnligt klager over urigtige og vildledende påstande fremsat af ideologisk påvirkede miljøgrupper vedrørende klimaændringer, og den tunge lobbyvirksomhed disse grupper udfører for at påvirke den offentlige mening. Modstanderne argumenterer for, at en sådan indsats forstyrrer den virkelige videnskab ved at fremstille klimaændringerne farligere end de egentlig er. Disse bekymringer er i en vis grad velbegrundet. Især er miljøforkæmpere for hurtige til at påstå, at enhver stigning i orkan aktiviteten skyldes klimaændringer, når en sådan forbindelse endnu ikke er bevist. Al Gore's film præsenterede for det meste god videnskab, men han forkludrede også behandlingen af orkaner, og filmen ligner mere en kampagneannonce. Generelt præsenterer de nuværende miljøgrupper videnskaben bedre end tænketanke gør det, men man er stadig bedre stillet ved at få sine klimaoplysninger direkte fra videnskabsfolk via IPCC og Bob Henson's Rough Guide to Climate Change, der er rettet mod personer med en gymnasieuddannelse som baggrund.

Lad os se på det beløb, der bliver brugt på lobbyvirksomhed fra olie-og kulindustrien i forhold til miljøgrupper. Ifølge Center for Public Integrity er der i øjeblikket 2.663 klimaændringslobbyister, der arbejder på Capitol Hill. Det er fem lobbyister for hvert medlem af Kongressen. Klimalobbyister, der arbejder for større virksomheder er i overtal i forhold til dem, der arbejder for miljø, sundhed, og alternativ energi med mere end syv til én. For andet kvartal 2009, følger her en liste udarbejdet af Center for Public Integrity over alle olie-, gas- og kulindustrigrupper, der brugte mere end 100.000 $ ti lobbyisme (dette omfatter al lobbyvirksomhed, ikke kun lobbyvirksomhed vedr. klimaændringer):

Chevron $ 6.485.000
Exxon Mobil $ 4.657.000
BP America $ 4.270.000
ConocoPhillips $ 3.300.000
American Petroleum Institute $ 2.120.000
Marathon Oil Corporation 2.110.000 $
Peabody Investment Corp $ 1.110.000
Bituminous Coal Operators Association $ 980.000
Shell Oil Company $ 950.000
Arch Coal, Inc $ 940.000
Williams Companies $ 920.000
Flint Hills Resources $ 820.000
Occidental Petroleum Corporation $ 794.000
National Mining Association $ 770.000
American Coalition for Clean Coal Electricity $ 714.000
Devon Energy $ 695.000
Sunoco $ 585.000
Independent Petroleum Association of America $ 434.000
Murphy Oil USA, Inc $ 430.000
Peabody Energy $ 420.000
Rio Tinto Services, Inc $ 394.000
America's Natural Gas Alliance $ 300.000
Interstate Natural Gas Association of America $ 290.000
El Paso Corporation $ 261.000
Spectra Energy $ 279.000
National Propan Gas Association $ 242.000
National Petrochemical & Refiners' Association $ 240.000
Nexen, Inc $ 230.000
Denbury Resources $ 200.000
Nisource, Inc $ 180.000
Petroleum Marketingfolk Association of America $ 170.000
Valero Energy Corporation $ 160.000
Bituminous Coal Operators Association $ 131.000
Natural Gas Supply Association $ 114.000
Tesoro Companies $ 119.000

Nedenfor er anført de miljøgrupper, der brugte mere end $ 100.000:

Environmental Defense Action Fund $ 937.500
Nature Conservancy $ 650.000
Natural Resources Defense Council $ 277.000
Earthjustice Legal Defense Fund $ 243.000
National Parks and Conservation Association $ 175.000
Sierra Club $ 120.000
Defenders of Wildlife $ 120.000
Environmental Defense Fund $ 100.000

Hvis man lægger alle tallene sammen har olie- og kulindustrien og miljøgrupperne brugt henholdsvis 36,8 mio. USD og 2,6 mio. USD i andet kvartal 2009, en faktor på 14 til 1. For at være helt ærlig, ikke al lobbyvirksomhed er klimaforandringslobbyisme, men det påvirker begge sæt tal. Tallene inkluderer ikke engang penge fra andre branchers lobbyvirksomhed mod klimaændringer, såsom bilindustrien, US Chamber of Commerce, osv.

Selskabsoverskud vs virksomhedernes sociale ansvar

Jeg er sikker på, at jeg har efterladt det indtryk, at jeg ikke godkender hvad tvivlsindustrien gør. Jeg tror at mange af de involverede selskaber har få valgmuligheder under den gældende lovgivning for at gøre andet end at beskytte deres overskud ved at føre f.eks. tvivlskampagner, så længe de er lovlige. Fælles for loven i alle 50 amerikanske stater er en bestemmelse svarende til Maine's stk. 716, "Bestyrelsesmedlemmer og ansatte i et selskab skal udøve deres beføjelser og udføre deres opgaver med henblik på at varetage selskabets og aktionærerne interesser". Der er ingen klausul i slutningen, der tilføjer, "... men ikke på bekostning af miljøet, menneskerettigheder, den offentlige sikkerhed, de samfund, hvori selskabet opererer, eller værdigheden hos de ansatte". Loven gør et selskabs bestyrelse juridisk ansvarlig for "overtrædelse af betroet ansvar", hvis de bevidst leder en virksomhed på en måde, der reducerer overskuddet. Aktionærer kan og har sagsøgt selskaber for at være alt for socialt ansvarlige, og ikke tilstrækkeligt opmærksomme på bundlinjen. Vi kan belønne virksomheder, der administreres påen socialt ansvarlig måde med vores forretning og give dem incitament til at handle på denne måde, men der er grænser for, hvor langt selskabets sociale ansvar (CSR) kan gå. For eksempel blev bilfabrikanten Henry Ford med held sagsøgt af aktionærer i 1919 for at hæve mindstelønnen for sine arbejdere til $ 5 om dagen. Retten erklærede, at Ford's humanitære indstilling til hans medarbejdere var god, men hans virksomhed eksisterede for skabe overskud til sine aktionærer.

Derfor er der behov for en fundamental ændring af lovgivningen om formålet med et selskab, eller nye regler, der tvinger virksomhederne til at begrænse tvivlskampagner. Lovgivning er blevet indført i Minnesota mht. at skabe en alternativ type selskab, SR selskabet (socialt ansvarligt), men det ville blive en lang kamp op ad bakke for at få en sådan lovgivning vedtaget i alle 50 stater. Det er muligt via øget regulering at begrænse tvivlskampagner vedr. narkotika og farlige kemikalier. Tvivl er Deres Produkt har nogle fremragende forslag hertil. Det første princip er: "brug den bedste videnskab der er til rådighed, kræv ikke sikkerhed, når den ikke er der og ikke findes ". Men jeg tror, at en sådan lovgivning vil være vanskelig at gennemføre over for miljømæssige kriser, så som den globale opvarmning. Når alt kommer til alt sidder vi fast i det nuværende system, tvunget til at træffe vigtige beslutninger, der påvirker hele menneskeheden, set i lyset af det Frankenstein monster, som vores virksomhedslovgivning har skabt, dvs. den mest energiske og velfinansierede misinformations-kampagne mod videnskaben, der nogensinde er gennemført.

Ha' en dejlig Thanksgiving. Jeg vil være tilbage mandag - den sidste dag i orkansæsonen - med en gennemgang af orkansæsonen 2009.

Jeff Masters
25. november 2009






7. december 2009, 22:05 0 kommentar(er) · 5577 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Tvivlsindustrien og balladen om de hackede e-mails:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Hackerangreb mod klimaforskere får nettet til at gløde22-11-2009 16:02
DebatterSvarSeneste indlæg
Tvivlsindustrien og Bæredygtig Landbrug306-02-2017 10:12
Klimaartikler i Information/Tvivlsindustrien1302-08-2012 21:27
Hackede CRU-mails72924-03-2012 11:38
Tvivlsindustrien9231-03-2010 09:36
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik