Husk mig
▼ Indhold

Videncenter skal oplyse om energibesparelser i bygninger

Danmarks første videncenter for energibesparelser i bygninger er på vej. Energistyrelsen har netop udpeget og skrevet kontrakt med det konsortium, der skal drive det nye Videncenter.

Fra januar vil byggebranchen og andre aktører få mulighed for at henvende sig for at få mere viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger

Energistyrelsen har valgt Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, ingeniørkonsulenterne Viegand og Maagøe samt KommunikationsKompagniet. Konsortiet har desuden Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Energi og arkitektfirmaet Sebra som faste underleverandører.

Videncenter for Energibesparelser vil fysisk blive placeret på Teknologisk Institut i Tåstrup.

Ifølge klima- og energiminister Connie Hedegaard venter der konsortiet en vigtig opgave:

"Der er store potentialer for energibesparelser i bygninger, der ikke realiseres. Grunden er blandt andet, at den konkrete viden om potentialerne og de tekniske løsninger er spredt på mange aktører og derfor virker uoverskuelig og vanskelig at anvende i den aktuelle situation. Det er fantastisk ærgerligt, at mange gode og rentable besparelsesprojekter falder på gulvet af den grund. For at speede udviklingen op, er det nødvendigt at samle al den viden, vi har, og formidle den målrettet til de parter, som har brug for den. Videncentret har derfor en meget vigtig rolle at spille," siger Connie Hedegaard.

Regeringen har afsat 32 millioner kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af centret, som er en del af den energipolitiske aftale fra februar i år. Centeret vil primært henvende sig til håndværkere, entreprenører, rådgivere, energikonsulenter, leverandører og mindre virksomheder i byggebranchen.


Kilde: Publikum Kommunikation




27. november 2008, 11:47 0 Kommentarer · 491 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Videncenter skal oplyse om energibesparelser i bygninger:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Grønne bygninger får større lejeindtægter02-04-2009 09:24
Videncenter om energibesparelser åbner25-03-2009 14:07
Få tilskud til boligens energibesparelser17-03-2009 23:24
7.000 elever konkurrerer på energibesparelser11-12-2008 19:40
Artikler
Energibesparelser: Dét kommer der ekstra fokus på i 2015
DebatterSvarSeneste indlæg
ESCO-midler til at reducere CO2-udslip fra bygninger201-09-2008 22:06
Vedvarende energi eller energibesparelser?1804-07-2008 13:29
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik