Atlas-gate: Når videnskabelige data misbruges

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

For omkring tre uger siden kom det indflydelsesrige Times Comprehensive Atlas of the World (på dansk Times Verdensatlas) på gaden med en opdateret udgave. I pressemeddelelsen fra udgiveren Collins Geo blev det nye atlas omtalt som ikke mindre end ”Jordens bedste bog”. Normalt er det ikke noget, der kaster de store efterdønninger af sig, men denne gang fik det klima- og polarforskere kloden rundt op af stolene og til tasterne.

Årsagen var, at folkene bag Times Verdensatlas påstod, at Grønlands blivende isdække (indlandsisen, iskapper og gletsjere) i perioden fra 1999 til 2011 var svundet med cirka 15 %, svarende til et tab på omkring 200.000 kvadratkilometer (lig arealet af Storbritannien og Irland) – nok til at få verdenshavene til at stige med op mod halvanden meter. Store dele af det blivende isdække i kystområderne var ifølge den nyeste atlas-udgave svundet bort, hvorfor isdækket startede omkring 100 km fra kysten. Dette ville betyde, at tusindvis af gletsjere og iskapper uberettiget skulle være forsvundet, inklusive dem som undertegnede besøgte denne august i Østgrønland. Udgiverens påstande om den forsvundne is var desværre dels ikke funderet i videnskabeligt materiale, dels uden referencer til peer-review videnskabelige artikler. Alt tyder på, at The Times har handlet på egen hånd, uden indledningsvis at havde konsulteret videnskaben.

Nok taler vi klimaforskere om global opvarmning og klodens is, der smelter (enkelte stedet i Østgrønland har vi dokumentation på, at gletsjere og iskapper har smeltet omkring 1300 meter tilbage i landskabet siden begyndelsen af 1930’erne, og endda med rekordafsmeltning (siden 1995) i indledningsvis 2010, og nu også i 2011), men så hurtigt, som Times Atlas angav det, er ekstremt misvisende, sjusk og en skandale. Den korrekte tilbagetrækning fra 1999 til 2011 ligger i niveauet af en tiendedel af en procent, hvilket unægtelig er en forskel fra de angivne 15 %. Den mulige uoverensstemmelse mellem kortet og den virkelige verden kan skyldes, at forlagets kartografer har taget fejl af højdekurverne (specielt 500 meter-højdekurven) og isranden ved bl.a. indlandsisen og de mange gletsjere, der er beliggende i området mellem isranden og oceanet. En påstand, der støttes af forskere her i USA, men blankt afvises af Collins Geo.

Klimaforskningen har uheldigvis været ramt af negativ omtale et par gange inden for de seneste par år i form af Climate-gate og Himalaya-gate. Hvis ikke forskerne havde stået skulder ved skulder og reageret prompte på sjusket fra Collins Geo, så havde vi sandsynligvis igen stået med endnu en klimaskandale – en Atlas-gate-skandale – som måske igen ville sætte spørgsmålstegn ved klimaforskningen. Hvad der er værre for videnskaben er, at der ikke er tale om en videnskabelig fejl, men banalt sjusk fra tredje part. Man kan derfor blot håbe, at forlag, udgivere, lægfolk m.fl. fremover tager videnskabsmænd med på råd (med i samarbejdet), når videnskabelige data anvendes i bøger og andre publikationer.