Befolkningstilvækst er ændringen af antal individer i en befolkning af fx mennesker. Begrebet bruges ofte i sammenhæng med HPGR (Human Population Growth Rate), som matematisk beskriver ændringen i en populations størrelse over en specifik tidsperiode, som procentdel af populationens størrelse i starten af den angivne periode.
Befolkningstilvæksten for verdens befolkning kan estimeres for et givent tidspunkt i fremtiden. Her skal der blandt andet tages højde for det gennemsnitlige antal børn som befolkningen får, hvilke sygdomme de typisk har, den gennemsnitlige levealder m.m.
Hvis man udregner HPGR på verdensplan, vil der ca. være 6,7 mia. mennesker i 2008 og i 2015 vil der være ca. 7,2 mia. mennesker.
En af de første og stadig betydningsfulde teoretikere inden for problematisering af befolkningstilvækst er økonom og demografen Thomas Malthus (1766-1834). Han beskrev i sin tid, hvordan verdens fødevareproduktion ikke vil kunne følge med verdens befolkningstilvækst. Hans teorier tager dog hverken højde for prævention eller teknologiske fremskridt inden for fødevareproduktion.
Eksterne links/kilder:United States Census Bureau: International ProgramsVerdensbanken
Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.