Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Dræning af tørvemoser giver voldsom CO2-udledning
Tørvemoser i troperne holder på kolossale mængder kulstof. Men mange af disse moser er i de seneste årtier blevet drænet for vand eller svundet ind som følge af tørke og brande. Konsekvenserne for klodens klima er kolossale, advarer et forskerhold fra Ludwig Maximilians-Universität i München.
Alene en brand i Indonesien i 2006 førte til en udledning af 900 millioner ton CO2. Det er mere end det samlede udslip fra Tyskland det samme år, og det udgjorde 16 procent af den samlede, globale udledning i forbindelse med skovning, skriver Sciencedaily.com.
Moserne drænes som regel for at kunne blive brugt som plantager med oliepalmer eller afgrøder til biobrændstof, og forskerne advarer mod denne udvikling, som kan sætte yderligere skub i den globale opvarmning.
”Undersøgelsen leverer også væsentlige data til den kommende klimakonference i København. Et af målene med dette møde er at nå en aftale om, hvordan der kan udvikles finansielle og andre tilskyndelser, som kan virke beskyttende på tropiske vådområder, og på den måde hjælpe med at bevare deres kolossale evne til at lagre CO2,” siger professor Florian Siegert, der står i spidsen for forskerholdet.
Kilde: Science Daily
Kilde: Publikum Kommunikation
30. november 2009, 15:38 0 Kommentarer · 2422 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Dræning af tørvemoser giver voldsom CO2-udledning:
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.