Danske forskningsmidlers fordeling
| Danske forskningsmidlers fordeling11-03-2011 19:59 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Hvor kan man se, hvordan danske forskningsmidler fordeles..? Hvis man f.eks. gerne vil se, hvor meget Danmark bruger på forskning i biobenzin, og man ønsker at sammenligne beløbet med, hvad der bruges på forskning mod vindmøllestøj..? Jeg har desværre uden held søgt efter søjlediagrammer, der kan give et hurtigt overblik. Der skelnes blandt andet også mellem "eksterne forskningsmidler" og "frie forskningsmidler". Men der må vel være lavet grafer, der viser det samlede input til de forskellige forskningsområder..? . |
| 21-03-2011 16:53 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Jeg håber stadig, at andre kan hjælpe med at blotlægge de danske forskningsudgifter på en overskuelig måde. Men af det tilknyttede søjlediagram kan man til en begyndelse se noget om energiforskningsmidlernes fordeling for industrilandene:  |
| 17-07-2011 09:38 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Forskningsmidler 2010: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2010/praesentation-af-strategiske-forskningsmidler-2010/ http://www.fi.dk/publikationer/2010/har-i-forskningsideen/158-158-web.pdf Forskningsmidler 2011: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2011/900-mio-kr-til-strategisk-forskning-opslagene-er-nu-offentliggjort/ Bevillingsoversigter: http://www.fi.dk/tilskud/bevillingsoversigter Gad vide, hvilke almindelige mennesker, der synes, at det er nemt at få overblik over forskningsmidlernes fordeling i Danmark. Hvor meget blev givet til udvikling af kølemidler til varmepumper og til varmepumper generelt..? Hvor meget til bekæmpelse af vindmøllestøj..? Hvor meget til lagring af vindmøllestrøm..? Hvor meget til vugge til vugge paradigmet..? Hvor meget til vugge til vugge paradigmet anvendt på solceller..? Hvor meget til biobrændstoffer..? Jeg er ikke særlig dygtig til at søge, men jeg synes, at det er nogle forholdsvist simple spørgsmål, som det burde være nemt at finde svar på. Men hvem kan, kan du..? . |
| 03-09-2011 11:21 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Men noget tyder på, at statens afsatte forskningsmidler til grøn energiteknologi bliver en del nemmere at overskue, hvis blå blok vinder valget igen. Til gengæld ser det ud til, at størrelsen bliver så lille, at man skal bruge lup for at finde dem. . Tilknyttet billede:  |
| 23-12-2011 12:49 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Vi fik heldigvis en ny regering. Men når jeg i dag ser på hjemmesiden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, så kan jeg endnu ikke få øje på forbedringer. Det er efter min mening stadig meget uoverskueligt. http://fivu.dk/ Og jeg må undre mig, når jeg ser, at den nye videnskabsminister Morten Østergaard åbenbart har god tid til at gå til møder, hvor han kun taler om EU. Så vidt jeg kan se, sidder Morten Østergaard på det ministerium, som har den allerbedste chance for at sætte gang i dansk vækst. Han burde efter min mening være Folketingets travleste minister og suse rundt mellem virksomheder, universiteter, forskere, eksperter og forskellige organisationer for at spore sig frem til de bedste grønne projekter at støtte. Måske er De Radikale lidt for blå til varmt at kunne støtte større grønne planøkonomiske initiativer. Men når de vælger at sætte sig på et ministerium, som forvalter den offentlige støtte, der skal hjælpe virksomhederne med den vækst, som de hele tiden selv fabler om, så skal de dælme også passe det, synes jeg. Der er selvfølgelig ikke gået 100 dage endnu, siden han blev minister, så det er nok for tidligt at kritisere. Men efter min mening kunne det altså tegne bedre. Er jeg for skrap..? . |
| 23-12-2011 18:24 | |
delphi ★★★★★(7692) |
Nej der er jo ingen ufinanserede skattelettelser til de rige i regerings finanslov så der kunne skabes flere indtægter til staten som kunne gavne hele samfundet via den øgede dynamik og dermed omsætning i samfundet. Flere arbejdepladser, afgifter og skatter. Og! Selvfølgelig et par B & O anlæg og et enkelt bekosteligt automobil... |
| 27-12-2011 12:46 | |
| delphi★★★★★ (7692) |
Jakob Hvad så din skide socialist, hvorfor er der ikke noget fut i dig, så vi kan få et ordentlig skænderi! Er du ved at falde af på den? Nu er vennerne da ellers kommet til fadet  (Han ser nu da ellers ikke ud til at mangle noget) Redigeret d. 27-12-2011 13:43 |
| 28-12-2011 14:25 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. @delphi Jeg har ikke lyst til at diskutere dynamiske effekter i en tråd om forskningsmidlernes fordeling. Jeg synes i øvrigt, at din kontinuerlige trang til at lefle for de rige bliver direkte pinlig, når du vil give dem, hvad der tilhører klimakampens energiforskning. Det undergår min forstand, at nogen kan forestille sig, at flere penge til de riges privatforbrug er en effektiv metode til at vinde klimakampen. Giv bankdirektøren 10.000 kr mere om måneden til privatforbrug, så skal vi nok hurtigst muligt få udviklet mere støjsvage landvindmøller.... Det er efter min mening ligeså tåbeligt som at mene, at vi kunne have vundet 2. Verdenskrig hurtigere blot ved at afskaffe militæret og sænke topskatten. Hvis lav topskat var god for klimaet, så var USA nok heller ikke verdens største CO2-udleder. Det skuffer mig også, at du, som ellers er teknisk interesseret, ikke er mere optaget af, hvordan danske forskningsmidler fordeles. Du skælder gerne ud over, at der satses for meget på biobrændsel, men du er åbenbart ikke interesseret i at vide, hvor meget der er blevet forsket i det i forhold til andre energiformer. Har du aldrig fået den tanke, at der faktisk kan være en sammenhæng imellem, hvad regeringen vil fremme, og hvad der forskes i..? Og evt. som følgevirkning, at 10 år med et landbrugsparti som regeringsparti måske har medført lidt for meget forskning i biobrændsel i forhold til andre energiformer..? . |
| 28-12-2011 15:40 | |
| delphi★★★★★ (7692) |
Jakob Nåe det var da godt du er da ik' helt tabt: dynamiske effekter... Den var sku' go! Det undergår min forstand, at nogen kan forestille sig, at flere penge til de riges privatforbrug er en effektiv metode til at vinde klimakampen. Hvis forretningsfolk i USA finder et marked for at omlægge det amerikanske samfund til fossilfri energiforbrug så kan jeg garanter dig for at der er en meget nøje sammenhæng med skattes størrelse og disse folks evne og vilje til at gennemfører tiltaget. De 10.000 til bankdirektøren: Du vender det på hovedet.. Det er den proces når bankdirektøren har lejlighed til at tjene de 10.000 kr som er interessant hvor han trækker mange ting med sig i efterdøningerne efter det han foretager sig.. Altså han og andre skaber værdier for samfundet som langt overgår den skatteindtægt samfundet opnår ved de 10.000 kr og det når 'de andre' og bankdirektøren har guleroden som er de 10.000 kr. Det skuffer mig også, at du, som ellers er teknisk interesseret, ikke er mere optaget af, hvordan danske forskningsmidler fordeles. NU er jeg jo af den grundlæggende opfattelse at hvis man ønskede at omlægge samfundet til VE og reducerer omkostningen til energi så kan man gøre det med de redskaber man har, som vil sige mange varmepumper og effektive kraftværker, som gemmer møllestrømmen i termiske varmelagre så brændslerne når de bruges yder mere effekt end ellers... Redigeret d. 28-12-2011 15:41 |
| 28-12-2011 15:43 | |
| delphi★★★★★ (7692) |
Jakob Her lidt stof til dit socialistiske univers! Kronik af OLE BIRK OLESEN fra 2007: Velfærdsstaten er en taberfabrik Hvis velfærdsstaten havde været en ny medicin, var den blevet forbudt. Men de, der burde fortælle det, meler deres egen kage. Hvis velfærdsstaten ikke havde været en politisk maskine, så havde den ikke eksisteret i dag. Kun i politik kan man i så horribel grad forfejle sit mål og dog være så hyldet, som velfærdsstaten er. Politik er det eneste sted, hvor der kun er gevinst for den enkelte, ingen omkostninger, ved at være så idealistisk og åben over for nye og på papiret spændende idéer, at man helt slår fornuften fra og lader følelserne styre. En ny medicin, som bliver lanceret med det mål at kurere en sygdom, men som tværtimod forværrer patientens tilstand, bliver taget ud af handlen, straks det opdages. En mekaniker, som ikke reparerer bilerne, men tilføjer dem nye skader, går hurtigt konkurs. Men velfærdsstaten lever bedre end nogensinde, og dens opposition i Folketinget er helt væk, selv om den har fejlet i helt samme omfang som medicinen og mekanikeren. Det er kun 46 år siden, at Socialdemokratiet vedtog principprogrammet 'Vejen frem', og det var vejen frem mod velfærdsstaten, man mente. Heri hed det, at: »Samfundets indsats skal ikke blot have til formål at opretholde tilværelsen for den enkelte, men ud fra individuelle hensyn sætte enhver i stand til at løse egne problemer«. Men det gik lige omvendt. Dengang i 1961 var der godt 200.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, som fik opretholdt deres tilværelse af 'samfundet', det socialdemokratiske ord for staten. Godt fire årtier senere, i 2004, var det mere end 900.000. Det er i år kun 50 år siden, at velfærdsstatens fædre besluttede sig for, at der skulle oprettes et socialforskningsinstitut i Danmark med det formål at understøtte velfærdsstaten i arbejdet med at »forhindre sociale onder – fattigdom og økonomisk usikkerhed, kronisk sygdom, manglende erhvervsevne, ødelagt familieliv, forsømmelse af børn og forbrydelser«, som det blev formuleret. Med fattigdommen og den økonomiske usikkerhed gik det som forudsagt, reallønnen steg jo til det tredobbelte – det havde bare intet med velfærdsstaten at gøre. Men folk med helbredsproblemer og mistet arbejdsevne blev der tre gange så mange af, det ødelagte familieliv steg med skilsmisseraten til mere end det dobbelte, der blev ikke færre forsømte børn, og forbrydelserne eksploderede til tredobbelt niveau. Dertil kom, at de alkoholrelaterede dødsfald fordobledes, de narkorelaterede dødsfald femdobledes fra 1970 og frem, og velfærdsstaten skabte den i international sammenhæng helt unikke situation for lande domineret af velfærdsstater, at handlekraftige mennesker fra udlandet kom hertil som indvandrere med det mål at skabe sig et bedre liv, men endte som en ny permanent underklasse uden arbejde. Velfærdsstaten har på så godt som alle områder fejlet. Målet med den var at forhindre underklassens udstødelse fra arbejdslivet, men aldrig har så mange været udstødt. Målet var at gøre en række sociale onder mindre, men de har aldrig været større, og nye er kommet til. Operation velfærdsstat er mislykkedes, og patienten har været død i mange år. Sådan gik det, fordi man i 20 år fra 1960 til 1980 ignorerede alt, hvad man hidtil havde troet på i socialpolitikken. Man begyndte at understøtte alle de dårligdomme, som man gerne ville have færre af. Man ville have færre på offentlig forsørgelse, men man mente, at problemet kunne løses ved at uddele flere penge til de forsørgede og lade større grupper få adgang til offentlig forsørgelse. Det var dumt, det var helt horribelt dumt, men man troede vitterlig på, at jo bedre forhold man gav folk uden arbejde, jo flere ville komme i arbejde. Man vidste godt, at man var på vej ud i noget helt nyt, det var et bevidst opgør med den gamle visdom. En af dem, der stod for dette opgør, var den senere socialdemokratiske socialminister Bent Rold Andersen: »Med hensyn til underholdshjælpens niveau bør det anføres, at man traditionelt har betragtet en lav underholdshjælp som det bedste incitament til at søge en trangssituation bragt til ophør, idet den økonomiske interesse i at genoptage et erhverv da skulle blive størst«, skrev Bent Rold Andersen i 1963, inden han forklarede, hvorfor denne gamle visdom tog fejl: En lavere levestandard i en længere periode kunne ifølge Rold medføre, »at den pågældende af sig selv og andre opfattes som inde i en social deroute, hvilket igen erfaringsmæssigt kan medføre uheldige virkninger på revalideringsmulighederne«. Det gik ikke som forudsagt af Rold og velfærdsstatens andre fædre. Jo mere lukrativ man gjorde hjælpen til de offentligt forsørgede, jo mindre blev den sociale deroute opfattet som en social deroute, og jo færre havde motivation til at komme ud af den. Den traditionelle og mest udbredte opfattelse, før folk som Bent Rold Andersen satte sig på meningsdannelsen, var helt rigtig – økonomiske incitamenter spiller en rolle for folks tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor, man i dag taler så meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Man ville have færre forbrydelser, men man gjorde, hvad man kunne for at fremme det modsatte resultat ved at uddele flere og flere penge til forbryderne. Tidligere måtte kriminelle, som ikke havde gjort en indsats for at overbevise det omgivende samfund om deres nye forbedrede jeg og af samme grund ikke kunne finde beskæftigelse, tage til takke med fattighjælpen til de selvforskyldt ledige. Men med velfærdsstaten fik de nu adgang til fulde dagpenge, kontanthjælp og førtidspension på lige fod med den lovlydige del af befolkningen. Velfærdsstaten blev en sikker havn, hvorfra den vanekriminelle kunne drage ud på nye togter i sikker forvisning om, at forsørgelsesgrundlaget aldrig ville svigte. Motivationen for at skifte branche mindskedes, for velfærdsstaten erstattede tidligere tiders udstødelse af den vanekriminelle fra de fleste gensidigt forpligtende fællesskaber med en hær af socialrådgivere og deres varme hænder og bugnende sociale kasser. Derfor begås der i dag mere kriminalitet end før velfærdsstaten. Man ville have færre ødelagte familier, men i stedet begyndte man at give omfattende tilskud til skilsmisser. Hvor familien også dengang blev stiftet i kærlighed, så blev den i nok så høj grad opretholdt af praktiske og økonomiske grunde. Disse grunde forsøgte man at mindske eller eliminere med tilskud, som gjorde det økonomisk og praktisk meget nemmere at være enlig forsørger. Derfor fik flere lyst til at blive enlig forsørger. I dag kan mange familier takket være rabat i daginstitutionerne, børnetilskud og boligstøtte få økonomisk overskud af, at mor og far flytter fra hinanden. Mor og far er i disse familier ikke længere afhængige af hinanden for at få hverdagen til at fungere, det forventes i dag, at de holder sammen med lyserød kærlighed som eneste motivator. Derfor er der i dag flere ødelagte familier end før velfærdsstaten. Man ville have færre misbrugsproblemer, men så fjernede man alle de økonomiske vanskeligheder, som tidligere ramte misbrugere, og garanterede dem i stedet førtidspension på livstid. »Danskerne et er produkt af velfærdssamfundet«, sagde etnologen Lene Otto sidste år, »hvilket betyder, at vi lever mere i nuet og ikke behøver at bekymre os om fremtiden«. Men inde i rigtig mange mennesker sidder der en potentiel misbruger, en person, som længes efter at slippe tøjlerne ude i præstationssamfundet og helt at hengive sig til sin egen umiddelbare lystfølelse. For nogle mennesker er det eneste, som holder denne indre misbruger tilbage, de bekymringer om fremtiden, som de fleste mennesker gør sig. Tager man bekymringerne væk, så har misbrugeren mulighed for at slippe ud. Derfor er der i dag flere misbrugere end før velfærdsstaten. Man ville gøre op med den negative sociale arv, men i stedet sørgede man for, at stadig flere børn voksede op i hjem, hvor denne arv er tungere end nogensinde før, fordi hverken far eller mor har tilknytning til arbejdsmarkedet. I disse hjem kan man te sig nøjagtig, som man vil, det har ingen konsekvenser for ens position i samfundet. Man kan optræde aggressivt, blive misbruger, man kan tale et grimt sprog, kalde forbipasserende på gaden for ludere, blive kriminel, det har alt sammen ingen betydning, pengene kommer af sig selv. Sandsynligheden for, at man får tildelt en førtidspension, stiger sågar, jo mere umuligt man opfører sig. Aldrig før i menneskehedens historie har så stor en andel af befolkningen kunnet opretholde en materielt betryggende tilværelse uden at tilpasse sig det omgivende samfunds grundlæggende normer. Aldrig før er så stor en andel af børnene vokset op i den slags hjem og blevet præget i disse hjem. Derfor er den negative sociale arv i dag tungere end før velfærdsstaten. Man ville tage godt imod de udlændinge, som kom til Danmark for at arbejde her, men i stedet tilbød man dem et liv på overførselsindkomst. Man lod på den måde initiativlystne mennesker udvikle sig til en ny underklasse, der nu lever i total kulturel isolation i forhold til resten af samfundet. Tag en tilfældige indvandrer i Canada eller USA, og han er med stor sandsynlighed i gang med et arbejde og på vej til at dygtiggøre sig, så han efterhånden kan tjene samme løn som indfødte canadiere og amerikanere. Tag samme tilfældige indvandrer i Danmark, og han vil med lige så stor sandsynlighed være en social klient. Derfor er velfærdsstaten så dårligt et system til at integrere indvandrere i samfundet. Velfærdsstaten er en taberfabrik. Man putter et velfungerende folk ind i den ene ende i 1960, og det samme folk kommer ud i den anden ende i dag med massive sociale problemer, som var ukendte eller meget små i 1960. Kun i politik kan sådan et maskineri være genstand for så stor kærlighed, som velfærdsstaten er i dag. For den enkelte almindelige vælger og den politiske meningsdanner er det helt omkostningsfrit at fortælle vidt og bredt, at man vil alle mennesker det bedste, og at man har tænkt sig at kaste et betydeligt beløb fra statskassen ind i projektet. Man udstiller sin gode vilje, sine fine hensigter, og dermed er målet nået: Man får anerkendelse som et godt menneske. Den, der forstår, at verden ikke kun består af kortsigtede effekter, men også af langsigtede, og vil sige det højt, har en noget sværere sag. »Vil du virkelig ikke give flere penge til narkomanerne? Vil du ikke hjælpe dem, når de har det dårligt?«, lyder de kritiske spørgsmål. Svaret, at man frygter, at det på lang sigt vil føre til, at flere vælger narkomanien som en måde at leve på, lyder kynisk, grimt, borgerligt. Så hellere flashe sin spontane godhed, for det har jo ingen omkostninger. Hvad den enkelte vælger eller sågar den enkelte meningsdanner mener, gør jo ikke den store forskel. Om man siger det ene eller det andet, betyder ikke noget, det er alligevel den store flok, som bestemmer retningen. Hvorfor være kynikeren, der kæmper for fornuften til ingen verdens nytte, når man i stedet kan fremstå som progressiv, tolerant og godgørende og høste anerkendelse for det? Sådan er incitamentsstrukturen i den politiske debat: Omkostningerne ved at insistere på svært forståelige argumenter om velfærdsstatens ødelæggende virkning på en række sociale problemer er koncentreret om den enkelte, som fører synspunktet frem. Han risikerer at blive stemplet som reaktionær eller tilhænger af amerikanske tilstande, og mere ond kan man ikke blive. Derimod er gevinsten ved, at nogle siger den almindelige mening imod, spredt på hele samfundet – det kommer alle til gode. Omvendt forholder det sig med det modsatte synspunkt. Den, der fastholder velfærdsstatens godgørende effekter og oven i købet foreslår velfærdsstaten udbygget, høster store private gevinster af det. Høje politiske embeder kan skues i horisonten eller gode pladser i den meningsdannende elites forsamlinger. Her er det omkostningerne ved, at ingen taler fornuftens sag, som er spredt ud over hele samfundet – som gør skade på alle. Hvis debatten om velfærdsstaten havde lignet dansk miljøpolitik, så ville svaret være indlysende. Man skulle uddele tilskud til dem, der gør det privat mindst fordelagtige – altså siger sandheden om velfærdsstaten – for at skabe den for samfundet mest fordelagtige situation. Og man skulle beskatte dem, der kun tænker egoistisk – siger det, alle så gerne vil høre om velfærdsstaten – for at tilskynde dem til at opføre sig med et større samfundssind. Alternativt kunne man igangsætte en kampagne for at få folk til at opføre sig mere ansvarligt. Ligesom Danmarks Radios licenskampagne, hvor de, der bare vil have andre til at bære omkostningerne ved deres private fornøjelser, bliver udstillet som det, de er: nasserøve og anløbne personligheder. Denne kampagne burde især rettes mod dem, som man må formode ved bedre. Dem, som er belæste nok til at vide, at en masse sociale problemer er blevet større, mens danskerne har levet sammen med velfærdsstaten, og som burde kunne se sammenhængen, men som alligevel fastholder en kritikløs opbakning til velfærdsstaten. Kan I se pointen, eller skal vi stave det for jer, kunne man spørge – henvendt til folk som Anders Fogh Rasmussen, Marianne Jelved, Bendt Bendtsen, Helle Thorning-Schmidt og en lang, lang række af danske meningsdannere ved medierne og i kulturlivet. |
| 28-12-2011 16:06 | |
kulden-varmen ★★★★★(2600) |
Jakob skrev: Fision virker som en voldsom stor del af forskingen, særligt da den virker meget lidt effektiv. Der går nok 100 år inden at man har noget der virker. |
| 28-12-2011 16:38 | |
| Kosmos★★★★★ (5441) |
Fision virker som en voldsom stor del af forskingen, særligt da den virker meget lidt effektiv. Der går nok 100 år inden at man har noget der virker - du mener vel: 'Fusion virker som...'? |
| 29-12-2011 13:06 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
. Men nu er jeg måske ved at finde en del af årsagen til, hvorfor det er så vanskeligt for danske skatteydere at få overblik over, hvad deres penge bliver brugt til indenfor forskning. Der er åbenbart andre ting, som er vigtigere, idet nu også dansk forskning er blevet et radikalt EU-projekt.... Det er smart, at det er så nyt, at de færreste er kompetente til at kritisere det. Og hvem kan dog have noget imod, at Danmark får flere forskningsmidler fra EU..?? Men med tidligere erfaringer med EU, så må det nok være relevant at spørge, om det vil forøge Danmarks chancer for at finde nicher for grøn vækst, hvis alle lande i EU sidder og forsker i de samme agurker for at gøre dem mere lige. Det næste bliver måske et radikalt forslag om at sælge Danmark til EU. Det kan øjeblikkeligt gavne økonomien, og mange politikere vil se det som en stor lettelse, at de i fremtiden kan slippe for selv at tage ansvar for landets selvstændige retning og udvikling. Det er også så økonomisk visionært, at det er et hestehoved foran den nuværende debat i Danmark. . Tilknyttet billede:  |
| 30-12-2011 15:21 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Hej Jakob Med ønske om god bagjul og godt nytår får du dit ønske opfyldt. Bemærk 1974 og 1988 er der ingen tal for så det ikke forveksles med nul kroner. Mvh. Mikkel Tilknyttet billede: 
Redigeret d. 30-12-2011 15:27 |
| 30-12-2011 15:22 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Og opdatering af den vel efterhånden lidt "slidte" 2004 graf...
Tilknyttet billede:  |
| 04-01-2012 18:09 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
.Mikkel R skrev:Med ønske om god bagjul og godt nytår får du dit ønske opfyldt. Mange tak. Har du evt. også et link til kilden..? Men det er desværre kun en lille del, af det jeg ønsker. Diagrammerne besvarer blandt andet ikke disse spørgsmål: Hvor meget blev givet til udvikling af kølemidler til varmepumper og til varmepumper generelt..? Der mangler også friske tal. Jeg kan dog se, at der investeres mindre i forskning i vedvarende energi i 2010, end der blev i 2009, så det tegner umiddelbart ikke for godt. . |
| 04-01-2012 18:51 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Mange tak. Har du evt. også et link til kilden..? IEA R&D statistics Der mangler også friske tal. Jeg kan dog se, at der investeres mindre i forskning i vedvarende energi i 2010, end der blev i 2009, så det tegner umiddelbart ikke for godt. Husk nu det primært er offentlig forskning. Oversigten siger intet om hvor meget Vestas, Siemens Windpower DK og hvad har du af andre firmaer har benyttet på forskning relateret til energi. Men det er desværre kun en lille del, af det jeg ønsker. quelle surprise... Men forhåbentligt et stort rundt nul mht. vugge-til-vugge. Mhv. Mikkel |
| 27-11-2017 11:52 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Nu skriver vi 2017, og er det blevet bedre med den demokratiske folkeoplysning om forskningsmidlernes fordeling..? Er der overhovedet nogen, som har et større overblik over, hvad der foregår, og hvordan vores nation prioriterer..? Skulle der evt. være nogen, som har kendskab til en side, hvor lægmand nemt kan få overblik over hvor mange danskere, der er beskæftiget med forskning og udvikling i alle forskellige grene og ikke kun indenfor energi..? Jeg har tilfældigt hørt, at verdens førende varmepumpe fabrik (Vølund) har ca. 60 mennesker ansat i deres udviklingsafdeling. Det er måske mange, når man ser på fabrikkens størrelse. Men når man tænker på, at de udvikler teknisk udstyr, som kan medvirke til at spare verden for enorme mængder energi og 10.000 vis af mennesker fra at dø hvert år, så er det måske alligevel ikke en særlig imponerende demokratisk præstation... Hvor mange danskere har f.eks. de senere år i alt været beskæftiget med at udvikle en endnu bedre behandling til sukkersygepatienter..? Sukkersyge er da bestemt også vigtig. Men måske alligevel ikke helt så vigtig som at få mere fart på varmepumpe forbedringerne, så det førende medicinalfirma kan vel ikke tillade sig at lægge beslag på mere end ca. 50 dygtige folk til dette formål..? Eller hvordan skal man udregne det rigtige tal på en økologisk fornuftig måde..? |
| 29-11-2017 00:52 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Her er i det mindste en lille indikation på, hvordan der planlægges i praksis med hensyn til sukkersyge: https://www.business.dk/medico/novo-nordisk-vil-hyre-6.000-nye-medarbejdere-i-danmark Onsdag d. 11. juni 2014 Og det er da i hvert fald noget mere end 50 mand. Ser det alligevel fornuftigt ud, eller bør der evt. være mere politisk styring..? Jeg mener, at tallet viser, at det kan gå meget galt for verden, hvis man ikke politisk passer lidt på med, hvad man sætter alle de klogeste mennesker til at lave. |
| 19-03-2018 12:28 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
2018 Vi kan jævnligt høre i medierne, hvor meget sponsorer har givet til specifik elitesport. Men hvordan ligger det med at oplyse folket om de penge, som vi alle er med til at give til den forskning, som skal skabe mulighed for at drive samfundet frem i den retning, som vi alle har været med til at stemme om..? Jeg søger såmænd blot et sted, hvor jeg kan se, hvor mange penge Folketinget de sidste 10 år har bevilget til forskning i: 1) Energi, totalt. 2) VE, totalt. 3) Vindkraft på land, totalt. 4) Dæmpning af støj og gener fra vindmøller, alle udspecificeret. 5) Landvindmølle integration, alle udspecificeret. 6) Landvindmølle fundamenter, alle udspecificeret. 7) Lagringsmetoder til vindenergi, alle udspecificeret. Jeg vil gerne opfordre enhver til at søge lidt i vores åbne demokrati, måske blot for at finde svar til nr. 7 Og så håber jeg, at nogen kan lære mig, hvordan man får google til at gøre tricket. |
| 05-04-2018 13:03 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lands-eller-til-vands--d7-e1591-s80.php#post_67640 Først når man kan lagre den overskydende strøm fra møllerne, bliver vindkraft et potentielt energisupplement. Ja, det må jo nok være skrevet af en fossilingeniør, som har fået et par dusin påskesjusser for meget. Men måske havde han haft en pointe, hvis han havde påstået, at lagring af energi er vigtig for vindkraftens dominans på det globale energimarked. Eller for dens totale overtagelse af det danske forsyningsnet, såfremt Norge ikke kan hjælpe med vandkraft. Men kan dette give anledning til problemer, så må vi vel kunne gå ud fra, at Folketinget har iværksat den fornødne forskning i lagring af vindenergi. Så jeg spørger lige igen og nu helt simpelt: Hvor mange penge har Folketinget de sidste 10 år brugt på forskning i lagring af vindenergi..? Jeg forsøgte at vedhæfte en pdf fil ( rdd-energy-storage_med-bilag.pdf ) https://ufm.dk/publikationer/2014/kortlaegning-af-behovet-for-energilagring-i-det-fremtidige-danske-energisystem I den kan man se, at der år 2014 blev udfærdiget en tynd rapport om hvilke lagringsformer, der har det bedste potentiale til Danmark. Her et citat fra filen: Arbejdet har fokuseret på de tekniske behov for energilagring i det fremtidige danske energisystem Man har åbenbart ikke forudset, at dansk vindmøllestrøm kunne gå hen og blive endnu billigere, så derfor arbejder man stadig efter den langsigtede plan, som hele tiden har været utilstrækkelig og nu tilmed må være forældet. Ja altså, man burde da kunne formode, at når prisen på vindstrøm falder drastisk, så burde der også kunne blive råd til at opstille nogle flere vindmøller..!? Men det forudsætter et Folketing, som kan udvise rettidig omhu, og når jeg tænker på alle de indlæg, som vi har skrevet om udvikling af energilagring her i forum siden COP15, så ligner det i dag desværre aldeles spildte demokratiske anstrengelser. |
| 18-09-2019 20:18 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Jakob skrev: Meget mindre end lidt, men se nu her: https://politiken.dk/indland/politik/art7385599/Mette-Frederiksen-vil-spr%C3%B8jte-en-ekstra-milliard-ind-i-gr%C3%B8nne-investeringer Med regeringens kommende finanslov afsættes 1 milliard kroner ekstra til grøn forskning allerede fra næste år. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med Socialdemokratiets årlige partikongres i Aalborg. Måske er det hermed omsider lykkedes mig at finde noget, der er forandret et lille, men betydeligt skridt til det bedre med den nye S regering. Hvis man har lyst, kan man selv underholde sig med at se tilbage, at Lomborg blev betalt af en borgerlig regering, og han anbefalede meget mere forskning. Og et af de mest liberale partier forsøgte efter flere år i regering at sælge valgflæsk med anbefalinger om meget mere forskning. Men det er altså venstrefløjen, der ender med at tage fat for at udvikle et mere ansvarligt dansk samfund. |
| 26-01-2022 17:58 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
2022 Nu begynder der omsider så småt at ske noget med punkt 7: 2. sep 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/groen-energi-skal-opbevares-i-varme-sten-paa-lolland Grøn energi skal opbevares i varme sten på Lolland 14. dec 2021 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/brandvarm-afloebsrens-kan-vaere-noeglen-til-gemme-paa-overskydende-vindenergi Brandvarm afløbsrens kan være nøglen til at gemme på overskydende vindenergi |
| 26-01-2022 19:35 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
Lad os nu lige først set om det virker som forventet. |
| 27-01-2022 14:16 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Jeg vil hellere, at DR tager sig sammen til at svare på de relevante spørgsmål, som har ligget ubesvaret i 4 år: Men som tiden går, så vil det måske være rettidig omhu i stedet at bede om opgørelser for de sidste 20 år.. |
| 12-10-2024 11:25 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-vil-afsaette-15-milliarder-kroner-til-groen-forskning Hvis vi skal nå klimamålene, skal der fart på de grønne løsninger, og derfor lægger regeringen op til, at der afsættes mindst 15 milliarder kroner til grøn forskning og innovation frem mod 2030. Skal man sige bedre sent end aldrig.? Hun lod til at være mest optaget af at rejse til Mars, men det er hun måske kommet så langt med nu, at hun også kan få tid til at tænke lidt på den jordklode, som vi faktisk lever på. Når hun siger, at forskning er den eneste mulighed for at stoppe klimaforandringerne, så må der nok være plads til at overveje, om hun har, eller om hun nogensinde har haft styr på prioriteterne i forhold til Danmarks vigtigste interesser. Jeg må indrømme, at den grønne danske forskning er blevet sjoflet i så mange år, at jeg sidder med en kvalmende fornemmelse af dyb mistillid. Det ligner måske mest, at Regeringen har satset på to halvdårlige kompromis-teknologier, som skulle gøre klimapolitikken meget nemmere (bestemt ikke optimere økologisk bæredygtighed) for dem, men som de reelt ikke har haft en disse styr på, hvad kan. De har talt om dem i årevis, men først nu, hvor de skal opskaleres, investerer de voldsomt i forskning. Det er ikke fordi, jeg har noget principielt imod planøkonomi, men når man kører forløbet baglæns og lægger planen før man forsker, så tænker jeg måske, om vi mon ikke burde kunne finde en anden politiker, som har lidt mere forstand på det. Jeg er enig i, at alle sejl skal sættes, men det her skriger til himlen af mange års fejlprioriteringer og mangel på rettidig omhu. En oprigtig undskyldning ville nok have været et bedre udgangspunkt. 15 milliarder i en håndevending... Jeg kan allerede høre dem til valget... Jamen regeringen HAR jo i forvejen investeret mange milliarder i grøn forskning, hvor meget mere vil I have.?? |
| 14-10-2024 15:08 | |
| Euro★★★☆☆ (989) |
Ja lad os da bare smide 15mia i et stort sort hul... Giv mig 100mio så får jeg et af europas førende perovskite solcellefirmaer til at starte en produktion. Giv mig yderligere 100mio så starter vi produktionen af LENR fusionsgeneratorer. Og så videre indtil jeg har brugt 15mia på rent faktisk at invitere de firmaer der allerede kan de ting vores regering mener vi skal forske i de næste 5-10år. |
| 22-10-2024 13:02 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Hvor meget har Danmark forsket i asbestproblemer og løsninger de sidste 50 år.? Jeg vil gerne se en udspecificeret oversigt med beskrivelser i almindeligt sprog og et beløb på hver post. Har man forsket i indkapsling af asbest og binding af fibre.? Har man forsket i nedtagning af tagplader med metoder, der ikke afgiver støv til omgivelserne.? Hvor mange robotter til tagarbejde er der kommet ud af forskningen.? Har man forsket i cocktaileffekter angående lungehindekræft.? Har man forsket i, hvordan Danmark bedst afvikler 1 million asbesttage på bygninger af alle mulige arter.? Har man forsket i, hvad det vil koste staten, hvis den tager ansvaret på sig (nej, ikke som med Cheminova og andre kemiske fabrikker, og nej, ikke som med Nordic Waste. Et reelt ansvar for de danske godkendte produkter, som danskere har købt i tillid, og som staten nu gør det odiøst at eje) og evt. via Regionerne betaler for specialteams til nedtagning og bortskaffelse, samt hvis de evt. også skal lægge et andet tag på til erstatning.? Loven er blevet strammet, så det rammer nogle bygningsejere meget hårdt, men de målinger, som skulle motivere lovændringen, kan virke særdeles utroværdige, eller også er de slet ikke færdige endnu. Og når der måles udenfor midt i en periode, hvor Bareomatkommeigang samtidigt presser befolkningen incl. Godtnok til i hast at udskifte tage, så rejser det en sky af støv, og så vil måleresultaterne ikke vise, hvad tagene afgiver, men nærmere, hvor meget støv stressede og evt. hensynsløse håndværkere kan sprede ud over land. Målinger i vejkryds hjælper heller ikke den enkelte husejer til at vurdere, hvor meget støv, der kommer fra hans tag. Det ligner endnu en sag, hvor Danmark kører bagvendt planøkonomi: Først handling, så forskning. Men måske får vi i dette ikke engang relevant forskning, før om 30-50 år, når lægerne står og klør sig i nakken og ikke kan forstå, at lungehindekræft nu boomer igen.... Det er da mærkeligt, når de allerede i 2024 fik sat fuld gang i udskiftningen af tage.... Men så kan de nok finde den bedste forklaring her, hvor den allerede er givet og ført til protokols. Nogle tænker måske, at asbest ikke har noget med klima at gøre ud over måske selvfølgelig "indeklima". Men udskiftning af 1 million funktionsdygtige tage 20-40 år før tiden er bestemt ikke ligegyldigt for klimaet. https://www.dr.dk/nyheder/indland/toneangivende-arkitekt-vil-have-os-til-bo-mindre-vi-kan-ikke-laengere-forbruge-saa Byggesektoren er med banelængder den største synder, når det kommer til belastning af klimaet. |
| 23-11-2024 12:24 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-giver-flere-penge-til-rumteknologi Danmark skruer op for investeringer i rumforskning og -innovation. Ja, hun elsker det... Men hvor bliver den grønne omstilling af.?? https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/danmark-skyder-millioner-i-rumteknologi-vi-er-paa-visse-felter-langt-bedre Ofte ender ny rumteknologi med at også at gavne mennesker på Jorden. Her er tre eksempler på opfindelser, der er endt i hænderne på almindelige forbrugere: Ja, mange tak igen igen igen igen gennem flere årtier for den kabelfri boremaskine... Uden 211 milliarder kroner pr. år til rumforskning, så var den nok aldrig blevet opfundet. Jøsses... hvem tror på det.?? Min første kabelfri boremaskine er fra ca. 1982 Eksemplerne vidner kun om, hvor lidt civilsamfundet får for pengene. Hvordan mon det går med forskningen til gavn for den grønne omstilling.? Mere bæredygtig økologi på jordkloden vil også gavne rumforskningen. Hvis menneskeheden overlever i længere tid, så vil der også blive mere tid til rumforskning. Hvis atombrændsel spares, fordi verden omstiller til VE, så vil der blive mere atomenergi til rumvidenskab. Klimaomstillingen vil give mere stabilt vejr, når de skal affyre deres raketter. Brint til raketten kan fremstilles billigere med VE. Det er forhåbentlig allerede sket. Bedre og billigere solceller kan også gavne i rummet. Udvikling af elbiler har givet bedre batterier til rumskibe. Jeg håber, at dette indput kan gøre den rummelige forskningsminister mere interesseret i grøn omstilling. Men jeg finder det stadig under al kritik, at pressen ikke i langt højere grad formår detaljeret i let forståeligt sprog at oplyse befolkningen om, hvad alle danske forskningsmidler bliver brugt til. |
| 23-11-2024 20:25 | |
| Euro★★★☆☆ (989) |
Jakob, pressen i hele verden er ejet af verdens 10 rigeste familier, de fortæller dig ikke hvad du bør høre men hvad de mener du skal vide og tænke. Jeg tror EUs befolkning i dag bliver ført præcis ligeså meget bag lyset, som europas befolkning i 1930erne og frem. Men prøver man at skabe en krig, så må vi jo alle være ægte nazister ligesom i fortiden, og kæmpe for vores store leder, ikke sandt Jakob? |
| 25-11-2024 16:22 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
I 1930erne blev jøderne lagt for had. I dag er det CO2 som bliver lagt for had. Forskellen er kun, at jøder er menneske imens CO2 er død stof. |
| 25-11-2024 16:27 | |
| Robert Wagner★★★★★ (4788) |
Jørgen Petersen skrev: (FACEPALM) Live long and prosper. errare humanum est, in errore perseverare stultum Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens. Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming. |
| 25-11-2024 16:31 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
Du forstår ikke at denne klode langsomt men sikkert bliver et bedre og bedre sted at leve. Her er det underordnet at atmosfærens CO2indhold stiger stille og roligt. At denne klode langsomt men sikkert bliver et bedre og bedre sted at leve. begrundes bl. a. med følgende: *Antallet af mennesker som mister livet p. g. a. naturkatastrofer med mere falder og falder, og det vil fortsætte med at falde. *Antallet af mennesker der mister livet p. g. a. banale infektionssygdomme har også været pænt faldende igennem mange år, selvom niveau fortsat ligger højt. Denne positive udvikling vil fortsætte. *Den økonomisk vækst på verdensplan er på ca. 3% pr. år. Det betyder, at vi bliver langsomt rigere og rigere og der bliver færre og færre fattige mennesker. Hvad der f.eks. er sket i Kina i de sidste 40 - 50 år taler for sige selv. En tilsvarende udvikling vil foregå i mange andre fattige lande. Man regner således med, at i år 2100 vil vi være 5 - 10 gange rigere end i dag. *Den gennemsnitlige levealder stiger og stiger, og den vil fortsat stige. *Det brændte areal p. g. a. skov- og naturbrande er faldet betydeligt igennem de sidste 100 år, og dette areal vi fortsætte med at falde. *Den globale produktion af alle de vigtige afgrøder stiger og stiger og den vil fortsat stige. *Denne klode bliver langsomt grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig som følge af dels GW og dels et højere atmosfærisk CO2-indhold. |
| 25-11-2024 17:00 | |
| Euro★★★☆☆ (989) |
Jakob, ved ikke om det har interesse, men dette har jeg sakset fra en regeringspressemedelelse for 2023. "Her er partierne blevet enige om at afsætte 1,7 mia. kr. Pengene skal blandt andet bruges på forskning i fangst og lagring og anvendelse af CO2 og grønne brændstoffer til transport og industri." Jeg tror årsagen til at man ikke specificerer som du ønsker er, at midlerne nok uddeles efter ansøgning til projektarbejde for externe forskergrupper, både fra læreranstalter og det private erhvervsliv. Og det ville nok være urimeligt at lade alle vide, hvad vi forsker i før vi har noget der er beskyttet. Udlandet kan jo også læse med. |
| 04-12-2024 22:30 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Tænk også på led pærer. Blev de udviklet af rumforskning.? Nej. Det var en stærk politisk vilje til fordel for klima og energibesparelse, som tog slæbet. Hold da fast, hvor jeg skældte ud over det i begyndelsen. De var dyre og kunne ikke holde, og der var meget i vejen. Men i dag må jeg så pænt æde hvert ord i mig igen. Til gengæld mangler vi i dag den samme stærke politiske vilje til at indføre meget mere VE og etablere meget mere langtidslagring af energi til elproduktion. Men hvor blev/bliver forskningen af..?? https://www.youtube.com/watch?v=Wd-yc5_xZ1s Euro Jeg tror ikke, at det er så hemmeligt. De tænker nok bare, at det ikke kommer os ved, hvor mange 100 millioner, der specifikt bruges på CO2-lagring, og hvor meget på Power-to X osv.. Og hvordan går det mon med brint.? |
| 05-12-2024 08:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
Vi har jo erklæret CO2-udledningen krig, så den skal bekæmpes. Også må det koste hvad det vil. Prisen spiller ingen rolle, når vi snakker hellig krig. |
| 05-12-2024 14:12 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Jørgen Petersen skrev: Det er nærmere dig, der fører hellig krig. Med forældede dogmer forsøger at fastholde modbydelige sakramenter og menneskeofringer f.eks. i kulminerne. Og de sekulære mennesker, du kæmper imod, arbejder blot på at udvikle og omstille Danmark til et bedre sted med en ansvarlig bæredygtig drift, hvor befolkningen kan forsyne sig selv med ren energi. |
| 05-12-2024 15:52 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
Med en målsætningen at nedbringe CO2-udledningen med 70 i år 2030, og til 0 i år 2050 er at føre krig imod CO2-udledningen. |
| 05-12-2024 23:01 | |
| Jakob★★★★★ (9787) |
Hr. Petersen ved åbenbart heller ikke engang, hvad krig er. Måske han burde rejse en tur til det østlige Ukraine og spørge dem. De manglende og forkerte investeringer i forskning og udvikling viser tydeligt, at de seneste regeringer slet ikke har taget klimapolitikken alvorligt. Det tyder også på, at klimaloven kun var et holdkæftbolche til venstrefløjen, som jo egentlig også hellere vil arbejde med menneskerettigheder i udlandet og andre ting. Klimaloven er desværre i højere grad blevet brugt til forhaling end til at sætte fart på den grønne omstilling. Og når det strammer til, så kan den jo hurtigt skrives om. |
| 06-12-2024 08:31 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (5994) |
Med en målsætningen at nedbringe CO2-udledningen med 70 i år 2030, og til 0 i år 2050, så har man helt klart indledt en krig imod CO2-udledningen. |
Deltag aktivt i debatten Danske forskningsmidlers fordeling:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark. | 5 | 13-06-2018 17:10 |