Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.

Sandflugt volder i dag kun få problemer, da klitlandskaberne er blevet tilplantet, men den påfører dog stadig skader f.eks. i form af spiringsproblemer på visse nytilsåede landbrugsarealer. Men tidligere har sandflugten på det nærmeste resulteret i regulære naturkatastrofer.
--
Sandflugten nåede at forvolde stor skade: 62.000 ha blev ødelagt af sand, og der blev plantet omkring 30.000 ha klitplantage[11]. Talrige huse og gårde samt hele landsbyer måtte forlades, skatteindtægterne faldt, og udgifterne til bekæmpelsen var store.

I en del egne blev der nærmest trukket et tæppe af bjergfyr ud over landskabet, og klitterne begyndte at blive omdannet til krat. Men i slutningen af 1800-tallet begynde der at fremkomme kritiske røster, blandet andet fra Jeppe Aakjær, som beklagede at de storslåedede klitlandskaber blev omformet til kummerlige plantager.[12] Resultatet blev, at Råbjerg Mile blev friholdt, og staten opkøbte et større område, hvor klitten kan fortsætte sin vandring.

Den potentielle jordfygning på danske marker. Teoretiske beregninger vedrørende jordmaterialets vindbevægelighed.
--
Fragmenter mindre end 1/i0 mm vil meget hurtigt flyve bort for stedse, ind i skove og byer, ud over havet. Materiale, som i gennemsnit svarer til */4 mm kvartskorn, vil hurtigt og let danse hen over marker og veje, det vil ophobes i grøfter og hegn. Gruset kravler langsomt hen over marken. Stenene, hvis de findes, forbliver tilbage som et lokalt dække, der dog kan tillade passage af fygesand. Vinden udøver en overordentlig effektiv materialsortering, som ved at gentages bliver en trusel mod landbruget. På gode, lette jorde er sorteringen en snigende, maskeret fare.

Beskyttelse af marker skal foregå, set fra et geodynamisk synspunkt, ved at reducere vindstyrken i den kritiske højdezone: O—10O—10 cm, og ved at skabe stabile, grove jordfragmenter. Vinden kan reduceres ved at bruge stribe-kultivering, anlægge hegn og ikke mindst ved at skabe en ru og meget ujævn markflade. Sammenkitningen af jorden i grovfragmenter fremkaldes ved behandlingsmåder, som vi er inkompetente til at angive. Desværre kommer ønsket om et godt såbed tit i kamp med behovet for en vindstabil jordstruktur; måske vil det i det lange løb være bedre med et lidt ringere såbed i visse dele af landet.

Aksel Walløe Hansen, lektor i planet- og geofysik på Niels Bohr Institutet, svarer:
Jorden modtager masse fra verdensrummet i form af meteoritter/meteorer med en meget lille størrelse. Man kan kalde det kosmisk støv.
Mængden af dette støv varierer meget, men for regneeksemplets skyld er 500 millioner kilogram pr. år nok ikke meget galt sat. Omregnet betyder det i gennemsnit 1 milligram støv pr. kvadratmeter pr. år!

Fra tid til anden fanger MRO flygtige fænomener på Mars som på dette billede, der viser en støvhvirvel, som bevæger sig hen over marsoverfladen. Støvhvirvlen - også kaldet en støvdjævel - er ca. 70 meter bred, og forskerne vurderer, at den er hele 20 kilometer høj.

A dust devil is a strong, well-formed, and relatively long-lived whirlwind, ranging from small (half a meter wide and a few meters tall) to large (more than 10 meters wide and more than 1000 meters tall). The primary vertical motion is upward.
--
A large dust devil measuring about 100 metres (330 ft) across at its base can lift about 15 metric tonnes (17 short tons) of dust into the air in 30 minutes.

De skyer, der danner tornadoer, er typisk cumulonimbusskyer eller cumulusskyer, og det er også de mest imponerende. Cumulonimbusskyen kan nemlig blive op til 15.000 m høj og dermed nå helt op til tropopausen.
En tornados diameter varierer typisk mellem 100 m og 600 m. Den kan blive op til flere kilometer høj.

Jetstrømme er smalle vindbælter, som ligger i toppen af troposfæren i 7-12 kilometers højde med vindhastigheder på 30-100m/s (100-400km/t).
Der er to fremtrædende jetstrømme på den nordlige halvkugle. Den Subtropiske Jetstrøm, som er placeret omkring 30 grader nord i ca. 12-16 km's højde og Polarjetstrømmen, som ligger omkring 60 grader nord ved ca. 7-10 km's højde. Ligeledes ligger der 2 fremtrædende jetstrømme på den sydlige halvkugle.

Vulkansk aske
Vulkansk aske eller tefra består af stenpartikler og mineraler med en kornstørrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkanåbning. Asken bliver dannet under eksplosiv vulkansk aktivitet, hvor magma og sten i fast form, der findes omkring krateret, pulveriseres til ler- og sandkornstørrelse. Røgsøjlen, som ofte er synlig over en vulkan, består primært af aske og damp. De finkornede partikler kan danne skyer af svævestøv, der kan drive over lange afstande. Samlebetegnelsen for al slags materiale, der slynges ud af en vulkan, er tefra.
--
asken indeholder radioaktive isotoper. Dybhavsaflejringer og indlandsisen er rytmiske lag, der kan korreleres med askelag. På Mors og Fur findes nummererede askelag der knytter sig til Nordatlantens åbning, 55 mio. år siden. Noget af asken førte til en opblomstring af brunalgerne diatoméer, der aflejrede sig som moleret.

Den fineste del af asken kan løftes helt op i stratosfæren med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan.
--
Fra d. 14. april til 23. maj 2010 fandt et udbrud sted fra vulkanen under den islandske gletsjer Eyjafjallajökull. I alt blev mellem 100 og 200 millioner tons aske sendt ud i atmosfæren.

Vulkan gået i udbrud: Sender askesky 11 kilometer op i luften

Mexicansk vulkan spyer aske flere kilometer op i luften

Vulkanen Mount Sinabung på Nordsumatra i Indonesien har været i udbrud gentagne gange de sidste fem år, men i går skete et eksplosivt udbrud, der sendte en askesky 8 kilometer op i luften.

I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksportør" af ammoniak (og kvælstofilter) stammer en tredjedel af kvælstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet.

Jakob skrev:...
Hvad fremtiden vil bringe Danmark bliver stadigt vanskeligere at spå om.

Men logisk må det være, at hvis man ønsker, at Danmark skal vokse frem for at skrumpe, så må høje træer og mange læbælter, som kan fange støv og skabe læ være en fordel.­