Husk mig
▼ Indhold

Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.


Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.22-04-2018 11:24
Jakob
★★★★★
(9185)
­




Hvor meget støv og masse modtager/afgiver Danmark fra/til luften, og hvordan fordeles og omfordeles det hele geografisk og over tid..?

Hvor meget landhævning/sænkning giver dette tilskud/aftræk og omfordelingen anledning til..?
Hvad er fremtidsudsigterne på dette felt, når vi får mere kaotisk vejr..?

Hvad består støvmaterialet af..?


Jeg vil gerne nå frem til, at kunne se, hvor meget materiale, der importeres eller eksporteres totalt i danske lokalområder, og hvad det består af.
Faktisk vil jeg gerne kunne sætte fingeren på enhver have og enhver mark i Danmark og fortælle ejeren, hvor meget stof, og hvor mange næringssalte han cirka modtager fra luften pr. år.



Jeg beklager, hvis det ligner et emne og spørgsmål i jurasprog. Men man skal åbenbart være meget præcis og stærkt afgrænsende helt fra begyndelsen ( håber, det lykkes ), hvis der skal være en chance for at få tråden til at handle om andet end kosmisk støv, som det skete her:
http://www.klimadebat.dk/forum/stoevet-fra-rummet-d12-e3409.php




­
22-04-2018 21:06
Jakob
★★★★★
(9185)
­




Sand- og jordfygning


Jeg kan se i historien, at hvis man skal kunne udtale sig om fremtidens omfordeling af materiale, så er det helt afgørende at kende fremtidens beplantning og dermed også landbrugets driftsform.
Man må nok også gå ud fra, at der i fremtiden skal en del mere beplantning til, hvis vi ønsker at holde status quo.

Tørke og vindforhold spiller selvfølgelig også en stor rolle. Men er der beplantning til at skabe læ, så går det næppe helt galt.

Nedenstående links viser, at det er ganske enorme mængder, der kan flyttes rundt i luftrummet over Danmark, men også, at vi for nuværende har situationen nogenlunde under kontrol.

Der sker dog stadig noget, som kan se ud til at have betydning, men mængde og fordeling er endnu ukendt.






Sandflugt (dokumentation):


https://da.wikipedia.org/wiki/Sandflugt_i_Danmark
Sandflugt volder i dag kun få problemer, da klitlandskaberne er blevet tilplantet, men den påfører dog stadig skader f.eks. i form af spiringsproblemer på visse nytilsåede landbrugsarealer. Men tidligere har sandflugten på det nærmeste resulteret i regulære naturkatastrofer.
--
Sandflugten nåede at forvolde stor skade: 62.000 ha blev ødelagt af sand, og der blev plantet omkring 30.000 ha klitplantage[11]. Talrige huse og gårde samt hele landsbyer måtte forlades, skatteindtægterne faldt, og udgifterne til bekæmpelsen var store.



https://da.wikipedia.org/wiki/Sandflugt_i_Danmark
I en del egne blev der nærmest trukket et tæppe af bjergfyr ud over landskabet, og klitterne begyndte at blive omdannet til krat. Men i slutningen af 1800-tallet begynde der at fremkomme kritiske røster, blandet andet fra Jeppe Aakjær, som beklagede at de storslåedede klitlandskaber blev omformet til kummerlige plantager.[12] Resultatet blev, at Råbjerg Mile blev friholdt, og staten opkøbte et større område, hvor klitten kan fortsætte sin vandring.






Jordfygning (dokumentation):


https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/46533/57518
Den potentielle jordfygning på danske marker. Teoretiske beregninger vedrørende jordmaterialets vindbevægelighed.
--
Fragmenter mindre end 1/i0 mm vil meget hurtigt flyve bort for stedse, ind i skove og byer, ud over havet. Materiale, som i gennemsnit svarer til */4 mm kvartskorn, vil hurtigt og let danse hen over marker og veje, det vil ophobes i grøfter og hegn. Gruset kravler langsomt hen over marken. Stenene, hvis de findes, forbliver tilbage som et lokalt dække, der dog kan tillade passage af fygesand. Vinden udøver en overordentlig effektiv materialsortering, som ved at gentages bliver en trusel mod landbruget. På gode, lette jorde er sorteringen en snigende, maskeret fare.

Beskyttelse af marker skal foregå, set fra et geodynamisk synspunkt, ved at reducere vindstyrken i den kritiske højdezone: O—10O—10 cm, og ved at skabe stabile, grove jordfragmenter. Vinden kan reduceres ved at bruge stribe-kultivering, anlægge hegn og ikke mindst ved at skabe en ru og meget ujævn markflade. Sammenkitningen af jorden i grovfragmenter fremkaldes ved behandlingsmåder, som vi er inkompetente til at angive. Desværre kommer ønsket om et godt såbed tit i kamp med behovet for en vindstabil jordstruktur; måske vil det i det lange løb være bedre med et lidt ringere såbed i visse dele af landet.








Kosmisk støv:


Fordeling og indhold ukendt.
Det kendte gennemsnitlige støvbidrag fra det ydre rum er ikke så stort:

https://ing.dk/artikel/sporg-scientariet-er-jordens-vaegt-konstant-eller-stigende-127270
Aksel Walløe Hansen, lektor i planet- og geofysik på Niels Bohr Institutet, svarer:
Jorden modtager masse fra verdensrummet i form af meteoritter/meteorer med en meget lille størrelse. Man kan kalde det kosmisk støv.
Mængden af dette støv varierer meget, men for regneeksemplets skyld er 500 millioner kilogram pr. år nok ikke meget galt sat. Omregnet betyder det i gennemsnit 1 milligram støv pr. kvadratmeter pr. år!





­­­­
24-04-2018 09:17
Jakob
★★★★★
(9185)
­



Støvhvirvler ( støv djævel ( dust devil )):



https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tarnhoj-stovhvirvel-pa-mars
Fra tid til anden fanger MRO flygtige fænomener på Mars som på dette billede, der viser en støvhvirvel, som bevæger sig hen over marsoverfladen. Støvhvirvlen - også kaldet en støvdjævel - er ca. 70 meter bred, og forskerne vurderer, at den er hele 20 kilometer høj.



Men det er ikke kun på Mars, der findes støv-djævle.


https://en.wikipedia.org/wiki/Dust_devil
A dust devil is a strong, well-formed, and relatively long-lived whirlwind, ranging from small (half a meter wide and a few meters tall) to large (more than 10 meters wide and more than 1000 meters tall). The primary vertical motion is upward.
--
A large dust devil measuring about 100 metres (330 ft) across at its base can lift about 15 metric tonnes (17 short tons) of dust into the air in 30 minutes.




Her Arizona:




Her Polen:




Her Iraq:




Video:
Dust Devil "mini Tornadoes" Footage of best Weather Phenomena
https://www.youtube.com/watch?v=5eb6gT6I1kA





Tornadoer:

https://da.wikipedia.org/wiki/Tornado
De skyer, der danner tornadoer, er typisk cumulonimbusskyer eller cumulusskyer, og det er også de mest imponerende. Cumulonimbusskyen kan nemlig blive op til 15.000 m høj og dermed nå helt op til tropopausen.
En tornados diameter varierer typisk mellem 100 m og 600 m. Den kan blive op til flere kilometer høj.






Tornadoer og støvdjævle er i nutiden bestemt ikke et udpræget dansk fænomen.
Når jeg har fundet dokumentation, så er det mest et forsøg på at få en fornemmelse af, hvor store mængder støv fra udlandet der løftes så højt op, at det sandsynligt også kan nå til Danmark.
Jeg er desværre langt fra et resultat, og måske andre vindforhold kan gøre mere, men hvis det lykkes vinden at blæse støv op til jetstrømmene, så må en støvsky hurtigt kunne flytte sig meget langt.



Jetstrømme:


http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/
Jetstrømme er smalle vindbælter, som ligger i toppen af troposfæren i 7-12 kilometers højde med vindhastigheder på 30-100m/s (100-400km/t).
Der er to fremtrædende jetstrømme på den nordlige halvkugle. Den Subtropiske Jetstrøm, som er placeret omkring 30 grader nord i ca. 12-16 km's højde og Polarjetstrømmen, som ligger omkring 60 grader nord ved ca. 7-10 km's højde. Ligeledes ligger der 2 fremtrædende jetstrømme på den sydlige halvkugle.



Der mangler en del endnu, men indtil videre kommer jeg ikke hovedspørgsmålene meget nærmere. Jeg har nærmere fået bekræftet til overmål, hvor vanskelige de er at besvare præcist, og at det tilfører endnu flere usikkerhedsmomenter til Danmarks fremtid.



­
­
28-04-2018 20:14
Jakob
★★★★★
(9185)
­




Vulkaner bidrager med store mængder støv, som når vidt omkring.













https://da.wikipedia.org/wiki/Vulkansk_aske
Vulkansk aske
Vulkansk aske eller tefra består af stenpartikler og mineraler med en kornstørrelse mindre end 2 mm i diameter, der slynges ud af en vulkanåbning. Asken bliver dannet under eksplosiv vulkansk aktivitet, hvor magma og sten i fast form, der findes omkring krateret, pulveriseres til ler- og sandkornstørrelse. Røgsøjlen, som ofte er synlig over en vulkan, består primært af aske og damp. De finkornede partikler kan danne skyer af svævestøv, der kan drive over lange afstande. Samlebetegnelsen for al slags materiale, der slynges ud af en vulkan, er tefra.
--
asken indeholder radioaktive isotoper. Dybhavsaflejringer og indlandsisen er rytmiske lag, der kan korreleres med askelag. På Mors og Fur findes nummererede askelag der knytter sig til Nordatlantens åbning, 55 mio. år siden. Noget af asken førte til en opblomstring af brunalgerne diatoméer, der aflejrede sig som moleret.




https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/atmosfaeren/stoffer-i-atmosfaeren/varsling/spredning-af-vulkansk-aske/
Den fineste del af asken kan løftes helt op i stratosfæren med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan.
--
Fra d. 14. april til 23. maj 2010 fandt et udbrud sted fra vulkanen under den islandske gletsjer Eyjafjallajökull. I alt blev mellem 100 og 200 millioner tons aske sendt ud i atmosfæren.


http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-03-28-vulkan-gaaet-i-udbrud-sender-askesky-11-kilometer-op-i-luften
28. mar. 2016
Vulkan gået i udbrud: Sender askesky 11 kilometer op i luften


https://www.bt.dk/udland/se-videoen-mexicansk-vulkan-spyer-aske-flere-kilometer-op-i-luften
29. dec. 2014
Mexicansk vulkan spyer aske flere kilometer op i luften


https://ing.dk/andre-skriver/vulkanudbrud-indonesien-sender-aske-8-km-luften-210680
20. feb 2018



Vulkanen Mount Sinabung på Nordsumatra i Indonesien har været i udbrud gentagne gange de sidste fem år, men i går skete et eksplosivt udbrud, der sendte en askesky 8 kilometer op i luften.




Hvad fremtiden vil bringe Danmark bliver stadigt vanskeligere at spå om.

Men logisk må det være, at hvis man ønsker, at Danmark skal vokse frem for at skrumpe, så må høje træer og mange læbælter, som kan fange støv og skabe læ være en fordel.



­
10-05-2018 17:30
Jakob
★★★★★
(9185)
­



Kvælstof nedfald



Søg og du skal finde:


http://www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksportør" af ammoniak (og kvælstofilter) stammer en tredjedel af kvælstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet.


Dette svarer til ca. 10% af behovet i landbruget, hvor der gødes kraftigt med kvælstof ( især gylle ), så det får store negative miljøkonsekvenser.

Når landmanden kører 9 gange med gyllevognen, så kan han godt spare gang nummer 10, for den har han allerede spredt ud via vores allesammens luftrum.

Har man en køkkenhave et sted, som modtager vind fra landbrug indenfor få kilometers afstand, så bliver kvælstof tilskuddet fra luften kun endnu større.

Jeg vil f.eks. skønne, at hvis jeg etablerer 5 stk. køkkenhaver, som jeg dyrker på skift og lægger brak, så hver have kun dyrkes hvert 5. år, så behøver jeg slet ikke selv at tilføre kvælstofgødning for at opnå fuld vækst på afgrøderne.
Hvor langt jeg kan komme helt uden tilsætning af kvælstof udefra, har jeg ikke mulighed for at undersøge, da gyllen fra luften desværre ikke er noget, jeg selv er herre over, men derimod noget som Folketinget har bestemt, at jeg skal modtage.

Hvad dette kvælstof nedfald koster private husejere i form af miljøskadelig behandling med algefjerner og ekstra maling og udskiftninger af tag, døre og vinduer og andet træværk, er det ikke lykkedes mig at finde noget om.
Ligesom omfanget af skader på drikkevand og økosystemet i hav og fjord og på land heller ikke er afdækket. At kvælstofnøjsomme planter er i fare for udryddelse er dog velkendt, men åbenbart ikke noget, der giver anledning til politisk indgriben, som kan vende bøtten.
Ser man på fremtidsudsigterne, så forventer landbruget heller ikke flere stramninger de næste 20 år.



http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/DCE_Notat_vedr_ammoniakfremskrivning_2016_2035.pdf
Tilknyttet billede:

13-06-2018 17:10
IstiderProfilbillede☆☆☆☆☆
(4)
Jakob skrev:...
Hvad fremtiden vil bringe Danmark bliver stadigt vanskeligere at spå om.

Men logisk må det være, at hvis man ønsker, at Danmark skal vokse frem for at skrumpe, så må høje træer og mange læbælter, som kan fange støv og skabe læ være en fordel.­


Det er storhedsvanvid.




Deltag aktivt i debatten Støv og partiklers fordeling, total masse og volumen, der lander fra luften alle lokale steder i Danmark.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
GW => Havets masse bliver større eller mindre.?3106-03-2024 17:13
Total katastrofe41228-11-2023 07:26
Energi fra fugt i luften, Free energy?106-09-2023 17:00
Danske forskningsmidlers fordeling2427-01-2022 14:16
Alle steder opvarmes hurtigere end alle andre steder.128-12-2019 17:04
Artikler
COP15 ser ikke godt ud, men det rykker andre steder (Lidegaards Klumme, oktober 2009)
NyhederDato
For dyrt at suge CO2 ud af luften13-05-2011 06:48
Kan man suge CO2 direkte ud af luften?02-03-2011 05:33
Klimaet vil ændre lokale madkulturer24-11-2010 07:30
Schwarzenegger: De lokale må føre an18-11-2010 10:33
Så meget CO2 sparker fodbold-vm op i luften11-06-2010 07:45
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik