Kulfyring i Aalborg slutter.. Hvordan..?

Det svenske energiselskab Vattenfall har onsdag solgt det sidste af de tre kraftværker selskabet ejede i Danmark.

Det er Nordjyllandsværket lige nord for Aalborg, der er tale om og køberen er Aalborg Kommune, der for 725 millioner kroner kommer til at eje værket gennem et aktieselskab.

- Med købet af Nordjyllandsværket får vi en maksimal indflydelse på udvikling af energiforsyningen til Aalborg Kommunes indbyggere, og vi får en helt enestående mulighed for at realisere vores vision om en bæredygtig udvikling. Vi vil sikre en omstilling fra kulbaseret varme til grøn energi, og inden udgangen af 2016 vil vi lave en strategi for, hvordan vi kan realisere en omstilling til grøn energi, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Nordjyllandsværket leverer 60 procent af den varme som Aalborg Forsyning - for en meget lav pris - sælger videre til forbrugerne, og borgmesteren mener, man ved at købe kraftværket sikrer at de lave priser kan fortsætte - også efter 2028 hvor den nuværende aftale løber til.

- Havde vi ikke købt værket, er vi ret overbeviste om, at forbrugerne ville komme til at opleve en stigning på varmeudgifterne. Med købet har vi sikret, at kommunens forbrugere også i fremtiden kan få varme til rimelige priser, siger borgmesteren og fortsætter,

- Kort sagt, så mener jeg, at vi med købet har lavet en fremtidssikret investering - en investering i vores miljø og en investering i en økonomisk forsvarlig varmekilde. Der er tale om et yderst veldrevet kraftværk, og jeg glæder mig til at byde de ca. 100 medarbejdere, som bliver overdraget ved købet, velkommen til deres nye arbejdsgiver.

Købet blev vedtaget på byrådsmødet 22. juni, men Venstre, Konservative og Liberal Alliance kunne ikke stemme for købet, og fik deres kritiske kommentarer skrevet ind i mødereferatet.

Udover handlen til de 725 millioner køber Aalborg Havn A/S, der er ejet af Aalborg Kommune købt Nordjyllandsværkets arealer, kajanlæg, kraner, tankanlæg, administrationsbygning med mere.

Aalborg Decentrale Værker

De decentrale værker producerer fjernvarme og el der sælges en-gros til elnettet hhv. fjernvarmenettene, i bl.a. Hou, Farstrup-Kjølby og Aalborgområdet. Varmen sælges til Aalborg Varme A/S der står for driften af fjernvarmenettene i de respektive byer og håndterer salg af fjernvarme til kunderne i forsyningsområdet. Produktionen på de decentrale værker sker primært ved hjælp af naturgas men der arbejdes med indførelse af flere VE kilder som fx varmepumper og biogas i byerne.

Fjernvarmeforsyningen forsyner alle større byområder i Aalborg
Kommune med fjernvarme. Det er en billig, sikker og effektiv
opvarmningsform, og dækningsprocenten er tæt på de 100.
50% af fjernvarmen kommer fra det kulfyrede kraftvarmeværk Nord-
jyllandsværket øst for Nørresundby.
30% af fjernvarmen kommer fra Aalborg Portland i Rørdal. Udtjente
møbler fra Renovationsvæsenet og slam fra Kloakforsyningen indgår
som brændsel ved den energikrævende produktion af cement. Det
er med til at gøre Aalborg til en af landets billigste storbyer, når det
gælder fjernvarme.
10% af fjernvarmen kommer
fra affaldsforbrændingsanlæg-
get Reno-Nord i Aalborg Øst.
Det er et fælleskommunalt
selskab, hvor dagrenovation
fra Aalborg og seks andre
kommuner forbrændes.
De sidste ca. 10% af fjernvar-
men kommer fra Fjernvarme-
forsyningens egne centraler.

Nordjyllandsværket (tidligere Vendsysselværket) er beliggende ved Limfjordens nordlige bred i det sydlige Vendsyssel tre km sydvest for landsbyen Stae og 15 km øst for Aalborg.
--
Kraftværket består i dag af 3 enheder. Blok 2 på 225 MW elektrisk effekt og 42 MW termisk effekt stammer fra 1977. Blok 2 blev taget ud af drift permanent i år 2014[2].

Blok 3 på 410 MW elektrisk effekt og 420 MW termisk effekt blev idriftsat i 1998. Denne enhed er blandt verdens mest effektive kulfyrede værker med en virkningsgrad på 47 % ved ren elproduktion. Desuden findes der et gasturbineanlæg på 25 MW, der er i stand til at starte værket i tilfælde af dødt net.

Både blok 2 og 3 er forsynet med elektrofiltre til fjernelse af flyveaske, blok 2 er derudover forsynet med et SNOX-anlæg, der i samme proces fjerner kvælstofilter og svovl fra røggassen. Anlægget kan på den måde udvinde koncentreret svovlsyre.

Blok 3 er forsynet med et traditionelt gipsanlæg til fjernelsen af svovl.

Gipsen afsættes til Aalborg Portland, hvor den indgår i fremstillingen af cement sammen med flyveasken.

Nordjyllandsværket er beliggende i Vodskov nordøst for Aalborg

Fakta om kulfyring
Nordjyllandsværkets produktion af el og varme sker med fokus på miljø og effektiv kulfyring

Nordjyllandsværkets produktion af el og fjernvarme foregår på to blokanlæg, Blok 2 og 3. Produktionen af el og fjernvarme foregår på Blok 3, der blev sat i drift i 1998. Denne har en kapacitet på 410 MW el og 490 MJ/s fjernvarme.
20 % bedre udnyttelse

Blok 3 udnytter brændslet meget effektivt. Med en virkningsgrad på op mod 91 % ved kombineret produktion og 47 % ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20 % bedre end ældre kulfyrede anlæg.

Nordjyllandsværket råder desuden over et dieseloliefyret gasturbineanlæg, der kan producere 24 MW el. Fyret kan blandt andet anvendes til at genstarte kulfyrede produktionsanlæg ved landsdækkende strømsvigt.

Fjernvarme under Limfjorden

Fjernvarmen leveres dels til Aalborg, og dels til mindre byer i omegnen. Det meste af fjernvarmen bliver leveret til Aalborg i store rør under Limfjorden.

delphi skrev:
en stor varmepumpe som trækkes direkte af en dampturbine.

delphi skrev:
Hofor opstiller møller se https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/vindmoeller/

delphi skrev:

Ja, og hvis det går, som jeg håber, så bør et firma som dette nok stille sin ekspertise til rådighed for energiministeriet i den periode, hvor der planlægges opstilling af mange statslige landvindmøller i Danmark.

Men måske kunne man godt begynde med at installere en enkelt EL-drevet varmepumpe, som kan sættes ind til at hjælpe fjernvarmeproduktionen, så strømproduktionen og kulforbruget dermed kan sænkes..?

Skønner du, at man kan benytte værkets nuværende turbine til et varmelager ligeså godt som til kul, så det af den grund primært kun er kedlerne, der bliver unyttige, hvis der f.eks. kunne skiftes til et varmelager i morgen..?

Når værket er langsomt til start og stop og der kræves konservering ved længere tids stilstand, skyldes det så kun kedlerne eller også det nuværende turbineværk..?

delphi skrev:
Problemstillingen er at værket kan ikke kommer ned under 60 MW el og 120 MW varme. Så først når denne varmekapacitet er udnyttet kan varmepumpen begynde at yde varme.