Oksekød og mælk

I tabellen herover kan du se en række almindelige fødevarers klimaaftryk fra produktionen af 1 kg af den pågældende fødevare. Tallene stammer fra Fødevareministeriets klimakogebog.

Den enkelte fødevares klimabelastning er angivet i kg CO2-ækvivalenter, samt hvor langt en almindelig personbil skal køre for at påvirke klimaet lige så meget.

Enheden CO2-ækvivalenter er man kommet frem til ved at lægge fødevarens udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas' (N2O) sammen og regne ud, hvor stort et udslip af CO2, der vil give den samme effekt på den globale opvarmning.

1 kg metan svarer til drivhuseffekten af 25 kg CO2 og 1 kg lattergas svarer til 298 kg CO2.

»Adr såfdais, det kan man da ikke spise, det er lavet på svinefedt.«

Den bemærkning hører man tit, når talen falder på softice - den bløde is, der sprøjtes direkte ned i isvaflen. Men Ditte Frederiksen, pr-ansvarlig for Frisko, bliver helt træt i stemmen, når hun bliver spurgt, om det er rigtigt: »Det er et rygte, som ikke vil dø, men det har ikke noget på sig. Der er altså ikke svinefedt i softice.«

sten knudsen skrev:
En kviekalv bliver også slagtet, ligesom tyrekalven, bare en årrække senere.
I mellemtiden producerer den mælk (hvor mange kilo?)

En malkeko skal kælve én kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver, stoppes malkningen for at give koens krop og yver en pause. Når koen har kælvet, kan den igen malkes.
--
Efter kælvning
I Danmark skal kalven og koen gå sammen de første 12 timer efter kælvning ved konventionel produktion og 24 timer ved økologisk produktion.
Lovkravene er foretaget ud fra en afvejning af fordele og ulemper ved at have koen og kalven til at gå sammen efter kælvning. Det sociale bånd, der dannes mellem ko og kalv efter kælvningen forstærkes med tiden. Det vil derfor være mere stressende for ko og kalv med en adskillelse senere end 12-24 timer. De første timers kontakt mellem ko og kalv er dog vigtige, da denne kontakt virker stimulerende på kalven. Omvendt reducerer adskillesen også risikoen for at koen, som en rask smittebærer, overfører smitsomme sygdomme til kalven, der er meget modtagelig.
--
Mange malkekøer bliver til kød
I gennemsnit bliver en malkeko i Danmark slagtet, når den har givet mælk i tre år, dette er ofte et resultat af et fald i mælkeproduktionsydelsen hos koen.
--
En almindelig malkeko lever ca. 5 år. Malkekøer bliver oftest fodret på et højt niveau, så der kommer kød på kroppen samtidig med, at koen producerer mælk. Derved er koen, når de stopper med at malke, velegnet som kød.

En ko producerer i gennemsnit 25
liter mælk om dagen.

Video hos økologisk mælkeproducent: Veganerne har en god pointe
Mælkeproducent Henrik Pedersen fra Brønderslev har siden 1990 fravænnet sine kalve 3-5 måneder efter fødslen. Han mener, at økologireglerne bør strammes, da det ikke er rimeligt at skille ko og kalv ad allerede efter et døgn.
Sen fravænning af kalve giver sunde kalve, tilfredse og rolige køer, og sparer landmanden arbejdstimer.
Sådan lyder det fra økologisk mælkeproducent Henrik Pedersen fra Brønderslev, som siden 1990 har praktiseret sen fravænning af sine kalve.
På bedriften får kviekalvene lov til at gå med deres mor eller en ammetante i 3-5 måneder efter fødslen.
Det koster i omegnen af 6-7 liter i mælketanken pr. kalv pr. dag, men det er prisen værd, mener han.