Vore børn og børnebørn10-06-2018 20:44 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Der er mange som siger: Af hensyn til vore børn og børnebørns fremtid, er vi nødsaget til at lave en drastisk reduktion af vores CO2-udledning. Problemet er bare, at der er mange problemer og risici, som er langt alvorligere end CO2- og klimaproblemet, og som vore børn og børnebørn løber en markant større risiko for at blive ramt af. Tilsvarende er der også problemer/mulige hændelser, hvor konsekvenserne i tilfælde af at man bliver ramt, er så meget mere alvorlige. Det er bl.a. følgende problemer og risici: * Kernevåben-problemet. Her er der for det første risikoen for en atomkrig med store/gamle atom-magter som f.eks. Rusland og Kina. Her ud over er der risikoen for atomvåben-angreb fra såkaldte slyngelstarter som f.eks. Nordkorea og Pakistan med flere. Mange såkaldte slyngelstarter har allere atomvåben. Andre slyngelstarter arbejder målrettet og systematisk på at anskaffe sig atomvåben. Yderligere er der en risiko for atomvåben-angreb fra terrorister. Hvis terrorister først har skaffet sig adgang til atomvåben, så er det relativt let at transportere sådanne våben via skib eller lastbil ind i en storby, også detonere A-bomben her. Konsekvenserne af sådanne angreb taler for sig selv. * Problemet med dødelige epidemier. Igennem tiden har vi oplevet mange store og dødelige epidemier. Det er f. eks. pest- eller koleraepidemierne. Sådanne epidemier kan vi desværre risikere at blive ramt af igen. Så sent som i år 1918 huserede Den Spanske Syge. Denne sygdom skønnes at have kostet 50-60 millioner menneskeliv. Den Spanske Syge var forårsaget af et dødeligt influenzavirus. Man har et begreb, som hedder "dræber virus". Det er en dødeligt virus, som er luftbåret (dvs. at det smitter uden fysisk kontakt), og hvor der er en kort inkubationstid. Et sådant dræbervirus kan gå jorden rundt som et nyt pestangreb og dræbe mange hundrede millioner mennesker. Måske endda milliarder af mennesker. Her skal vi huske, at det er umuligt lave en vaccine imod et virus, som man ikke kender opbygningen på. Dræber virus kan i øvrigt også bruges til biologisk krigsførelse. * Problemet med sygdomme og dårligt helbred i øvrigt. Rigtig mange folk lider af sygdomme af den ene eller anden slags. Listen over alvorlige sygdomme er meget lang. Her er der ingen grund til at nævne alle mulige sygdomme, som man har en større eller mindre risiko for at blive ramt af. Her skal det kun siges, at sygdomme og dårligt helbred både ødelægger og afkorter livet for rigtig mange mennesker. Sygdomme af den ene eller anden slags er således det, som koster aller flest menneskeliv her i landet. * Problemet med terror, vold, og kriminalitet. Der findes rigtig mange former for kriminalitet, vold og terror, som man kan risikere at blive ramt af. Her tænkes der på ting som røveri, vold, voldtægt, mord, børnemishandling, incest, identitetstyveri, og terrorisme med mere. Risikoen for at blive ramt af den ene eller anden slags kriminalitet er faktisk ganske høj. Det er den også i et forholdsvis civiliseret land som f.eks. Danmark. * Misbrugs-problemerne. I mange lande herunder Danmark eksisterer der store og alvorlige misbrugsproblemer. Det drejer om misbrug af alkohol, narkotisk stoffer (af den ene eller anden slag) og medicin. Eksempelvis har vi i følge Blå Kors 147.000 alkoholiker i vores lille land. Her taler vi vel at mærke om alkoholikere, som ikke selv kan komme ud af deres misbrug, og som derfor er dybt afhængige af hjælp, for at komme ud af deres misbrug. Angående narkotiske stoffer, så har vi fortsat alvorlige problemer med dem. Her tænkes der på stoffer som f.eks. hash, amfetamin, kokain, ecstasy, LSD og heroin med flere. Dem der bliver ramt af sådanne problemer risikerer at få deres liv fuldstændigt ødelagt. Sundhedsstyrelsen har beregnet, at der i år 2009 var ca. 33.000 stofmisbrugere i Danmark. Tallet er svagt stigende. Af disse 33.000 misbrugere var ca. 1/3 hashmisbrugere. Resten var således misbrugere af mere farlige narkotiske stoffer. Rapporten – Narkotikasituationen i Danmark 2017 – som er lavet af Sundhedsstyrrelsen kan læses her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ash Angående medicinmisbruget, så er det ikke lykkedes at finde præcise tal for omfanget af dette. Det er kun lykkedes at finde svage oplysninger om, at omkring 5 – 6 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv, har været i et alvorligt medicinmisbrug. I følge hvad jeg kan læse mig til, så er der primært tale om misbrug af sove-, nerve- og smertestillende medicin. 5½ % af 5½ mio = 302.500. Det vil sig, at rundt regnet 300.000 personer her i landet, har været i et alvorligt medicinmisbrug på et eller andet tidspunkt i deres liv. * Trafik-problemet. I Danmark bliver der dræbt ca. 200 personer pr. år i trafikken. Herudover bliver der registreret næsten 3.000 trafikuheld med personskade. I 2016 blev der ifølge Danmark Statistik registreret 2.882 færdselsuheld med personskade. Specielt unge mennesker optræder i alt for høj grad på listen over både trafikdrab og tilskadekomne i trafikken. * Problemet med naturkatastrofer, som ikke har noget med vores CO2-udledning at gøre. Der finde mange naturkatastrofer, som ikke har noget med vores CO2-udledning at gøre. Det er f.eks. jordskælv og vulkanudbrud. Herud ud over eksisterede der også en masse naturkatastrofer og ekstrem vejrs hændelser dengang atmosfærens CO2-indhold kun var på 280 ppm (dvs. på det præindustrielle niveau). Selvom vi ophørt med at udlede CO2 i morgen, vil vi også fremover opleve sådanne naturkatastrofer og ekstrem vejrs hændelser. Naturkatastrofer og ekstrem vejrs hændelser har vi således haft alle dage, og det vil vi også have fremover. Sammenfattende kan det siges, at der er rigtig mange alvorlige problemer og risici som vore børn og børnebørn kan risikere at blive ramt af. Her taler vi om ting, hvor risikoen for at blive ramt er markant højere en risikoen for at blive ramt at CO2- og klimaproblemet. Ved at kigge på hvor mange personer, som hvert år bliver ramt af det ene eller andet problem, har man et godt overblik over, hvor der er en stor risiko, og hvor der kun er en lille risiko for at blive ramt. Da vi desværre ikke har mulighed for at bekæmper alle problemerne, er vi nødsaget til at prioritere hvilke problemer, som skal bekæmpes først. Kun herved opnår vi en hensigtsmæssig ressource anvendelse. Eller sagt på en anden måde: Uden prioritering risikerer vi at bruge en forfærdelig masse ressourcer på at bekæmpe noget, som kun er et bagatel problem. Det medfører så en alvorlig risiko for, at der ikke er ressource tilbage til bekæmpelsen af de alvorlige problemer. Man kan også sige, at argumentet med at vi skal bekæmpe vores CO2-udledning af hensyn til vore børn og børnebørns fremtid ikke holder. Der er masser af andre alvorlige problemer, hvor risikoen for at blive ramt er lang langt højere. Tilsvarende er der også problemerne/mulige hændelse hvor konsekvenserne i tilfælde af at man bliver ramt, er så meget mere alvorlige. F.eks. atomkrig eller udbrud af en epidemi med et dræbervirus. |
10-06-2018 21:34 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
Korruption er et væsentligt større problem end CO2. Hvorfor holder politikkerne ikke store møder og diskutere dette problem? |
11-06-2018 19:24 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Jeg er helt enig. Korruption er også et væsentligt større problem end CO2- og klimaproblemet. |
12-06-2018 07:45 | |
Niels K Sørensen★★★☆☆ (998) |
Tak for strøtankerne, JP. Vi kan allesammen skrive vores historier om, hvad vi tror, der er vigtigt og ikke vigtigt. Det er let. Når det kommer til klimaændringerne, så er der desværre ingen, der præcist kan fastslå skadevirkninger, de endelige konsekvenser over tid. Derfor bliver det gætteri eller tro, når JP påstår, at han kan afgøre vores børns og børnebørns endelige problemstillinger, forårsaget af den opvarmning, som vi mennesker er skyld i. Der er flere store risici, som f.eks. A vi kender ikke den hastighed, som havstigningerne vil have i fremtiden. B. Vi kender ikke præcist konsekvensen af det øgede og tiltagende iltsvind i oceanerne. C. Heller ikke den øgede og tiltagende forsuring af oceanerne kan vi fastslå konsekvenserne af. D. Den øgede opvarmning af oceanerne giver tiltagende problemer for koralrev verden over. E. tiltagende problemer med hhv tiltagende tørke og tiltagende ekstremregn. Så den ansvarlige borger tænker selvfølgeligt : hvordan sikrer jeg, at mine børn og børnebørn ikke kommer ud i større og større vanskeligheder? Heldigvis forstår langt de fleste, at der er et problem, og det problem kan ikke ignoreres. Mvh Niels |
12-06-2018 19:33 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Hvis vi tager udgangspunkt i hvad vi konkret ved, så tegner der sig et meget interessant billede. Det vi konkret ved er følgende: *At vi har omkring 150.000 alkoholikere i dette land. *At vi har over 30.000 stofmisbrugere i dette land. *At medicinmisbrug er et udbredt fænomen her i landet. *At sygdomme (af den ene eller anden slags) er det, som koster klart flest menneskeliv her i landet. *At vold, kriminalitet og terror med videre er et udbredt fænomen her i landet. *At vi har ca. 200 trafikdrab og næsten 3.000 tilskadekomne personer i trafikken hvert år her i landet. *At der fortsat eksisterer mange atomvåben på denne klode. Vi kan på ingen måde udelukke, at atomvåben bliver bragt til sprængning som følge at terror eller krigshandlinger. *At der var markant varmere under Holocæn Klimatisk Optima end det er i dag på den nordlige halvkugle. *At de klimatiske livsbetingelserne for såvel planter, dyr og mennesker var rigtig gode under Holocæn Klimatisk Optima. *At såvel temperaturen som atmosfærens CO2-indhold var betydeligt højere for millioner af år siden end i dag. Dengang var de livsbetingelser for såvel planter og dyr rigtig gode. Dette var gældende på landjorden såvel som i havet. *At det værste der kan ske rent klimamæssigt er en ny istid. *At naturkatastrofer og ekstrem vejrs hændelser også var meget udbredt fænomen dengang atmosfærens CO2-indhold kun var på 280 ppm. *At vi har haft stor gavn af den opvarmning, som der har været i de sidste 100 eller 200 år. *At ørkenener er blevet mindre i takt med den globale opvarmning. *At denne klode er blevet markant grønnere og tilsvarende mere frodig i de sidste 35 år. *At det globale høstudbytte er steget betydeligt for alle de vigtige afgrøder i de sidste 50 år. Stigningen i høstudbytterne er sket sideløbende med såvel stigningen i atmosfærens CO2-indhold som i den globale temperatur. *At antallet af mennesker, som har mistet livet p. g. a. naturkatastrofer og ekstrem vejrs hændelser, har været kraftigt faldende igennem næsten hundrede år. *At vi bliver bedre og bedre til at beskytte os imod naturkatastrofer af den ene eller anden slags i takt med den teknologiske udvikling. *At der findes mange mennesker/organisationer (herunder IPCC) som har en stor interesse i at blæse alarm på CO2-og klimaområdet. *At vi ikke har mulighed for at løse alle vore store og alvorlige problemer. Vi er derfor nødsaget til at prioritere hvilke problemer, som det giver mest mening at bekæmpe. |
12-06-2018 19:34 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Her er der en oversigt over antallet af anmeldelse af straffelovsovertrædelse fra Danmark Statistik
Tilknyttet billede: |
12-06-2018 19:36 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Her er der en oversigt over antallet af ofre for anmeldte forbrydelser (straffelovsovertrædelser)
Tilknyttet billede: |
12-06-2018 19:37 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Her er der en oversigt i over antallet af afsagte domme med frihedsberøvelse (dvs. fængselsstraffe) fra Danmarks Statistik.
Tilknyttet billede: Redigeret d. 12-06-2018 19:41 |
12-06-2018 22:00 | |
Jesper-Midtfyn★★☆☆☆ (273) |
Det var noget af en smøre. Som dansker er man selvfølgelig velkommen til selv at prioritere, hvilke politiske udfordringer som man synes er vigtige. Med hensyn til udfordringer i forhold til klimaforandringer tror jeg kun, at vi har set toppen af isbjerget i forhold til, hvad der kan ske i fremtiden. Allerede nu flygter 25 millioner om året fra katastrofer, hvor af en stor del er klimarelaterede (2016 tal). Det tal vil sandsynligvis stige i fremtiden på grund af befolkningsvækst og stigende udfordringer med klimaforandringer, så jeg synes, at vi skal topprioritere området. Et bud er, at der kan komme helt op til mellem 150 og 300 millioner klima flygtninge i midten af dette århundrede. Ud over langvarige konsekvenser som migration er der også en række konsekvenser af mere kortvarig eller middellang varighed. Eksempelvis var et rekordantal på 175 millioner ramt af hedebølge, ligesom stigende temperaturer påvirker landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden. Selv om projektioner for fremtiden altid skal tages med forbehold, synes jeg bestemt, at der er god grund til at indtænke dem i fremtidens udfordringer. Kan godt forstå, at nogle danskere synes, at nogle af udfordringerne i forhold til klimaforandringer er langt væk i tid og sted og er komplicerede. Men ikke desto mindre er de lige så væsentlige, som nogle af de mere nære udfordringer i dagligdagen. |
17-06-2018 16:32 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Hvis vi skal gøre noget godt for vore børn og børnebørn, så er det da åbenlyst, at vi skal bekæmpe de traditionelle problemer, som f. eks. alkoholisme, stofmisbrug, medicinmisbrug, kriminalitet med mere. Det er disse problemer som koster menneskeliv i stor stil i vores del af verden. CO2- og klimaproblemet kommer ikke til at koste menneskeliv i vores del af verden. Og det slet ikke i et niveau som kan sammenlignes med ovennævnte problemer. Hvis der er nogen, som går og tror, at vi i vores del af verden vil blive ramt af voldsomme naturkatstoffer p. g. a. vore CO2-udledning, så kan man godt tro om igen. Dels er der ekstremt få mennesker, som mister livet p. g. a. naturkatastrofer i vores land/vores del af verden. Dels bliver vi bedre og bedre til at beskytte os imod naturkatastrofer af både den ene og den anden slags i takt med den teknologiske udvikling. Angående klimaflygtninge, så er det et problem/navn, som er opfundet til lejligheden. Hvis der findes klimaflygtning, hvor er det så lige de kommer fra? Som bekendt findes der desværre mange som flygter fra krig, undertrykkelse og fattigdom med mere. Det er i sagens natur meget alvorligt, men det har bare ikke noget med CO2- og klimaproblemet at gøre. |
17-06-2018 17:40 | |
Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Jørgen Petersen skrev: Enig Jørgen - det er helt andre problemer der skal løses, som ikke er klimarelaterede. Vi har heller ingen deciderede klimaflygtninge, det viser også studier fra øst Afrika. Her flygter folk fra ufred og konflikter. Redigeret d. 17-06-2018 18:14 |
17-06-2018 19:40 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5442) |
Hej Kjeld Tak for din opbakning. Vi er ganske enkelt nød til at have prioriteringerne i orden. Ellers går det galt. Tilsvarende er vi også nødsaget til at kalde tingene ved deres rette navn. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Lyver Klimaministeren for børn.? | 0 | 02-11-2024 11:34 |
Børn tegner håb... | 0 | 17-11-2023 12:03 |
For vore børn og børnebørns skyld | 84 | 23-12-2015 13:02 |
Mere sol giver færre børn og børnebørn | 0 | 11-01-2015 01:55 |
Verden skal overleve sammen med vores børn | 7 | 20-06-2010 16:24 |
Nyheder | Dato |
Nordisk klimadag for børn | 11-11-2010 05:10 |
25 millioner flere børn vil sulte i 2050 | 01-10-2009 12:50 |