Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Jens WindeleffNy organisering af indsatsen
Samtidig med kvalitetsforbedringen og produktudviklingen var der gennem 80’erne opsamlet stor viden om solvarmeanlæg ikke alene på institutterne, men også i en række rådgivende ingeniørvirksomheder.
Torben Esbensen, der havde været aktiv på solvarmeområdet siden midten af 70’erne, og som så mange andre solenergifolk var udgået fra Laboratoriet for Varme isolering på DTU, havde startet det rådgivende ingeniørfirma Esbensen, der bl.a. talte
Poul Erik Kristensen, som senere kom til at spille en vigtig rolle i IEA-samarbejdet (Solar Heating and Cooling). Firmaet Esbensen projekterede, ligesom Skørping-afdelingen af firmaet PlanEnergi med
Per Alex Sørensen som solvarmemand, og Ballerup-firmaet Cenergia med ankerpersonerne
Peder Vejsig Pedersen og
Ove Mørck, en lang række mellemstore og store anlæg. Også Cowiconsult med
Svend Erik Mikkelsen og
Klaus Ellehauge, som senere blev tilsluttet Prøvestationen for Solenergi og SolenergiCenter Danmark, Nellemann med
Carsten Wesenberg, Rambøll og Hannemann med bl.a.
Flemming Ullbjerg blev synlige i forbindelse med større projekter, som efterhånden kom til at omfatte store solvarmeanlæg tilknyttet fjernvarmeanlæg inklusive sæsonlagring af solvarmen.
Tilsammen udgjorde disse firmaer en robust kerne, der i et mangeårigt samarbejde i regi af Foreningen af Rådgivende Ingeniører skabte større interesse for solvarmeanlæg til boligselskaber og kommunale institutioner. Desuden udvikledes en række EDB-programmer.
Energi-og Miljø Data udviklede programmet ’Solpakken’, og i et samarbejde mellem rådgivende firmaer og
Ole Rasmussen fra BPS udvikledes i 1994 et større dimensioneringsværktøj ’Prosol’, og et omfattende sæt byggeblade vedr. projektering af solvarmeanlæg, som blev basis for rekrutteringen af nye rådgivere på solvarmeområdet. I dag kan ethvert ingeniørfirma uden særlige forudsætninger projektere et større solvarmeanlæg på basis af disse anvisninger og byggeblade.
Som følge af de nye konjunkturer gik også Special-arbejderforbundet
SID mod slutningen af 80’erne ind i projekter på solenergiområdet, og en overgang så det ud til at forbundet var på vej til at organisere en større indsats. Tilsvarende sonderinger, der imidlertid heller ikke førte til resultat, blev foretaget af tidligere energiminister
Poul Nielson på vegne af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.