Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Ozonhul forsvinder – og så bliver det varmere
Det store ozonhul over Antarktis bliver gradvist mindre og mindre. Og det er positivt, for dermed skabes der igen en barriere mod solens skadelige, ultraviolette stråling. Men medaljen har en alvorlig bagside: Når ozonhullet er væk, stiger temperaturen over kontinentet endnu mere.
Ozonhullet har skabt lyse sommerskyer, som reflekterer solens varmestråling, forklarer Ken Carslaw fra University of Leeds til Enn.com. Forklaringen er, at den manglende ozon har øget vindhastigheden over det sydpolare område, hvilket har pisket havet op og trukket lysreflekterende saltpartikler op i skyerne.
”Disse skyer har virket som et spejl ..., der reflekterer solens varme bort fra jordoverfladen i så høj en grad, at den opvarmning, som skyldes CO2-udledningen, har været effektivt holdt ude i dette område om sommeren,” siger Carslaw, som har deltaget i undersøgelsen af ozonhullets betydning for Antarktis’ klima.
Han frygter, at opvarmningen over den sydlige halvkugle vil accelerere i takt med, at ozonhullet svinder ind.
Kilde: Enn.com
Kilde: Publikum Kommunikation
29. januar 2010, 06:44 0 Kommentarer · 2677 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Ozonhul forsvinder – og så bliver det varmere:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.