Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Mere allergi i varmere klima
Allergi er i fremmarch, og den globale opvarmning ser ud til at være en medvirkende årsag, viser den hidtil største, amerikanske undersøgelse, som omfatter over 2 millioner blodprøver hos mennesker, der søger behandling mod allergi.
Ifølge selskabet Quest Diagnostic, der står bag undersøgelsen, er antallet af allergikere i løbet af blot fire år steget med næsten 6 procent. Især er der kommet flere bynke- og svampeallergikere, henholdsvis 15 og 12 procent, skriver Californiawatch.org.
En forsker fra det amerikanske landbrugsministerium, Lewis Ziska, har tidligere påvist sammenhængen mellem klimaforandring og allergi. I 2010 fandt han en parallel mellem væksten i svampesporer og luftens indhold af kultveilte. Og i år har han og et forskerteam påvist, at bynkesæsonen er udvidet med næsten en måned siden 1995. Det sker samtidig med, at antallet af frostfrie dage stiger.
Resultaterne er i overensstemmelse med tilsvarende europæiske forskning. I Europa er især birkepollensæsonen blevet forlænget, fordi birkeraklerne springer ud tidligere og tidligere, og samtidig er mængden af birkepollen steget det sidste par årtier.
Kilde: Publikum Kommunikation
26. maj 2011, 10:16 0 Kommentarer · 2633 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Mere allergi i varmere klima:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.