Af Vibe Maria Laden Nielsen, Generation K(Det er vigtigt at understrege, at dette blogindlæg omhandler Obamas chancer for succes i København rent
juridisk. Den politiske dimension er ikke behandlet her.)
Når præsident Obama på torsdag og fredag i næste uge skal repræsentere USA i de afsluttende COP-forhandlinger, har han ikke mulighed for at tilbyde USA's engagement i en stærk, bindende klimaftale, fordi han ikke har Kongressen (USA's "Folketing") bag sig.
Det er i hvert fald, hvad de fleste tror!
Men det er ikke quite the case.
Det er sandt et stykke henad vejen: Nuværende love vedrørende drivhusgasreduktioner vedtaget af Kongressen tillader nemlig Obama at binde sig til en forpligtelse på 4-7 % (inden år 2020, ift. 1990 niveau). Det er et temmelig uambitiøst udgangspunkt. Desuden er det ingen hemmelighed, at Senatet (den ene halvdel af Kongressen) længe har været en vedvarende kilde til international hovedrysten og skuffelse. De kan ikke undgå at blive andet end et direkte handicap for præsident Obama og hans evne til at udvise globalt lederskab på klimaområdet, både i København og på fremtidige COP-møder.
Senatet er i nogle kritikeres øjne fanget i lommen på de store kul- og olieindustrivirksomheder, der hvert år bruger mange penge på at lave lobbyarbejde blandt Senatets medlemmer. Alene i første halvdel af 2009 brugte de amerikanske sammenslutninger af industrivirksomheder (elforsyning, olie og kul) 10 millioner US dollars til dette formål.
Nå, men tilbage til, hvor jeg mener, at Obama har en chance for ikke at gå slukøret hjem: Ifølge amerikansk lov har præsidenten juridisk myndighed til at binde landet til en international aftale, i form af en såkaldt "executive agreement".
For at forstå, hvordan dette er blevet en mulighed, må jeg lige foretage en hurtig ekskurs: Ved et foredrag med EPA (Environmental Protection Agency, den amerikanske regerings miljøbeskyttelsesagentur) i onsdags, erfarede jeg nemlig, at de (ENDELIG!) har erkendt, at
"...forurening af luften med drivhusgasser bringer både nuværende og fremtidige amerikanske generationers velfærd og sundhed i fare. (...) Derfor er der god grund til at handle nu på grund af den akutte trussel fra klimaforandringer og flere tungtvejende videnskabelige beviser."
(frit oversat fra "Yes, he can", udgivet af Center for Biological Diversity).
Denne "indrømmelse" eller hvad vi nu skal kalde den, blev foretaget mandag den 7. december 2009. Og på grund af denne lille formalitet har Obama nu en chance for at klemme sig gennem et juridisk musehul.
Under den allerede eksisterende amerikanske miljølovsamling Clean Air Act findes nemlig et system, som er næsten skræddersyet til at varetage/kontrollere en eventuel international miljøaftale, der omhandler drivhusgasemissioner. (Formålet med Clean Air Act er at mindske al form for forurening fra alle sektorer i den amerikanske økonomi). Og faktisk er EPA i kraft af deres eget statement om, at drivhusgasser er farlige, nu selv direkte forpligtede til at bruge deres autoritet under Clean Air Act til netop dette formål: at reducere amerikansk industris drivhusgasemissioner.
Altså, to sum up: når det kommer til København, er en "traktat-godkendelse" fra Kongressen ikke en betingelse for, at USA kan underlægge sig en international klimaaftale, udformet i FN. Præsident Obama har en uafhængig autoritet (ifølge the Constitution) til at gå ind i en "executive agreement", som senere kan indflettes i allerede eksisterende indenrigspolitisk miljølov.
Obama som person er selv venligt stillet over for en ambitiøs klimaaftale. Han har i hvert fald givet udtryk for, at omgående handling på klimaområdet er nødvendig, før det er for sent.
"We must seize the opportunity to make Copenhagen a significant step forward in the global fight against climate change", udtalte han for nylig.
Mange mener også, at han med modtagelsen af Nobelprisen (for blandt andet sin klimavenlige indstilling) i denne uge forpligter sig moralsk til at gøre en indsats for klimaet på de afsluttende COP15-forhandlinger, som nærmer sig med hastige skridt.
Derfor giver ungdommen nu Barack Obama et godt råd til næste uge:
Win it in Oslo, then earn it in Copenhagen.