Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Usædvanlig lidt is i Polarhavet
Marts 2011 havde den næstlaveste isudbredelse, siden satellitmålingerne begyndte i 1979. Og beregninger viser, at isvolumen for årstiden nu er lavere end nogensinde. Det oplyser DMI.
”Den gamle og tykke polaris, der kunne overleve sommerens afsmeltning, er gradvist forsvundet; specielt efter 2002. Derfor har vi de senere år oplevet en øget udbredelse af ét-årig vinteris på bekostning af den tykke, flerårige polaris. Denne gang var dannelsen af ny vinteris imidlertid hæmmet af relativt varmt vejr i Arktis. Det er forklaringen på, at marts 2011 havde den næstlaveste isudbredelse siden satellitmålingerne begyndte i 1979,” forklarer den danske isforsker Rasmus Tonboe ifølge DMI.
”Modelberegninger viser, at isvolumen i Arktis er faldet med 3500 kubikkilometer pr. 10 år. Beregningerne viser også, at netop ismængden i vinteren 2010/2011 var rekordlav,” siger han.
Kilde: Publikum Kommunikation
16. april 2011, 12:41 0 Kommentarer · 2249 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Usædvanlig lidt is i Polarhavet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.