Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
24. maj 2012, 04:54 English

Peak Oil, økonomien og klimakampen

Debat > Andet > Peak Oil > Peak Oil, økonomien og klimakampen

24-03-2011 02:02Peak Oil, økonomien og klimakampen
Henrik Ryan

Ingen avatar

Rank: 0/5
(14)

Vi er i Danmark nødsaget til at iværksætte en meget mere forceret tilpasning til den situation, at Danmark ikke i fremtiden vil have mulighed for at få adgang til den samme mænge olie, som samfundsvelfærden i dag er baseret på og afhængig af. Dette skyldes ikke kun risiko for, at verden allerede nu, eller nært forestående vil opleve et samlet set fald i olieproduktion som følge af Peak Oil, men også at efterspørgselen på verdensplan er stigende og konkurrencen om den producerede olie kan gøre, at Danmark ikke kan opretholde adgang til den samme andel af den producerede olie som hidtil, uden større negative indvirkninger på landets økonomi. Landets økonomi vil ligeledes opleve store negative indvirkninger, såfremt vi ikke har tilpasset os en situation, hvor økonomien baseres på et mindre olieforbrug.

I en indledende fase af Peak Oil tiden vil en nærliggende implikation med enorm betydning for generelle samfundsmæssige perspektiver såsom produktivitet og samfundsøkonomi være, at den faldende olietilgængelighed vil føre til en afvikling af globaliseringens fjernproduktion af varer, da omkostningsbesparelsen ved at lade varer producere i lande med billig arbejdskraft ikke længere vil være stor nok til, at den samlede produktionspris vil være lavere end ved hjemlig produktion, da udgifter til transport vil opæde differencen, idet stigende oliepriser vil fordyre transporten af varer, råvarer og delkomponenter voldsomt.

Dette kan, for lande som Danmark med en høj import og eksport, samt en betydelig indtjening fra transport af varer (Mærsk), føre til varig eller hyppigt tilbagevendende recession. Dette udgør et enormt problem ikke bare for økonomi og levestandart.

En trussel mod væksten udgør en trussel mod muligheden for omstilling, da et økonomisk råderum er en forudsætning for omstilling til alternative energikilder til de fossile, hvilket både er en nødvendighed af hensyn til klimaforandringer og uomgængeligt i forhold til fald i olieproduktion.

Peak Oil risikerer således også at få afgørende negativ betydning for håndtering af klimaforandringsudfordringen.


Send svar Nyt emne


Deltag i debatten som aktiv debattør og del din holdning til emnet Peak Oil, økonomien og klimakampen med forummets mange læsere.
 
Seneste debat
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Gæsteafstemning
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning