Husk mig
▼ Indhold

Grønlands iskappe tåler høje temperaturer

Den grønlandske indlandsis er måske langt mere modstandsdygtig over for temperaturstigninger, end eksperter tidligere har vurderet. Det fortalte isforskeren Jonathan Bamber fra University of Bristol på Climate Change-konferencen i København i denne uge.

Tidligere undersøgelser har fejlbedømt det vendepunkt, hvor isen uundgåeligt vil smelte helt væk.

”Vi taler om det punkt, hvor isen er 100 procent dødsdømt. Det forekommer at være et ret vigtigt tal at få fastslået korrekt,” sagde han ifølge Guardian.co.uk.

Hvis al is på Grønland smelter, vil havenes vandstand stige med mere end 6 meter.

Tidligere skøn, herunder i de seneste rapporter fra FN’s klimapanel, har anslået den kritiske tærskel til at ligge omkring 3 grader – en temperaturstigning, som mange klimaforskere forventer nået i løbet af de kommende årtier.

”Vi opdagede, at tærsklen ligger på omkring det dobbelte af, hvad der tidligere blevet skrevet,” sagde Bamber, nemlig ved cirka 6 graders temperaturstigning.

Ifølge den britiske forsker har tidligere modeller været for enkle til at kunne bedømme iskappens styrke. Den nye forskning, som også involverer forskere fra USA og Danmark, medregner flere faktorer og kan derfor skabe en mere kompleks simulation, anførte han.

Kilde: Guardian.co.uk


Kilde: Publikum Kommunikation




11. marts 2009, 07:08 0 Kommentarer · 572 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Grønlands iskappe tåler høje temperaturer:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Grønlands indlandsis er ikke så slem endda19-05-2011 08:44
Grønlands indlandsis forsvinder - uanset hvad vi gør07-01-2011 12:57
Artikler
Hvordan vi taler, når vi taler om klimaet (Vincentz' Klumme, november 2012)
Klimaet i Grønland
Hvad, vi taler om, når vi taler om klima (Vincentz' Klumme, januar 2012)
DebatterSvarSeneste indlæg
Vejrfænomen taler for en kold vinter i Europa913-12-2013 12:56
Taler Jens Olaf Pepke Pedersen usandt?2508-01-2013 11:23
Grønlands temperatur og afsmeltning..8209-12-2012 13:03
Ekstrem afsmeltning/afstrømning fra Grønlands indlandsis i juli2118-07-2012 09:03
Grønlands olie og dansk wattnisseri019-06-2010 21:26
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik