Husk mig
▼ Indhold

Oceanernes indflydelse på det globale klima

Sebastian H. Mernild
Sebastian H. Mernild, klimaforsker, forskningsleder, Center for Scientific Studies, Chile
Af Sebastian H. Mernild

Siden 1850 er klodens overfladetemperatur i gennemsnit steget med cirka 0,8 grader celsius – det første årti i det nye årtusinde 2001-2010 var i gennemsnit det varmeste og mest varme-ekstreme årti, hvor systematiske temperaturmålinger har fundet sted. Til trods for de høje middeltemperaturer er temperaturen i gennemsnit steget mindre de seneste 10-12 år sammenlignet med forrige årtier. Den relativt mindre stigning kan synes opsigtsvækkende, da vi samtidig har set en uforandret stigning i atmosfærens CO2-koncentration. Men der er en forklaring på den mindre stigning.

I maj 2013 overskred atmosfærens CO2-koncentrationen 400 parts per million (eller 0,04 procent). Til sammenligning var den præindustrielle koncentration på 280 ppm. FN's klimapanel (IPCC) har igen og igen dokumenteret, at menneskenes udledning af drivhusgasser er hovedårsagen til de klimaforandringer, vi har set i de seneste mange årtier. Alligevel har det forhold, at klodens overfladetemperatur i gennemsnit siden årtusindeskiftet er steget mindre i forhold til stigningen i den atmosfæriske CO2-koncentration, endnu engang fået de internationale skeptikere til at udfordre CO2-teorien. En teori, der utallige gange er videnskabelig testet, udfordret og forsøgt skudt ned i takt med, at ny viden er fremkommet – men uden held.

Men hvorfor er den gennemsnitlige overfladetemperatur siden årtusindeskiftet så ikke steget proportionalt med atmosfærens CO2-koncentration, og hvad skyldes dette asymmetriske forhold, når det nu gentagne gange er videnskabeligt bevist, at menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren er hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer? Kort sagt: Hvor er opvarmningen blevet af? Og hvor vigtige er de naturlige klimavariationer for nærværende i forhold til dem, som måtte være menneskeskabte?

Ofte anvendes klodens middeloverfladetemperatur (en temperatur, der normalt måles i to meters højde) som indikator for klimaets tilstand, fordi overfladen er basis for de længste og mest nøjagtige temperaturmålinger, og fordi vi mennesker er direkte påvirket af disse temperaturforhold i vores dagligdag. Men faktisk giver overfladens temperaturforhold ikke den mest præcise beskrivelse af klodens klima. Den mest præcise beskrivelse opnås derimod ved at betragte energiforholdene i klimasystemet samt ophobningen og udvekslingen af varmeenergi mellem de enkelte elementer: atmosfæren, landjorden og oceanerne. Specielt ophobninger og periodiske udvekslinger af energi mellem de enkelte elementer er vigtig for vores forståelse af klimaets kortsigtede variationer, hvor udvekslinger af energi mellem for eksempel oceanerne og atmosfæren og omvendt kan medføre fluktuationer i overfladetemperaturerne, sådan som det er set siden årtusindeskiftet.

Vi ved fra vores studier af klimasystemet, at op imod 90 procent af al den energi, der tilføres fra solen, går til opvarmning af verdenshavene: Siden begyndelsen af 1955, hvor observationer af verdenshavenes energiforhold for alvor blev iværksat, er varmeenergien fra 0 til 2.000 meters dybde steget med det, der svarer til den samlede energi fra fire Hiroshima-bomber sprunget hvert sekund i 30 år. Da verdenshavene ikke er stationære systemer, men dynamiske, er der i perioder set en regional udveksling af relativt koldt bundhavvand med relativt varmt overfladehavvand. En sådan udveksling, hvor koldt bundvand kommer i kontakt med atmosfærens nedre del, medfører, at klodens overflademiddeltemperatur i en årrække vil stige mindre end forventet. Sådanne udvekslinger/strømningsforhold er efter alt at dømme styret af fænomenerne La Niña og El Niño, hvor La Niña og La Niña-lignende tilstande er forekommet hyppigt i det tropiske Stillehav i perioden 2000 til 2010. Selv mindre forandringer i det tropiske Stillehavs strømningsforhold kan over kortere perioder ændre de globale overfladetemperaturforhold, som det er set siden 2000.

At middeloverfladetemperaturen siden årtusindskiftet ikke er steget proportionalt med stigningen i atmosfærens CO2-koncentration, som man ville forvente det ved blot at betragte de stigende CO2-koncentrationer, kan således videnskabeligt forklares blandt andet ud fra opblandingen af energi i oceanerne med den nedre del af atmosfæren, men mindre ud fra variationer i solaktiviteten (influeret af 11-års-solpletcyklen, som de seneste år har befundet sig nær et minimum). Analyseres klodens energibudget, er drivhuseffekten stadig hovedårsagen til de i gennemsnit stigende middeltemperaturer, vi har set over de seneste fem årtier, hvor en forøgelse af drivhusgaskoncentrationen tilbageholder mere energi og derved forårsager en ubalance samt en ophobning af energi i klimasystemet.

Naturlige energiudvekslinger mellem de enkelte elementer i klimasystemet kan typisk i kortere perioder påvirke klodens overfladetemperatur – som mindre eller større krusninger på den bagvedliggende stigende middeltemperatur forårsaget af menneskenes udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Derfor, når vi diskuterer klimaforandringer, er det vigtigt at huske på, at disse forandringer skal vurderes i et langt perspektiv, minimum fem til seks årtier, og ikke blot over 10 til 12 år – for at tage højde for klimasystemets egne cykler, dynamik og indbyrdes relationer.





1. oktober 2013, 18:26 6 kommentar(er) · 2268 fremvisninger

Kommentarer
kristofferszilas 1. oktober 2013, 19:15
Varmeudvekslingen mellem oceanerne og atmosfæren går som bekendt begge veje.
Jævnfør din udlægning må dette betyde at en væsentlig del af den temperaturstigning man observerede mellem 1950-1999 kan tilskrives naturlig varmeafgivelse fra oceanerne. Det betyder at CO2 ikke har den voldsomme effekt som fx IPCC påstår, hvilket stemmer ganske fint med en lav klimasensitivitet som den nyeste litteratur også peger i retning af.

Hvis man virkelig vil diskutere klima i et langt perspektiv bør man jo lige nævne at insolationen (solinstrålingen) er faldet signifikant siden det Holocæne optimum og at vi nu befinder og i en lille "krusning" på en overordnet faldende trend.

P.S. Vi befinder os pt. i et maksimum for solaktivitet og ikke et minimum som du skriver.
Kosmos 1. oktober 2013, 22:07
...når det nu gentagne gange er videnskabeligt bevist, at menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren er hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer?

- 'videnskabeligt bevist': Host, host!
Boe Carslund-Sørensen 4. oktober 2013, 01:42
Kosmos 1. oktober 2013, 22:07

...når det nu gentagne gange er videnskabeligt bevist, at menneskets udledning af drivhusgasser til atmosfæren er hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer?

- 'videnskabeligt bevist': Host, host!


Der er jo et meget stort flertal af forskerne, der mener at vide, at det forholder sig sådan, at de af menneskernes aktiviteter, der udleder CO2ækv forårsager klimaforandringer. Det kan debatteres, om disse forskere stadig bedriver noget, der med rette kan kaldes videnskablig forskning, når de nu har deponeret den for forskning så altafgørende kritiske sans - også til egne opdagelser / konklusioner.
Jørgen Petersen 4. oktober 2013, 18:18
@ Sebastian H. Mernild

Jeg må sige, at du omgår sandheden meget lemfældigt. Eksempelvis skriver du:

"Alligevel har det forhold, at klodens overfladetemperatur i gennemsnit siden årtusindeskiftet er steget mindre i forhold til stigningen i den atmosfæriske CO2-koncentration, endnu engang fået de internationale skeptikere til at udfordre CO2-teorien."

Det passer ikke. Mig bekendt er der ingen som benægter at CO2 er en drivhusgas.

Vi er derimod mange, som tvivler stærkt på, hvorvidt CO2 har den voldsomme effekt som f. eks. IPCC påstår.

Det sidste er noget helt andet, end det du skriver.
N A Nielsen 11. oktober 2013, 17:01
Mernild:
Siden begyndelsen af 1955, hvor observationer af verdenshavenes energiforhold for alvor blev iværksat, er varmeenergien fra 0 til 2.000 meters dybde steget med det, der svarer til den samlede energi fra fire Hiroshima-bomber sprunget hvert sekund i 30 år.


Hvor er de bomber mon sprunget hen, mener du sprængt?


Ja, energien svarer også til, at de samme øverste 2000 m havvand er steget 0,06C på 50 år, en hundrededel grad pr årti.

Mere vigtigt er det, at når man bruger oceanernes opvarmning som udgangspunkt til at beregne klimasensitiviteten, så får man en lav værdi på 1-2C. Se den videnskabelige litteratur.
Morten Riber 22. oktober 2013, 08:54
Naturlige energiudvekslinger mellem de enkelte elementer i klimasystemet kan typisk i kortere perioder påvirke klodens overfladetemperatur – som mindre eller større krusninger på den bagvedliggende stigende middeltemperatur forårsaget af menneskenes udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Derfor, når vi diskuterer klimaforandringer, er det vigtigt at huske på, at disse forandringer skal vurderes i et langt perspektiv, minimum fem til seks årtier, og ikke blot over 10 til 12 år – for at tage højde for klimasystemets egne cykler, dynamik og indbyrdes relationer.
Det er da fint nok at "videnskaben" nu minder os om at vi skal huske på at tage højde for klimasystemets egne cykler. Omvendt er det jo bare til at dø af grin over, når netop samme "videnskab" ikke har lavet andet de sidste 20 år end netop at afvise at de selv samme cykler har betydet noget som helst da vi kunne registrerer stigende temperaturer. Der havde "videnskaben" kun øje for drivgasserne som årsag.

Hvordan i alverdens rige og lande vil du have at voksne mennesker skal tage dig og "videnskaben" alvorlig, når i, i ramme alvor nedlader jer til at fyre sådan en gang gylle af. I må jo være syge eller noget.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Oceanernes indflydelse på det globale klima:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Sebastian Mernild: Oceanernes indflydelse på det globale klima'.
Meget godt
25%[1 Stemme]
Godt
25%[1 Stemme]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
50%[2 Stemmer]

Lignende indhold
Artikler
Lidegaard og Mernild: Politisk stilstand, mens isen fortsat smelter
Sebastian Mernild: Fred Nordpolen som arktisk laboratorium, september 2007
Svensmark/Marsh: Solens indflydelse på jordens klima, 2000
NyhederDato
"Markant" stigning i oceanernes temperatur21-05-2010 06:24
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvad oceanernes opvarmning afslører om den globale opvarmning3011-10-2013 23:38
Månens indflydelse på Nordatlantens klima017-01-2013 13:13
Hvilken indflydelse har klimaet på naturkatastrofer?618-04-2012 23:23
Til Mernild3424-10-2011 08:53
Temamøde med Mernild015-11-2010 17:59
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik