Husk mig
▼ Indhold

Worst-case-klimaforandringer er en realitet

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, USA.

København har i marts måned tiltrukket sig verdenspressens opmærksomhed med den tre dage lange videnskabelige klimakonference 'Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions'. Konferencen, der blev afholdt i Bella Centeret 10.-12. marts, var arrangeret af Københavns Universitet samt førende universiteter kloden rundt med den ambition at opdatere verdens viden om effekten af de menneskeskabte klimaændringer. Kort fortalt var det en dyster opdatering, vi klimaforskere dels formidlede og dels var vidne til fra de forskellige klimarelaterede videnskaber. Klimaet har udviklet sig efter de mest dystre fremskrivninger. Billedet af klimatruslen er alvorligere end tidligere tegnet: Kloden er på vej mod de værste scenarier i IPCC's (FN's klimapanels) forudsigelser – og endog værre endnu inden for nogle fagdiscipliner.
Gennemsnitlige temperaturstigninger på 5 grader med udgangen af år 2100 er ikke urealistisk, hvilket vil betyde, at temperaturerne i særligt udsatte områder, eksempelvis Østgrønland og det Tibetanske Plateau, forventes at stige med op til henholdsvis 18 og 12 grader i vinterperioden ifølge klimamodellerne. En stigning, der vil forstærke den allerede igangvarende afsmeltning af gletscheris. Desuden indikerede reviderede modeller for beregning af havniveauet, at havene vil stige med op mod 1,9 meter inden år 2100. Selv med lave CO2-udledninger til atmosfæren kan kloden forvente stigninger på omkring 1 meter, hvilket er betydeligt mere end IPCC's konservative bud på mellem 18 til 59 cm for samme periode. Men stigningerne forventes ikke at stoppe allerede ved år 2100. Modelstudier af Indlandsisen viser, at massetabet alene derfra vil forøge havniveauet med op til 2,5 meter frem mod år 2350.
Tendensen i klimaforandringerne synes entydig – og for det arktiske område synes følgende citat fra klima- og polarforsker, Ph.D., Mark Serreze (University of Colorado at Boulder), at udtrykke tendensen meget godt: 'We have long known that the Arctic would be the first place to see the fingerprint of greenhouse warming. This was projected in even our earliest climate models. What has caught us by surprise is the pace of change. In many ways, the projected future of the Arctic is today.'
Med konferencen i København har vi forskere fremlagt den seneste udvikling og de seneste fremskrivninger for klodens tilstand. Sidst det blev gjort i et tilsvarende omfang, var gennem den fjerde IPCC-rapport, som udkom tilbage i februar 2007. En rapport, der byggede på forskningsresultater, som til dato er fire-fem år gamle. Umiddelbart synes fire-fem år ikke som nogen lang periode, men når perioden dækker over ekstreme afsmeltningsrekorder og markante arktiske ændringer såvel på land som i oceanet – ændringer som ikke tidligere er observeret i tilsvarende omfang – synes tidsperioden af vigtig karakter, hvis man vil opnå en holistisk viden om den igangværende klimaudvikling og de afledte effekter.

I en tid med få positive klimanyheder og dystre fremtidsperspektiver synes der dog alligevel at være lys forude. Et skridt i den rigtige retning er, at den seneste videnskabelige viden nu forhåbentlig vil komme til at danne grundlag – tjene som inspiration – for forhandlingerne på FN's klimatopmøde i København til december, når klimaforhandlere og statsmænd forsøger at opnå enighed vedrørende en ny global klimaaftale med bindende CO2-reduktionsmål. En klimaaftale, som gerne skulle afløse den igangværende Kyoto-aftale og gerne række meget langt ud over næste politiske valgperiode og langt ind i næste generation. Ja, faktisk bør beslutningstagerne træffe en politisk bindende handlingsplan, som de i det lange perspektiv aldrig selv vil komme til at se resultaterne af. Men lige nu synes der langt fra de dystre forskningsresultater og til politisk handling. Dette specielt i en tid, hvor dagsordnen i Indien og Kina ikke synes at ligge til forpligtende CO2-reduktionsaftaler.
USA har derimod med præsident Obamas administration i spidsen planlagt et skridt i den klimavenlige retning vedrørende begrænsninger af CO2-udledningen til atmosfæren. En budgetplan for 2010 blev fremlagt 26. februar (http://www.whitehouse.gov/omb/) – en plan, som bl.a.: 1) vægter og forbedrer landets energiforsyningsprogram i forbindelse med at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, og dermed forhindre den globale opvarmning; 2) forbedrer lånegarantien til vedvarende energi- og carbon-reducerende-projekter; og 3) fremmer udviklingen af 'low-carbon coal technologies'. Senest har Obama yderligere erkendt, at en ny klimaaftale skal give svaret på den klimaudfordring, videnskaben har kortlagt, og at USA er glade for at være tilbage i forhandlingerne.

For klimavidenskaben har den seneste tid her i USA derimod været præget af et kraftigt tilbageslag. NASA's Orbiting Carbor Observatory-satellit skvattede d. 24. februar i havet nær Antarktis efter opsendelsen, da den ikke kunne løsrives fra moderraketten. Formålet med satellitten (pris: $273 millioner, ca. 1,5 milliarder danske kroner) var at indsamle informationer vedrørende atmosfærens CO2-koncentration, tydeliggøre eventuelle forudsigelser om udviklingen af denne samt undersøge, hvor kloden henholdsvis absorberer og opmagasinerer CO2. Satellitinformationer som disse lader logisk nok vente på sig nogen tid endnu – informationer, videnskaben sagtens ville kunne drage nytte af i forbindelse med en bedre forståelse af de fysiske processer vedrørende absorption og opmagasinering af CO2 i kulstofkredsløbet.





1. april 2009, 18:20 10 kommentar(er) · 4107 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 2. april 2009, 17:26
Tendensen i klimaforandringerne synes entydig...

- du maler (endnu en gang!) Fanden på væggen på basis af nogle (nye?) modelfremskrivninger. Hvorfor fremlægger du ikke i stedet nogle observationer, der sandsynliggør din pessimisme??
mernild 2. april 2009, 20:44
@ Kosmos,

Her males ingen "Fanden paa vaeggen".

Du maa blot erkende, at videnskabet har meldt klart ud ifm. det videnskabelige klimatopmoedet i Koebenhavn i sidste mdr.

Her er hovedkonklusionerne fra kongressen (taget fra KU's hjemmeside: http://www.ku.dk/nyheder/?content=%2Fnyheder%2Fvis%5Findlaeg%2Easp%3Ftype%3D1%26id%3D7154%26ref%3D0):

I dag blev de første hovedkonklusioner fra den videnskabelige klimakongres "Climate Change: Global Risks, Challenges & Decisions" offentliggjort. Kongressen, som Københavns Universitet er vært for, har nu været besøgt af mere end 2.500 forskere og pressefolk fra knap 80 lande. Budskaberne vil senere indgå i en samlet rapport, der offentliggøres i juni 2009.

Konklusionerne blev overrakt til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Den danske regering er vært for FN's klimatopmøde i december, og regeringen vil forud for mødet viderebringe konklusionerne til deltagerne i topmødet.

Budskab 1: Udvikling af klimaet
Med de fortsatte høje rater af observerede udslip af drivhusgasser viser de seneste forskningsresultater, at IPCC's worst-case fremskrivning (eller måske værre) er ved at blive en realitet. På mange centrale parametre har klimasystemet allerede bevæget sig forbi det billede af naturlige variationer, inden for hvilket vores samfund og økonomi har fungeret. Disse parametre inkluderer global middeltemperatur, havvandstandsstigning, ocean- og iskappedynamik, surhedsgraden i oceanerne og ekstreme klimabegivenheder. Der er en betydelig risiko for, at mange af disse tendenser vil øges. Det vil skabe en større risiko for pludselige og uigenkaldelige klimaændringer.

Budskab 2: Social splittelse
Det videnskabelige samfund har fremskaffet meget mere viden til støtte for diskussionerne om "farlige klimaændringer". Nye observationer viser, at samfund er meget sårbare over for selv moderate klimaændringer. Fattige nationer og samfund er særligt udsatte. Temperaturstigninger på mere end 2oC vil blive meget svære at klare for nuværende samfund. Og det vil øge mængden af forstyrrelser af klimaet resten af dette århundrede.


Budskab 3: Langsigtet strategi
Det er nødvendigt hurtigt, vedvarende og effektivt at nedbringe verdens klimaskadelige aktiviteter. Det skal ske på baggrund af koordinerede globale og regionale tiltag, der er nødvendige for at undgå "farlige klimaændringer", uanset hvordan de defineres. Lavere emissionsmål for 2020 øger risikoen for, at verden passerer tærskler og gør opgaven med at nå målene for 2050 vanskeligere. Hvis imødegåelsen af klimaændringer forsinkes, vil det øge de langsigtede sociale og økonomiske omkostninger væsentligt.

Budskab 4: Retfærdighedsdimensioner
Klimaændringer rammer forskelligt mellem folk i forskellige lande og regioner, i denne generation og fremtidige generationer, og på menneskelige samfund og naturen. Et effektivt, velfunderet sikkerhedsnet for tilpasning til klimaforandringer er nødvendigt for de mennesker, der dårligst kan imødegå følgerne af klimaændringer. Og en generel, men differentieret strategi for at afbøde og reducere klimaforandringerne, er nødvendig for at beskytte de fattige og mest sårbare.

Budskab 5: Det er ingen undskyldning for ikke at handle
Der er ingen undskyldning for ikke at handle. Vi har allerede mange værktøjer og tilgange – økonomiske, teknologiske, adfærdsmæssige og ledelsesmæssige – til effektivt at imødegå udfordringerne fra klimaændringer. Men de må indføres energisk og omfattende for at opnå den samfundsmæssige omstilling, der skal til for at gøre vores økonomier uafhængige af fossile brændsler. En lang række fordele vil være resultatet af en samordnet indsats for at ændre vores energiøkonomi nu. Det gælder bl.a. vækst i bæredygtige jobs, reduktion i omkostninger til sundhed og udgifterne til klimaændringer og genoprettelse og fornyelse af økosystemer.

Budskab 6: Mød udfordringerne
For at opnå den nødvendige samfundsmæssige omstilling for at imødegå klimaforandringerne, må vi overvinde en række væsentlige barrierer og forfølge vigtige muligheder. Det inkluderer at reducere træghed i sociale og økonomiske systemer: bygge på det voksende folkelige krav om politisk handling i forhold til klimaforandringer; fjerne direkte og indirekte støtteordninger; reducere indflydelsen fra interesser, der øger udsendelsen af drivhusgasser og reducerer modstandsdygtighed; muliggøre skift fra ineffektiv regeringsførelse og svage samfundsstrukturer til nytænkende lederskab i det private, offentlige og det civile samfund; og engagere samfundet i omstillingen til værdier og levevis, der støtter bæredygtighed.

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
mernild 2. april 2009, 20:53
@ Kosmos

Her er fx. lidt du kan hygge dig med:

Rignot, E., J. E. Box, E. Burgess, and E. Hanna 2008. Mass balance of the Greenland ice sheet from 1958 to 2007, Geophys. Res. Lett., 35, L20502, doi:10.1029/2008GL035417.

Tedesco, M., X. Fettweis, M. van den Broeke, R. van de Wal, and P. Smeets 2008. Extreme snowmelt in northern Greenland during summer 2008, Eos Trans. AGU, 89(41), 391.

Mernild, S. H., Liston, G. E., Hiemstra, C. A., and Steffen, K. 2009. Record 2007 Greenland Ice Sheet surface melt-extent and runoff. Eos Trans. AGU, 90(2): 13–14.

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
mernild 2. april 2009, 20:59
@ Kosmos

Og her en lille artikel fra bladet 'Witness the Arctic', som maaske ogsaa kan have din interesse:

'Arctic Climate Change: Where Reality Exceeds Expectations' af Dr. Mark C. Serreze, University of Colorado at Boulder, USA.

Her er linket: http://www.arcus.org/witness_the_arctic/winter_08_09/downloads/WTA_V13_No1.pdf

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
Kosmos 3. april 2009, 09:57
Hej Sebastian
Tak for svar - selvom jeg kunne have ønsket nogle flere links til de artikler, du gerne vil lade indgå som dokumentation!

Jeg har en del kommentarer til dine bemærkninger - men det er uhensigtsmæssigt at indføre dem her (hvor bla. redigeringsmulighederne er ikke-eksisterende), så jeg vil i stedet benytte denne tråd.
Må jeg iøvrigt ikke benytte lejligheden til at opfordre dig til at 'blande dig' lidt mere i vores løbende debat: Det er lidt 'bøvlet' at skulle forsøge at rede en masse tråde ud ifm. dine - bestemt interessante - månedlige 'klummer'!
mernild 3. april 2009, 20:22
@ Kosmos,

Tak for mailen! Det var lige hvad jeg havde paa skrivebordet, da jeg saa din mail. Hvis du sender mig en mailadr. (anvend min US arbejdsmail), saa vil jeg gerne sende dig videnskabelige artikler om diverse.

Jeg deltager gerne, men forsknings- og feltarbejde, rejseaktivitet, m.m. har taget meget af min tid paa det seneste...

Bedste hilsner fra Fairbanks, AK
Sebastian H. Mernild
Kosmos 4. april 2009, 00:28
Hvis du sender mig en mailadr. (anvend min US arbejdsmail), saa vil jeg gerne sende dig videnskabelige artikler om diverse

- mail er afsendt og materiale er modtaget!
helios 7. maj 2009, 09:39
@Mernild,
man bør ikke fokusere ensidigt på Arktis, og overse det meget større Antarktis, men den overså man totalt under den nævnte konference. Måske burde man have inviteret udvalgte klimaskeptikere med som gæstetalere?
Det er en gammel iagttagelse, at når isen smelter på Arktis så hober den sig op på Antarktis - NAO:
http://en.wikipedia.org/wiki/North_Atlantic_Oscillation

Målinger synes at vise, at der ophobes sne og is på Antarktis, der mere end opvejer massetabet fra de grønlandske gletchere.
http://www.newscientist.com/article/dn16988-why-antarctic-ice-is-growing-despite-global-warming.html
Hvis isen ophobes på Antarktis bør man da korrigere for denne effekt på vandstanden.
mernild 30. maj 2009, 00:25
@Helios,

Her er hvad Dr. Eric Rignot, en kollega fra NASA Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, CA, siger til Ritzau (loebenummer: 2009-0310-1648): '...at videnskaben nu er sikker paa, at iskappen paa Antarktis (Sydpolen) taber masse. Det har der tidligere vaeret tvivl om'. Telegrammet er fra marts 2009.

Enig, selvfoelgelig skal der fokuseres paa begge polomraader - ingen tvivl om det. Men det blir der nu ogsaa, da 70% af klodens ferskvand ligger paa Antarktis.

Bedste hilsner fra Honolulu
Sebastian
Birger Wedendahl 30. november 2009, 23:57
Interessant at Hesselbjerg idag 30 november 2009 i JP i den grad lægger afstand til ovenstående skingre "scaremongering."
Hesselbjerg finder det voldsomt forstyrrende og meget uheldigt at i sådan overtrumfer AR4 og udmelder oversvømmelsesscenarier på 2m i år 2100 . Også jeres afsmeltningsscenarier beskrives som vildt overdrevne. Det hele virker opportunt og skingert. I lyset af at oceanerne afkøles og det giver sig udtryk i en aftagende havstigningsrate forekommer det lidet troværdigt. Modellerne synes da også at være baseret på en påstuleret co2 effekt mere end en reel forståelse og videnskabelig kortlægning af klimasystemet og afsmeltningsdynamik.
Det hele virker opportunt og skingert, sådan lidt ulven kommer agtigt her op til topmødet.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Worst-case-klimaforandringer er en realitet:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Danmark som case
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik