Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Canada på vej med verdens største CO2-rensning
I 2014 vil Canada have etableret verdens største CCS-anlæg. Anlægget fjerner CO2-indholdet i røgen fra et kulkraftværk i Saskatchewan, og det bliver placeret ved siden af det 824 MW store Boundary Dam-kraftværk.
Den canadiske regering har netop givet grønt signal til at igangsætte byggeriet af anlægget, der ejes af SaskPower. Det vil om tre år være i stand til at indfange omkring en million ton CO2 årligt, skriver Businessgreen.com.
Den indfangede kultveilte vil blive solgt til olieselskaber og pumpet ned i mere eller mindre tomme oliekilder for at presse den sidste råolie ud, mens svovldioxid, som ligeledes indfanges, vil blive anvendt ved produktion af svovlsyre.
CCS-teknikken (Carbon Capture and Storage) er omdiskuteret. Mange miljøorganisationer har udtrykt tvivl om økonomien og om sikkerheden ved lagring og mener, at det var bedre helt at stoppe brugen af kul i kraftværker. Energieksperter har modsat peget på, at en fremtid uden kul som energikilde er urealistisk, og at CCS-teknikken gør kulkraft klimaneutral.
Kilde: Publikum Kommunikation
28. april 2011, 09:42 0 Kommentarer · 2893 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Canada på vej med verdens største CO2-rensning:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.