Drivhuseffekten står centralt i debatten om klimaforandringer, da menneskelige aktiviteter har øget koncentrationen af drivhusgasser og derigennem forstærket drivhuseffekten. Det betyder, at kloden bliver varmere og varmere.
Drivhuseffektens funktion er nemlig at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade, og denne isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden denne evne.

Det er særligt drivhusgasser, såsom vanddamp, CO2 og metan, skyer samt aerosoler i de nederste 15-20 kilometer af atmosfæren, som er med til at skabe drivhuseffekten.
Drivhuseffekten sikrer en global middeltemperatur på 14 °C på Jorden, og er dermed også en nødvendighed for, at Jorden er beboelig. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på -19°C.
Læs meget mere om drivhuseffekten herUdledning af drivhusgasser skaber ubalanceDet er ingen diskussion om, at menneskeheden udleder store mængder drivhusgasser som CO2 og metan. Det sker via industri som fx landbrugsdrift samt afbrænding af fossile brændstoffer og skove.
Udledningen af drivhusgasser får temperaturen til at stige i atmosfæren, hvilket betyder, at atmosfæren indeholder mere vanddamp, der igen kan holde på varmen. På den måde bliver en varmere atmosfære selvforstærkende. Drivhuseffekten kommer altså i ubalance, og udviklingen er svær at vende.
På klimatopmødet COP21 i Paris 2015 indgik 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en bindende aftale om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Siden aftalen blev indgået, er flere medlemslande blevet kritiseret for at gøre for lidt, og flere nye rapporter sår tvivl om, hvorvidt verdenssamfundet kan indfri målsætningen.
Hvad kan du selv gøre for at mindske CO2?Du kan mindske dit personlige CO2-aftryk ved at være opmærksom på dit forbrug. Begræns fx flyrejser, spis mindre kød, køb lokale produkter og spar på varme- og strømforbrug i hjemmet.
Står du over for at skulle renovere eller bygge nyt hus, så tænk i klimavenlige løsninger og materialer. Du kan fx bruge et tegneprogram til at danne dig et overblik over det arbejde, der skal laves.
Brug et gratis tegneprogram til dit næste projektForstærket drivhuseffekt har store konsekvenserResultatet af en forstærket drivhuseffekt og et varmere globalt klima vil have vidtrækkende konsekvenser.
I varmere egne vil der opstå tørke og mangel på vand, hvilket kan lede til flere skovbrande, fejlslagen høst og et stigende antal folk på flugt.
På Grønland og i Arktis vil isen smelte og sende enorme vandmasser ud i havene. Det vil få vandstanden til at stige og mange kystområder ville blive ubeboelige. Hvis al isen på Grønland smeltede, ville det betyde en stigning i global vandstand på syv meter. Og hvis al isen på Antarktis’ iskappe smeltede, ville vandstanden stige med op til 60 meter. Til sammenligning er Rundetårn i København 34,8 meter.