Husk mig
▼ Indhold

Klimarealistisk kronik


Klimarealistisk kronik02-08-2023 16:48
Klimarealisten
☆☆☆☆☆
(10)
Nedenstående er en kronik som redaktøren på www.klimarealisme.dk - Søren Hansen - skrev til Information, efter Information havde opfordret til at komme med indlæg.
Klart at kronikken ikke blev optaget i det venstreorienterede menighedsblad, da den jo var klimarealistisk:

Klimakrisen
I medierne er der ikke megen tvivl. Vi står midt i en klimakrise, en af de alvorligste udfordringer i menneskehedens historie. Der er oversvømmelser og tørke mange steder på Jorden, og de er både alvorligere og forekommer hyppigere end før i tiden. Frygtelige orkaner rammer kysterne rundt omkring, og naturbrande hærger i hidtil uset omfang. Selv de 3 ugers tørke i juni måned herhjemme er også en følge af klimaforandringerne og det bliver kun værre i fremtiden.

Klimakrisen er et resultat af vores enorme forbrug af kul, olie og naturgas, der ved afbrændingen producerer CO2, der hober sig op i luften. CO2 virker som en drivhusgas og forøger den globale temperatur, og det er igen årsagen til alle de frygtelige tilfælde af ekstreme vejrbegivenheder.

Sådan omtrent ser situationen ud, hvis man lytter til politikerne, diverse kendisser eller medierne over en bred kam. Men er det også virkeligheden?

Lad det være slået fast med det samme, at det er korrekt, at der har været en stigning i atmosfærens indhold af CO2. Det er ca. 50% forøget i forhold til tiden før år 1900. Der er heller ingen tvivl om, at denne stigning er forårsaget af menneskenes forbrug af kul, olie og gas, de såkaldte fossile brændstoffer. Ligeledes er det ubestrideligt, at vi har set en stigning i den globale temperatur, som man måler den på Jordens overflade. Temperaturen er steget med ca. 1 grad celsius siden 1850. Klimaet har også forandret sig, i hvert fald lokalt rundt omkring på Jorden. F.eks. er de danske vintre gennemgående blevet mildere med mindre sne. Den stigende temperatur året rundt har bl.a. bevirket, at vi nu kan dyrke majs og vin med succes i Danmark, det var sværere for 50-100 år siden.

Tilsvarende har andre lande også oplevet ændringer i deres lokale klima, men langt fra altid til det værre. Nogle steder har man fået lidt højere temperaturer, som i Danmark, men samtidigt mere nedbør, hvilket har været godt for naturen og landbruget.

FN's Klimapanel, IPCC, har i den seneste rapport redegjort for netop udviklingen i nedbør, regn og sne globalt, og konklusionen er, at der ikke har været nogen generel tendens i hverken den ene eller den anden retning. Der er egne af Verden, hvor man har haft tørke i nogle år, men de perioder er så afløst af år med mere nedbør, og over længere tid er der ikke nogen klar tendens. F.eks. var der tørke i Østafrika nogle år, og billederne af sprukne marker gik Verden over, men i år vendte billedet og Østafrika fik masser af regn. Det samme skete med tørken i det vestlige USA, herunder Californien, den stod på i flere år, men er nu afløst af mere end rigelig nedbør i form af regn og sne.

Men hvad så med tilfældene af ekstremvejr, f.eks. storme, naturbrande og oversvømmelser? De bliver kædet sammen med klimaforandringerne og den globale opvarmning, og området er genstand for en betydelig forskningsaktivitet.

Der er klimaforskere, der har specialiseret sig i netop denne kobling mellem temperaturstigningen og ekstremvejret. På engelske kaldes det attribution science, på dansk "sammenkædnings-videnskab". Forskerne lægger ikke skjul på, at de meget gerne vil have resultaterne hurtigt ud, helst mens stormen stadigvæk raser, eller vandet står højt. Det betyder, at der skal arbejdes i eksprestempo, og forskningen kan således ikke nå at blive fagfællebedømt, som jo ellers er en ufravigelig bestanddel af seriøs forskning.

Sammenkædningsforskningen benytter sig primært af de store klimamodeller, der køres på supercomputere. Teknikken går i korthed ud på at simulere f.eks. en orkan med de nuværende forhold på Jorden, og derefter at regne på den samme orkan i et tilfælde, hvor CO2-indholdet i atmosfæren er nede på år-1900 niveau og den globale temperatur tilsvarende mindre. Resultatet vil ofte være, at orkanen i det tilfælde var en smule svagere og ville anrette mindre skade. Man kan også regne sig frem til, at den faktiske orkan ville optræde mere sjældent under 1900-tals-betingelserne.

Det er jo en noget spekulativ metode, da resultaterne altid vil afhænge af alle de valg af input til computeren, som forskerne foretager. Input kan i princippet justeres, indtil man får det ønskede resultat. Men ønsker forskerne virkeligt at den globale opvarmning skal have gjort ekstremvejret værre? Det gør de faktisk, i deres artikler lægger de ikke skjul på, at et af formålene med deres arbejde netop er at højne offentlighedens bevidsthed om klimakrisen.

Men det er værd at bemærke, at sammenkædningsresultaterne alene viser en (mindre) forøgelse i styrke og/eller hyppighed af de ekstreme begivenheder. Det er en vigtig pointe, fordi mange giver udtryk for, at vi slet ikke ville have de tilfælde, hvis det ikke var for vores udledninger af CO2. Hvis vi kunne stoppe udledningerne og bringe atmosfærens indhold af CO2 ned igen, så ville der slet ikke forekomme flere storme, oversvømmelser eller naturbrande. Spørg f.eks. en klima-aktivist, én af dem der smider tomatsuppe på dyre malerier, og det vil være det svar, du får.

Det er jo en helt forfejlet og naiv tankegang. Den afspejler en total uvidenhed om fortiden, hvor menneskene altid har været hjemsøgt af storme, skovbrande og oversvømmelser. Ligeledes har der gennem historien utallige gange forekommet tørker af kortere eller længere varighed.

Det faktum giver os så en anden indgangsvinkel til spørgsmålet om sammenkædningen. I stedet for at kigge på computermodeller kan man se på statistikkerne over ekstremvejr gennem tiderne. De fleste optegnelser går mindst 100 år tilbage i tiden, og i nogle tilfælde har man data, der dækker endnu længere tilbage. Det videnskabelige spørgsmål, man kan stille sig selv, er, om vi i takt med det stigende CO2-indhold i atmosfæren kan se en stigning i antallet og styrken af ekstreme vejrbegivenheder?

Det korte svar er nej. F.eks. er der udført grundige studier af antallet af orkaner, der optræder i Atlanterhavet. Der er store variationer fra år til år, men hvis man f.eks. ser på orkanernes samlede energi, dvs. deres evne til at ødelægge, så er der faktisk tale om et fald fra år 1900 til nu. De kraftigste orkaner er ikke forekommet for nyligt, den værste af dem alle ramte den amerikanske by Galveston i år 1900!

Tyskland var forrige år ramt af store oversvømmelser, men heller ikke de var noget usædvanligt, når man ser på statistikken. Oversvømmelser er kommet med jævne mellemrum, og hvis de i dag måske anretter lidt mere skade, skyldes det primært, at man har tilladt mere og mere byggeri i de truede områder, og samtidigt forsømt den nødvendige forebyggende planlægning. Det samme gælder sidste års tilfælde i Pakistan, der også blev meget omtalt i medierne, men hverken i omfang eller skader var de oversvømmelser værre, end hvad man har set mange gange før.

Det samme gør sig gældende med naturbrandene. I USA er der statistik, der går tilbage til 1926, og her var der langt større arealer, der blev ramt i 1930-erne, end der er i nutiden.

Klimaforskernes computermodeller forudsiger, at det bliver værre i fremtiden, det kan ingen vide med sikkerhed. Men til gengæld har vi ikke nogen "klimakrise" i dag, det er sikkert og vist!
02-08-2023 18:21
IBDaMann
★★★☆☆
(999)
Klimarealisten skrev: Lad det være slået fast med det samme, at det er korrekt, at der har været en stigning i atmosfærens indhold af CO2.

Hvorfor skulle en rationel voksen tro på dette? Du skal tro på, at planter er holdt op med at indtage planteføde, altså CO2. Du skal tro på, at nogen er i stand til på en eller anden måde at måle planetens atmosfæriske CO2-mængde.

Din antagelse er baseret på mange fejl. Jeg accepterer ikke din konklusion.


Why would a rational adult believe this? You have to believe that plants have stopped consuming plant food, i.e. CO2. You have to believe that someone is able to somehow measure the planet's atmospheric CO2 amount.

Your assumption is based on many errors. I do not accept your conclusion.
02-08-2023 19:22
Kosmos
★★★★★
(5371)
Klart at kronikken ikke blev optaget i det venstreorienterede menighedsblad, da den jo var klimarealistisk

- kronikken kan også læses her.
02-08-2023 19:22
Kosmos
★★★★★
(5371)
Klart at kronikken ikke blev optaget i det venstreorienterede menighedsblad, da den jo var klimarealistisk

- kronikken kan også læses her.
02-08-2023 19:44
Klimarealisten
☆☆☆☆☆
(10)
Kosmos skrev:
Klart at kronikken ikke blev optaget i det venstreorienterede menighedsblad, da den jo var klimarealistisk

- kronikken kan også læses her.


Hvilket der blev linket til i 1. linie !

Hvilket der blev linket til i 1. linie !

;-)
03-08-2023 15:03
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
Klimarealisten skrev:
Kosmos skrev:
Klart at kronikken ikke blev optaget i det venstreorienterede menighedsblad, da den jo var klimarealistisk

- kronikken kan også læses her.


Hvilket der blev linket til i 1. linie !

Hvilket der blev linket til i 1. linie !

;-)


Klart at kronikken ikke bliver optaget, der er jo intet realistisk ved klimarealister.


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.
Redigeret d. 03-08-2023 15:03
03-08-2023 18:40
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Klimarealisterne er netop realister.
03-08-2023 18:40
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Klimarealisterne er netop realister.
03-08-2023 19:42
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
Jørgen Petersen skrev:
Klimarealisterne er netop realister.


Der er intet realistisk ved klimarealister.

Klimarealister mener gaskraftværker har en kapacitetsfaktor på 80-100%.

Realistisk set has gaskraftværker en kapacitetsfaktor på ca. 20%.


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.
Tilknyttet billede:

03-08-2023 20:00
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
De har ret i at der ikke er nogen klimakrise:

https://klimarealisme.dk/2023/08/02/der-er-ingen-klimakrise/
RE: Fakta og retorik03-08-2023 20:51
John Niclasen
★★★★★
(6357)
Fra første indlæg i denne tråd om "Klimarealistisk kronik":

Ligeledes er det ubestrideligt, at vi har set en stigning i den globale temperatur, som man måler den på Jordens overflade. Temperaturen er steget med ca. 1 grad celsius siden 1850.

Nogle fakta:

Meteorologiske observationer begyndte i større omfang for godt 150 år siden, så alt det følgende er henvisninger til rigtige temperaturmålinger foretaget med termometre Verden over.

Den højeste temperatur målt på Jorden var i 1913, hvor der blev målt 56,7°C i Death Valley, USA, på den Nordlige Halvkugle.

Den laveste temperatur målt på Jorden var i 1983, hvor der blev målt -89,2°C ved Vostok Basen i Antarktis, på den Sydlige Halvkugle.

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat en ny rekord for højeste temperatur? Hvorfor er rekorden for den laveste temperatur meget nyere end den højeste?

Der bliver generelt målt højere temperaturer på den Nordlige Halvkugle i forhold til den Sydlige Halvkugle. Hvis man ser på halvkuglerne hver for sig:

Den laveste temperatur målt på den Nordlige Halvkugle var i 1991, hvor der blev målt -69,6°C i Grønland ved en automatisk vejrstation.

Før denne automatiske vejrstation var rekorden i Grønland -66,1°C målt i 1954 ved North Ice. Igen af meget nyere dato end varmerekorden for den Nordlige Halvkugle.

Kigger man på målinger fra vejrstationen Summit hos DMI, angiver de den laveste temperatur i Grønland til -64,9°C målt i 2020. Den højeste temperatur målt ved Summit er 2,2°C målt i 2012, igen ældre end kulderekorden.

Ser man på månedlige rekorder, så er de seneste 8 rekorder ved Summit alle kulderekorder, ikke varmerekorder.

Hvis det bliver varmere, hvorfor er alle disse kulderekorder så af nyere dato end varmerekorderne?

Kigger man på den Sydlige Halvkugle:

Den højeste temperatur målt på den Sydlige Halvkugle var i 1960, hvor der blev målt 50,7°C ved Oodnadatta i Australien. Det er igen af meget ældre dato end kulderekorden fra 1983 ved Vostok Basen på den Sydlige Halvkugle.

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat en ny rekord for højeste temperatur? Hvorfor er rekorden for den laveste temperatur meget nyere end den højeste?

Måske klimarealister skulle overveje at skifte retorik, og ikke bare gentage, hvad klimaalarmisterne siger. Det ville være bedre at påpege fakta i stedet for at henvise til ikke videnskabeligt veldefinerede begreber som "global temperatur".
RE: Temperaturrekorder Danmark03-08-2023 22:11
John Niclasen
★★★★★
(6357)
I fortsættelse af ovenstående indlæg.

Den højeste temperatur målt i Danmark var i 1975, hvor der blev målt 36,4°C i Holstebro.

Den laveste temperatur målt i Danmark var i 1982, hvor der blev målt -31,2°C i Hørsted.

Kilde: Vejrekstremer i Danmark @ dmi.dk

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat en ny rekord for højeste temperatur? Hvorfor er rekorden for den laveste temperatur nyere end den højeste?
04-08-2023 08:13
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
John Niclasen skrev:
I fortsættelse af ovenstående indlæg.

Den højeste temperatur målt i Danmark var i 1975, hvor der blev målt 36,4°C i Holstebro.

Den laveste temperatur målt i Danmark var i 1982, hvor der blev målt -31,2°C i Hørsted.

Kilde: Vejrekstremer i Danmark @ dmi.dk

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat en ny rekord for højeste temperatur? Hvorfor er rekorden for den laveste temperatur nyere end den højeste?


Kender du forskellen mellem klima og vejr? Åbenbart ikke.


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.
04-08-2023 10:12
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
Og du har stadig ikke forstået forskel på vejr og klima...


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.
04-08-2023 10:44
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
Og du har stadig ikke forstået forskel på vejr og klima...


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.
RE: Temperaturrekorder pr. Verdensdel04-08-2023 11:04
John Niclasen
★★★★★
(6357)
I fortsættelse af Temperaturrekorder Danmark 03-08-2023 22:11

Ser man på varme- og kulderekorder for hver Verdensdel (WMO region):

Den højeste temperatur målt i Afrika var i 1931, hvor der blev målt 55,0°C i Tunesien.
Den laveste temperatur målt i Afrika var i 1935, hvor der blev målt -23,9°C i Marokko.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Afrika.

Den højeste temperatur målt i Asien var i 2016, hvor der blev målt 53,9°C i Kuwait.
Den laveste temperatur målt i Asien var i 1892, hvor der blev målt -67,8°C i Rusland.

Varmerekorden er nyere end kulderekorden i Asien.
Kunne det evt. skyldes, at temperaturmålinger i de varmere egne af Asien først begyndte i nyere tid?

Vejrstationen med varmerekorden var i Mitribah, Kuwait.
Vejrstationen er ikke listet på GHCN Daily.
Første måling for den station på OGIMET er dateret 28-Jan-2007.
Sidste måling er dateret 29-Dec-2021.
Vejrstationen ved Kuwait Int. Airport begyndte i 1958, og højeste temperatur på den lokation er 52,1°C målt 30-Jul-2020. Er der målt højere temperaturer andre steder i Asien, og hvornår? Israel regnes af WMO ikke med til region Asien, men der er målt 54°C i Israel i 1942.

Den højeste temperatur målt i Sydamerika var i 1905, hvor der blev målt 48,9°C i Argentina.
Den laveste temperatur målt i Sydamerika var i 1907, hvor der blev målt -32,8°C i Argentina.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Sydamerika.

Den højeste temperatur målt i Nordamerika var i 1913, hvor der blev målt 56,7°C i USA.
Den laveste temperatur målt i Nordamerika var i 1947, hvor der blev målt -63,0°C i Canada.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Nordamerika.

Den højeste temperatur målt i Sydvest Pacific var i 1960, hvor der blev målt 50,7°C i Australien.
Den laveste temperatur målt i Sydvest Pacific var i 1903, hvor der blev målt -25,6°C i New Zealand.

Varmerekorden er nyere end kulderekorden i Sydvest Pacific.

Den højeste temperatur målt i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland) var i 1942, hvor der blev målt 54°C i Israel.
Den laveste temperatur målt i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland) var i 1991, hvor der blev målt -69,6°C i Grønland.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland).

Den højeste temperatur målt i Kontinental-Europa var i 1977, hvor der blev målt 48,0°C i Grækenland.
Der skulle efter sigende have været målt 48,8°C på Sicilien i 2021 ved en vejrstation administreret af et regional agro-meteorological network og ikke en officiel station.
Den laveste temperatur målt i Kontinental-Europa var i 1978, hvor der blev målt -58,1°C i Rusland.

Hvilken er nyest?

Den højeste temperatur målt i Kontinental-Antarktis var i 1974, hvor der blev målt 15°C ved Vanda Station.
Den laveste temperatur målt i Kontinental-Antarktis var i 1983, hvor der blev målt -89,2°C ved Vostok Basen.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Kontinental-Antarktis.

----

I de fleste verdensdele er kulderekorderne af nyere dato end varmerekorderne.

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat nye rekorder for højeste temperatur? Hvorfor er rekorderne for de laveste temperatur nyere end for de højeste?
04-08-2023 13:44
Robert Wagner
★★★★★
(3478)
John Niclasen skrev:
I fortsættelse af Temperaturrekorder Danmark 03-08-2023 22:11

Ser man på varme- og kulderekorder for hver Verdensdel (WMO region):

Den højeste temperatur målt i Afrika var i 1931, hvor der blev målt 55,0°C i Tunesien.
Den laveste temperatur målt i Afrika var i 1935, hvor der blev målt -23,9°C i Marokko.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Afrika.

Den højeste temperatur målt i Asien var i 2016, hvor der blev målt 53,9°C i Kuwait.
Den laveste temperatur målt i Asien var i 1892, hvor der blev målt -67,8°C i Rusland.

Varmerekorden er nyere end kulderekorden i Asien.
Kunne det evt. skyldes, at temperaturmålinger i de varmere egne af Asien først begyndte i nyere tid?

Vejrstationen med varmerekorden var i Mitribah, Kuwait.
Vejrstationen er ikke listet på GHCN Daily.
Første måling for den station på OGIMET er dateret 28-Jan-2007.
Sidste måling er dateret 29-Dec-2021.
Vejrstationen ved Kuwait Int. Airport begyndte i 1958, og højeste temperatur på den lokation er 52,1°C målt 30-Jul-2020. Er der målt højere temperaturer andre steder i Asien, og hvornår? Israel regnes af WMO ikke med til region Asien, men der er målt 54°C i Israel i 1942.

Den højeste temperatur målt i Sydamerika var i 1905, hvor der blev målt 48,9°C i Argentina.
Den laveste temperatur målt i Sydamerika var i 1907, hvor der blev målt -32,8°C i Argentina.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Sydamerika.

Den højeste temperatur målt i Nordamerika var i 1913, hvor der blev målt 56,7°C i USA.
Den laveste temperatur målt i Nordamerika var i 1947, hvor der blev målt -63,0°C i Canada.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Nordamerika.

Den højeste temperatur målt i Sydvest Pacific var i 1960, hvor der blev målt 50,7°C i Australien.
Den laveste temperatur målt i Sydvest Pacific var i 1903, hvor der blev målt -25,6°C i New Zealand.

Varmerekorden er nyere end kulderekorden i Sydvest Pacific.

Den højeste temperatur målt i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland) var i 1942, hvor der blev målt 54°C i Israel.
Den laveste temperatur målt i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland) var i 1991, hvor der blev målt -69,6°C i Grønland.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Europa (incl. Mellemøsten/Grønland).

Den højeste temperatur målt i Kontinental-Europa var i 1977, hvor der blev målt 48,0°C i Grækenland.
Der skulle efter sigende have været målt 48,8°C på Sicilien i 2021 ved en vejrstation administreret af et regional agro-meteorological network og ikke en officiel station.
Den laveste temperatur målt i Kontinental-Europa var i 1978, hvor der blev målt -58,1°C i Rusland.

Hvilken er nyest?

Den højeste temperatur målt i Kontinental-Antarktis var i 1974, hvor der blev målt 15°C ved Vanda Station.
Den laveste temperatur målt i Kontinental-Antarktis var i 1983, hvor der blev målt -89,2°C ved Vostok Basen.

Kulderekorden er nyere end varmerekorden i Kontinental-Antarktis.

----

I de fleste verdensdele er kulderekorderne af nyere dato end varmerekorderne.

Hvis det bliver varmere, hvorfor bliver der så ikke sat nye rekorder for højeste temperatur? Hvorfor er rekorderne for de laveste temperatur nyere end for de højeste?


HVad har cherrypickede vejr rekorder med klima at gøre ?


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.




Deltag aktivt i debatten Klimarealistisk kronik:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kronik om økokrig207-01-2012 18:35
Kronik: Er klimadebatten hysterisk?1918-07-2009 20:13
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik