Seneste avisartikler om klimadebatten

Kaskader af vand

Det undersøiske vandfald består af noget af det tungeste vand i verden.

Det bliver dannet, når varmt, saltet overfladevand strømmer til de nordiske have, hvor den kolde luft køler det ned og gør det tungt. Derfor synker det mod bunden og bliver til såkaldt dybvand i det store badekar, som består af Grønlandshavet og Norskehavet. Når bassinet er fyldt med det tunge, salte vand, skvulper det over en højderyg mellem Grønland og Skotland som et gigantiske vandfald.

»Det afkølede vand har højere massetæthed og strømmer sydover en ryg, som strækker sig fra Grønland via Island og Færøerne til Skotland. Nord for ryggen er vandet langt tættere end i Nordatlanten syd for ryggen, og dermed danner vandet en kaskade, når bassinet flyder over, og det synker mod bunden på den anden side,« fortæller Kjetil Våge.

»På globalt plan bliver der primært optaget CO2 i de nordiske have. Havdybet fritager atmosfæren for enorme mængder af både menneskeskabt og naturlig CO2 og dæmper effekten af den globale opvarmning,« fortæller Steffen Malskær Olsen, oceanograf og ph.d. ved Danmarks Meteorologiske Institut. »Havene kan dermed lagre en del af den øgede CO2 på sin 1.000-årige rejse i dybhavet,« fortsætter han.

Igen forsøgte politikere at slette eller ændre henvisninger til de høje omkostninger. Britiske embedsmænd forklarede, at de ville have sådanne omkostningsoverslag slettet, fordi de »ville opmuntre dem, der tvivler på, at det er nødvendigt at handle.«

Grønne arbejdspladser er udelukkende blevet skabt med store subsidier, og koster et tilsvarende antal arbejdspladser andre steder. Faktisk koster hvert ekstra job mere end 11 mio. dollars i USA. Letkøbte påstande om, at vedvarende energikilder kan øge energisikkerheden, ser meget mindre overbevisende ud efter krisen i Ukraine; Europa forstår nu, at kun store og stabile energiforsyninger betyder noget.

Klimaforandringer er blevet beskrevet som en kæmpe katastrofe, der koster så meget som 20 pct. af verdens BNP, selv om modige politikere kunne imødegå den til en pris af kun 1 pct. af BNP. Virkeligheden er den stik modsatte: Vi ved nu, at skadesomkostningerne vil være måske 2 pct. af verdens BNP, mens klimapolitiske beslutninger kan ende med at koste mere end 11 pct. af BNP.

Morten Riber skrev:
Der står også i artiklen at eksperter i lang tid har være klar over de forhold der peges på i artiklen. Det samme gælder mange skeptikere, men hvad med dem der har siddet på magten? Har de også vidst det, eller er de blot uskyldige naive tåbelige mennesker. Burde de ikke angribes over mangel på ansvarlighed, til fordel for deres egoisme og selvoptagethed?

Det samme gælder mange skeptikere, men hvad med dem der har siddet på magten? Har de også vidst det, eller er de blot uskyldige naive tåbelige mennesker...

...hvorledes en professor i sociologi har forsket i socialt organiseret benægtelse

Norgaard, Kari Marie 2011. "The Social Organization of Climate Denial: Emotions, Culture and Political Economy" in The Oxford Handbook of Climate Change and Society edited by John Dryzek, Richard Norgaard and David Schlosberg, Oxford University Press

Every other country and community has its own contradictions, of course. Despite the fact that the majority of Americans and Canadians believe that climate change is a concern, no progress has been made at national levels to introduce the carbon pricing policies that institutions like the International Energy Agency and the World Bank believe to be an essential step in reducing emissions. And neither, generally speaking, have many people voluntarily made the lifestyle changes—like giving up non-essential air travel—that are necessary if we are to achieve a low-carbon future. Concern about climate change is broad, but often shallow. We mostly carry on in our daily lives as if climate change was not happening...

May's average temperature on Earth of 15.54 degrees Celsius was the warmest since records began in 1880

Voters strongly believe the debate about global warming is not over yet and reject the decision by some news organizations to ban comments from those who deny that global warming is a problem.

Only 20% of Likely U.S. Voters believe the scientific debate about global warming is over, according to the latest Rasmussen Reports national telephone survey. Sixty-three percent (63%) disagree and say the debate about global warming is not over. Seventeen percent (17%) are not sure.[...]Forty-eight percent (48%) of voters think there is still significant disagreement within the scientific community over global warming, while 35% believe scientists generally agree on the subject...

The US Government recently released a major scientific report on the impacts of climate change and the bayous of the deep south came in for attention for very good reason.

The State of Louisiana is one of the fastest disappearing land masses on earth, losing a piece of land the size of Manhattan every year.

People who claim to worry about climate change use more electricity than those who do not, a Government study has found.
Those who say they are concerned about the prospect of climate change consume more energy than those who say it is "too far into the future to worry about," the study commissioned by the Department for Energy and Climate Change found.

LLA ULLA, BOLIVIA

De var årtusinder om at blive til.

Men på få årtier er flere af de største gletsjere rendt ned ad Andesbjergenes skrå sider som smeltet vand.

Og med rekordfart fortsætter afklædningen af verdens længste bjergkæde.

»Jeg er bekymret over afsmeltningen,« siger Oscar Loayza, der siden 1992 jævnligt har kørt i bil i bjergene i Bolivia.

»Jeg oplever voldsom forandring. Hvert eneste år, hver eneste måned og hver eneste dag ser jeg, hvordan isen forsvinder. Jeg ser, hvordan de hvide bjerge bliver nøgne og sorte.«

Lige nu smelter gletsjerne i Sydamerikas bjerge hurtigere, end de tidligere har gjort. Mellem 30 og 50 pct. af Andesbjergenes is er forsvundet siden 1970'erne, viser et forskningsprojekt publiceret i det akademiske tidsskrift The Cryosphere.

Eksemplerne er tydelige, viser flere andre undersøgelser af bjergkædens gletsjere.

I Bolivia er den 18.000 år gamle, berømte Chacaltaya-gletsjer, som siden 1930'erne havde været hjemsted for verdens højest beliggende skisportssted, for nylig officielt forsvundet.

Global opvarmning har rolle

Fænomenet er sandsynligvis opstået ved, at permafrosten smelter og skaber huller under jorden, der i sidste ende får de øverste jordlag til at falde sammen. Men i Sibirien gætte forskere på, at den meget metangas, som jorden rummer, har ført til, at trykket udløste en eksplosion i stedet for det kollaps, man normalt forbinder med et jordfaldshul.

De to huller, der senest er dukket op, er fortsat ikke blevet undersøgt til bunds. Men Vladimir Romanovskij gætter på, at den globale opvarmning spiller sin rolle i forklaringen på de tre hullers pludselige opståen.

»Og hvis det er korrekt, så kan vi godt vænne os til at se endnu flere,« siger geologen.

'Resiliens' – men af hvad og for hvem?

Grøn og klimavenlig teknologi er vigtig, men er ikke nok til at gøre samfundene modstandsdygtige – kriserne stikker dybere og kræver ændring af politik og økonomi, siger forskere

Al udvikling kræver ændringer i det bestående, så hvorfor kommer det bag på de såkaldte "grønne", at de teknologiske ændringer, der kaldes "grønne" og "klimavenlige" ikke er nok ?

Problemet er ikke at opfinde noget nyt - problemet er at komme af med det gamle - gammel teknologi, gamle tankemønstrer, gamle politiske dogmer mv. - så find ud af, hvad der skal væk, for at det nye kan komme ind, og hjælp så skiftet på vej ved, at gøre det dyrere og dyrere at anvende det, som skal skrottes.

Morten Riber skrev:

Problemet er ikke at opfinde noget nyt - problemet er at komme af med det gamle - gammel teknologi, gamle tankemønstrer, gamle politiske dogmer mv. - så find ud af, hvad der skal væk, for at det nye kan komme ind, og hjælp så skiftet på vej ved, at gøre det dyrere og dyrere at anvende det, som skal skrottes.

Det der er en meget farlig filosofi. Tag fx pædagogikken.

Derfor er midlet heller ikke at gå efter udryddelse af det gamle, men derimod gå efter at tilføje det præcis det bedst tænkelige, vi kan lige nu. Så retter alt ting sig med sikkerhed mod det bedre, og vigtigst af alt; vi undgår at fare durk i den modsatte grøft!

Jørgen Petersen skrev:
Boe Carslund-Sørensen skrev:

"Desværre er det ikke det billede, der tegner sig, når det gælder energiområdet. Her holder brancherne, politikerne m.fl. fast i gammel teknologi, og tvinger borgerne til fartsat at udlede store mængder CO2, ved afbrænding af stort set alt, hvad der kan brændes - det selv om behovene godt kan dækkes uden afbrænding."

Er dette nu helt sandt? Der er da i hvert tilfælde investeret stor beløb i vindmøller og vindmølleparker igennem de seneste mange år. Tilsvarende er der også brugt mange penge på ombygning af vore kraftværker fra kul til træflis- og -piller. Spørgsmålet er her, hvad vi har fået for disse penge? Nytteværdien virker meget svær at fo øje på.

Morten Riber skrev:
Boe

Allerede i første linje skrev jeg at det med pædagogikken var et eksempel. Prøv at forstå hvad det mon var et eksempel på. Så dukker meningen måske op, og så slipper jeg for at læse det der, "goddag - økseskaft", noget, du skriver tilbage til mig...

Was the Earth in a period of global warming or cooling before the 20th century?
Attempting to answer this question has thrown up a conundrum for scientists, with some studies showing a warming trend, while others suggesting it cooled until humans intervened.
Now a new study hopes to settle the issue by arguing that data points to the fact that Earth's climate has been warming over the past 10,000 years - long before human activity is thought to have changed the climate...

At Dr. Liu ikke kan få sine klimamodeller til at passe med observationerne fra proxydata kan virkeligt ikke være andres problem. Han påstår i princippet at naturen må tage fejl fordi hans computer giver et end andet resultat...

'We have been building models and there are now robust contradictions', he said. 'Data from observation says global cooling. The physical model says it has to be warming.'

The study does not, the authors emphasise, change the evidence of human impact on global climate beginning in the 20th century

Grøn omstilling – paradigmeskift eller forbigående trend?

Men intet varer ved, og ifølge trendforskerne vil værdierne tilknyttet grøn omstilling miste deres attraktion i takt med, at økonomien kommer sig. Når vi rammer 2018, vil vi forlade drømmen om at leve det forbrugsforsagende, enkle og fællesskabsorienterede liv, og det individualistiske og hedonistiske forbrug vil vende tilbage for fuld kraft. Tager man disse forudsigelser for gode varer, rejser spørgsmålet sig: Vil den grønne omstilling vise sig blot at være en hipster-smart trend på linje med hængerøvsbukser og kridhvide biler. Og hvilke initiativer bør iværksættes for at gøre værdierne attraktive og relevante i en tid med stigende optimisme og øget forbrug. Aktører, der beskæftiger sig med grøn omstilling, bør gøre sig disse overvejelser allerede nu.

FN's klimapanel: Vi er tæt på uoprettelige klimaskader

Udkast til IPCC's store statusrapport advarer om irreversible konsekvenser, hvis ikke de forestående klimaforhandlinger fører til markante indgreb

Irreversibelt. 48 gange optræder udtrykket angiveligt i det 127 siders udkast til den store statusrapport fra FN's klimapanel, IPCC, som skal godkendes på et globalt møde i København til oktober, men som i går lækkede til flere internationale medier.

kfl skrev:
Mit gæt er, at man skal 50 - 100 år frem i tiden før man for alvor kan se konsekvenserne af den globale opvarmning.

Til den tid vil der være næste generation af klimaskeptikere, der er på denne siden og fortsat benægter den skadelige globale opvarmning.

Gid jeg kunne overvære debatten til den tid - og se tilbage på hvad Kosmos, Helios, Lanser, Nielsem,...og resten af banden skrev i dag !