Husk mig
▼ Indhold

Hvide tage kan udsætte global opvarmning med 1,5 år

Hvis alle tage i verdens byer males hvide, vil den globale opvarmning blive udsat med halvandet år, hævder forskere fra Berkeley Lab, som har fostret 11 nobelpristagere.

Et lyst tag afkøler på to måder. Dels reflekterer det en del af solens lys tilbage til verdensrummet, dels afkøler det boligen, og derfor falder behovet for aircondition i verdens varme egne.

Forskerne vurderer, at 1 procent af jordens overflade er dækket af bygninger, og at hvide tage overalt vil øge solrefleksionen med 10 procent, hvilket varmemæssigt skulle svare til, at man fjernede 44 gigaton CO2 fra atmosfæren. Da der i øjeblikket globalt udledes cirka 28 gigaton CO2 om året fra afbrænding af fossilt brændstof, ville de hvide tage svare til en CO2 reduktion på lidt mere end halvandet år. Et stop for al fældning af tropiske skove ville i sammenligning "kun" give 7 gigaton, skriver ScienceNow.

Forskerne har dog ikke beregnet, hvor meget CO2 der går til at producere de hvide tage eller den hvide maling. En kritiker peger også på, at effekten er midlertidig, og at de hvide tage ikke fjerner det egentlige problem, nemlig den alt for store mængde kultveilte i atmosfæren.

Kilde: ScienceNow


Kilde: Publikum Kommunikation




26. september 2008, 11:32 0 Kommentarer · 2268 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Hvide tage kan udsætte global opvarmning med 1,5 år:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Klimavenlig tagmaling
Global opvarmning
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvide løgne skifter farve!222-08-2008 11:53
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik