Konsekvenser for økosystemer

KATEGORI: KONSEKVENSER FOR ØKOSYSTEMER
Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.


NATUREN/UDBREDELSESÆNDRINGER

Har planter og dyr flyttet til nye levesteder?

Plante- og dyrearter har flyttet deres udbredelsesområder mod højere breddegrader og til højere niveauer i bjergområder. Den røde ræv, som vi kender, fortrænger i disse år polarrævene fra områder i Nordsverige og Nordnorge (Rapport: Analyse fra WWF Verdensnaturfonden; Politiken 8.nov.2004 I.s7).

I en såkaldt "meta-analyse", dvs. undersøgelse af, hvad man kan uddrage af et stort antal studier (her 143 studier), blev over 1700 arter undersøgt for reaktion på klimaændringer (3575). Ændringer kunne påvises hos vidt forskellige arter, fra muslinger til pattedyr og fra græsser til træer.

Ifølge undersøgelsen var der generelt sket en vandring på 6 km pr. årti mod polerne (3575), og det biologiske forår (f.eks. æglægning eller ankomst fra træk) var fremskyndet med 2,3 dage pr. årti (3575), med størst ændring på høje breddegrader og i bjergområder, hvilket netop er de steder, hvor temperaturændringer vil være størst (3575).

Global opvarmning
Hvis man ser samlet på denne type undersøgelser, som viser at en art ændres, kan man konstatere at 80% af ændringerne sker som man ville forvente ved global opvarmning, og 20% ændres i den modsatte retning af forventet ved global opvarmning (3580).

Vil økosystemerne kunne nå at indstille sig på klimaændringerne?

Eftersom forskellige arter reagerer forskelligt på temperaturændringer kan økologiske netværk og samspil mellem arterne let brydes (3575) (3581). Man kunne måske tro, at et økosystems arter ville flytte sig samlet, når en klimafaktor som temperaturen ændres, således at hele økosystemet blot skiftede til et naboliggende geografisk område. Det vil imidlertid ikke ske på denne måde, fordi de forskellige arter har forskellig tolerance overfor temperatur, tørke og andre klimaforhold. Desuden er hver art forskellig med hensyn til den variation i arvemassen, der er hos de enkelte individer i en population. For planter gælder det endvidere, at nogle arter kan ændres genetisk ved hjælp af kønnet formering, mens andre plantearter formeres ved ukønnet kloning, og derfor ikke ændres genetisk. Evnen til at spredes og overvinde forhindringer undervejs er også forskellig, og konkurrenceevnen overfor fremmede arter er forskellig.

Mange studier af økosystemer fra forgangne tider viser, at vigtige arter i en økosystem reagerer forskelligt på klimaændringer. I en vis udstrækning kan der derfor opstå økosystemer med nye kombinationer af arter.

Hvor udbredt er varmepåvirkningen af økosystemerne?

I forbindelse med udarbejdelsen af "den tredie hovedrapport" fra FN's klimapanel (IPCC-AS3) samlede man en database med over 2500 studier, hvori der indgik både klimafaktorer og en biologisk faktor (f.eks. forårets ankomst) (3580). 500 studier angik ændringer over mere end 10 år (3580). I halvdelen af disse studier var temperaturændring en undersøgt faktor. Blandt disse studier fandt man i 60 studier en statistisk signifikant sammenhæng mellem temperaturskift og en biologisk faktor (3580). Eksempelvis har europæiske haver i gennemsnit fået 10,8 dage længere vækstsæson gennem den 34 år lange periode 1959-1993 (3580). Et studie af 36 planter i det centrale USA påviste, at planterne i gennemsnit blomstrede 7,3 dage tidligere i løbet af den 62 år lange periode fra 1936 til 1998 (3580).

Hvilke økosystemer er særlig følsomme?

Økologer inddeler verden i såkaldte "biomer", dvs. f.eks. områder med en bestemt vegetation. Biomerne er især knyttet til klimaforholdene, og små ændringer kan over tid medføre store ændringer i sammensætningen af økosystemerne.

Visse specielle økosystemer vil være særligt truede af klimaændringer. Det gælder mangrover, koralrev, kystnære søgræsenge, vådområder på prærier, rester af naturlige græsområder og de alpine og polare økosystemer, foruden de tempererede skove og de tropiske skove (3654 s.175).

Den maximale hastighed, som plantearter har vandret på grund af klimaændringer i fortiden, har været ca. 1 km om året (3654 s.170). En plantes evne til at spredes afhænger af tiden mellem spiring og frødannelse, og afstanden, som dens frø spredes. Mange planter vil ikke uden menneskers medvirken kunne følge med de klimaændringer, som vil ske i det århundrede, vi lever i (3654 s.170).

Hvilke barrierer er der for naturens tilpasning?

Men dertil kommer, at både planter og dyr vil møde barrierer i form af opdyrkede arealer mellem nuværende levested og de egnede levesteder, når klimaet ændres. Naturlige økosystemer vil derfor blive dårligere tilpasset til det aktuelle levested. Nogle arter vil være mere følsomme end andre, men alle vil blive mere modtagelige for sygdomme og angreb. Den positive gødningslignende virkning på planters fotosyntese ved øget CO2-koncentration forventes at blive mere end overskygget af sådanne negative faktorer (3654 s.170).

Er koralrev blevet påvirket?

Koralrev i troperne rummer over 25% af de kendte havfiskearter og er levested for flere usædvanlige organismer end selv regnskovene (3654 s.176). Kalkdannelsen i koralrev nedsættes ved stigende CO2-niveau, og koraller tåler ikke forhøjelse af havtemperaturen. Ved blot 1°C gennemsnitlig havstigning afbleges korallerne, og vedvarende temperatur-anomalier på 3°C medfører, at mange koraller dør (3654 s.176).

Afblegning af koralrev er allerede blevet hyppigere, især i forbindelse med El Niño-fænomenet (3654 s.63). Teoretisk ville koralatoller ved deres vækst kunne nå at følge med en havstigning på op til ½ meter pr. århundrede - forudsat at de kan klare stigningen i maximal havtemperatur på 1-2°C (3654 s.153).

Hvilket miljø kræver koralrev?

Tahiti er den mest kendte ø med koralrev omkring. Sådanne øer udvikler sig kun i klart, iltrigt, saltholdigt havvand, hvor den månedlige gennemsnitlige minimumstemperatur ikke falder under 22°C (3614 s.117). Kun under sådanne betingelser kan koral-polypperne leve og filtrere calciumcarbonat fra havvandet for at opbygge deres skrøbelige kalkskelet. Deres kalkskelet koloniseres efterfølgende af alger, som fylder hulrummene op og cementerer skelettet (3614 s.117).

Hvad betyder koralrevene?

Selv om koralrev kun dækker et par tusindedele af havets overflade er de hjemsted for over halvdelen af havets fiskearter (3626 s.112). Blandt disse fisk er mange, som er en væsentlig fødekilde for kystbefolkningen disse steder (3626 s.112).

Hvad betyder CO2-stigningen for koralrevene?

Umiddelbart medfører drivhusvirkningen som følge af stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, at havets overflade bliver varmere. Det kan koraller dårligt tåle (3626 s.112). På længere sigt vil CO2 opløses i havet og gøre det mere surt. Derved vil kalken i korallerne lettere kunne opløses (3626 s.112). Hvis klimaændringer medfører en havstigning kan man risikere at korallerne kommer ned på for dybt vand og dør.

Er sumpområderne blevet påvirket?

Verdens mangrover og kystsumpe omfatter et areal svarende til to gange Frankrig (3654 s.154 og man har ingen beviser på, at de vil kunne holde trit med en hurtig havstigning på ca. 2 mm pr. år, svarende til 20 cm pr. århundrede (3654 s.154). Over 2/3 af de fisk, som mennesker spiser, samt mange dyr og fugle, er afhængige af disse områder for i hvert fald en del af deres livscyklus (3654 s.154).