Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Meget varm sommer i Vestgrønland
Efter en usædvanlig varm sommer på
Grønlands vestkyst er vandet i Baffinbugten mellem Grønland og
Canada nogle steder hele 7 grader varmere end normalt for årstiden. Det skyldes særlige atmosfæriske trykforhold i år, skriver DMI.
Et usædvanligt højtrykssystem har strakt sig ned over Baffinbugten, Lincolnhavet og Beauforthavet i løbet af juli og august. Dette har givet klart og roligt vejr, så den øverste og mest ferske del af vandsøjlen er blevet opvarmet. Nogle steder har havvandet været over 10 grader varmt. I samme periode er der faldet usædvanlig lidt nedbør. Således modtog Nuuk kun 1,4 millimeter i juli. Det er den tørreste juli siden 1933.
Det varme vand vil dog hurtigt blive afkølet i løbet af efteråret, og i november ventes havisen at vende tilbage.
Kilde: DMI
Kilde: Publikum Kommunikation
9. september 2009, 06:44 0 Kommentarer · 2867 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Meget varm sommer i Vestgrønland:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.