Husk mig
▼ Indhold

Noter

Af Anja Julia Ryhl
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2010.


< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse


Noter
1 ”Peri Hypsous” er værkets originaltitel. I specialet anvender jeg værket i dets engelske oversættelse med titlen ”On the Sublime” tilskrevet Longinus (1978).
2 Jeg vil redegøre for dette standpunkt senere i dette kapitel under afsnittet: ”Præmissen om sproget som en symbolsk handling”.
3 Oversat af Hoff-Clausen fra James Jasinskis benævnelse ”concept-oriented criticism” (2008, s. 21-22).
4 Denne tankegang findes desuden i en række andre teorier. Rogers refererer selv til teoretikere som Berger og Luckman; Fiske; McGee; Mumby; Ono & Sloop samt Wood som teoretikere, der hævder denne sammenhæng mellem menneskers diskurs og virkeligheden (Rogers, 1998, s. 245). Herudover kan fx nævnes Foucault og hans kendte værker om diskursers skabende kraft (2004 og 2005).
5 Jeg vil fremefter henvise til Longinus som forfatteren af ”Peri Hypsous”.
6 Det græske substantiv hypsos bliver af både Kant, Fafner og Andersen oversat til det ophøjede. Kant bruger således oversættelsen ”erhabene” (1974), Fafner ”ophøjede” (1995, s. 101) og Andersen ”opphøyede” (2004, s. 46). I den franske oversættelse af værket, som fik stor indflydelse på den videre udvikling af det sublime begreb (Murray & Dorsch, 2000; Oravec, 2001), er hypsos dog oversat til ”le sublime” (Boileau, 1674), ligesom engelske oversættelser af værket anvender ”the sublime” til at beskrive værkets emnefelt (se fx Roberts, 1907; Fyfe & Russel, 1995; Murray & Dorsch, 2000). Oversættelsen af hypsos til det sublime anser jeg derved for at kendetegne det sublime begreb i den udvikling, der har fulgt det med disse oversættelser. Jeg vil derfor anvende betegnelsen ”det sublime”.
7 Det er påpeget af flere, hvordan Longinus i ”Peri Hypsous” desuden udøver en kritikerrolle, der var usædvanlig for værkets tid, idet han fokuserer på reception, ikke blot produktion, og således berører æstetiske perspektiver (Roberts, 1907, s. 26; Fafner, 1995, s. 101; Murray & Dorsch, 2000, s. xlv).
8 Longinus behandler i øvrigt spørgsmål om væsentligheden af henholdsvis iboende evner hos retoren eller kunstneriske greb. Her tilskriver han begge begreber væsentlighed (Longinus, 2000, s. 115).
9 For en diskussion af stilanskuelser se Jørgensen & Kock, 2009, s. 181-185.
10 Dette kan skyldes, at man i det 18. århundrede for første gang så poesi og retorik som to adskilte erkendelsesområder (Fafner, 1995, s. 102), og at det sublime begreb ved Boileaus oversættelse blev anskuet mere som et poetisk erkendelsesredskab end som et retorisk greb. Det kan også skyldes interessen for aristotelisk retorik, der, som også antydet af Oravec (2001, s. 757), finder stil og de patosbetingede effekter mindre interessante. Dermed kan man fra et retorisk perspektiv have fravalgt at beskæftige sig med det sublime begreb, som netop behandler disse emner.
11 Ved at vælge Longinus, Burke og Kants teorier om det sublime begreb begrænser jeg mig dog på en måde, så jeg ikke beskæftiger mig med en række teorier i nyere tid, som beskæftiger sig med det sublime begreb ud fra et postmodernistisk og æstetisk perspektiv og kunne give en anden vinkel på specialet (se fx Lyotard, 1984; De Man, 1979, 1983 og 1986; Dehs, 1993).
12 Dermed svarer Longinus opfattelse af det sublime til den retorikforståelse, som Conley peger på, at Gorgias repræsenterer (1994, s. 6). Hvor ordet for Gorgias er en monologisk kraft, der er i stand til at tryllebinde mennesket, er det sublime for Longinus en tryllebindende kraft, der er hævet over almindelig dialog og rationel overbevisning. Longinus stiller sig hermed i modsætning til retorikere som Aristoteles og Cicero, der lagde vægt på dialog og det rationelle i retorikken (Ovarec, 2001, s. 757). Her er det interessant at notere sig, at Longinus skelner mellem overbevisning og det sublime, som det fremgår af citatet: ”For the effect of elevated language is, not to persuade the hearers, but to entrance them.” (Longinus, 1978, s. 100).
13 Jørgensen & Villadsen påpeger ”det påtrængende problem” som den danske oversættelse af Bitzers exigence (2009, s.92).
14 ”De retoriske vilkår” påpeger Jørgensen & Villadsen som den danske oversættelse af Bitzers constraints (2009, s 93).
15 Jeg er bevidst om det problematiske i at bestemme afsenders intention, som fx Jørgensen diskuterer (2007). Ved at tage udgangspunkt i WWF Internationals intention, som organisationen selv udtrykker den, undgår jeg dog at gætte mig frem til afsenders intention og motiver.
16 Naturligvis bortset fra de tilfælde hvor materiale på internettet bliver censureret.
17 Fx undersøger Hoff-Clausen brugeres opfattelse af afsenders ethos i kommunikation på internettet (2008) og tilrettelægger sin analyse, så den er egnet til at undersøge netop dette forhold. Jakob Nielsens internetstudier repræsenterer en anden form for undersøgelse, idet han fokuserer på brugervenlighed og følgende tilrettelægger sine undersøgelser i overensstemmelse med dette (se fx www.useit.com, som introducerer mange af disse undersøgelser).
18 Min tredeling af de kommunikative ressourcer er i øvrigt inspireret af Hoff-Clausens iagttagelser af en række brugere, der opfattede ethos i forbindelse med en lokalpolitikers hjemmeside ud fra det æstetiske indtryk, det informationsarkitektoniske design og det konkrete tekstindhold (2008).
19 Måske for at illustrere at det er mennesket, der har kræfterne til at kontrollerer de teknologiske objekter.

< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 3230 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Noter:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik