RUF - en nødvendig men vanskelig revolution

Palle R. Jensen, civilingeniør, opfinder, RUF

Af Palle R. Jensen

Klimaudfordringen er enorm, og løsningerne kan kun findes ved hjælp af revolutionerende teknologier.

Det er til gengæld svært at få gennemført i et demokratisk samfund af mange forskellige årsager.

Lad mig illustrere det med et eksempel, som jeg kender bedre end nogen: RUF-trafiksystemet.

Det startede i 1988, hvor jeg var så træt af den ufrugtbare debat mellem tog-tilhængere og bil-elskere, at jeg besluttede mig til at definere et helt nyt system, som kombinerede de to systemers fordele. RUF var altså skabt som et dual-mode system. Det kunne bruge vejene, men også køre hurtigt og effektivt på en særlig monorail. For baggrundsmateriale, se www.ruf.dk.

Ideen blev offentliggjort i 1990 i Ingeniøren og skabte umiddelbar interesse, selv om man ikke talte meget om klimaproblemer dengang. Tv-portrætter, radiointerview og artikler i bladene gav i 1994 basis for dannelse af et konsortium: RUF International.

De næste 10 år var der fuld tryk på takket være en række sponsorer, især firmaet BALSLEV A/S.

Der blev fundet penge til at bygge en lille testbane, og jeg fik besøg af CNN, Discovery Channel og mange andre tv-selskaber. Omtalen var særdeles positiv, og jeg blev udnævnt af CNN til at være en af verdens ”principal voices” mht. transport.

Alligevel kom der aldrig et gennembrud, og der bredte sig en stemning af, at det nok alligevel ikke kunne lade sig gøre – og det på trods af at alle nu taler om Googles selvkørende biler, som er en LANGT vanskeligere teknologi, og som ikke løser nær så mange problemer, som RUF gør.

Klimaudfordringen er enorm. Ifølge Stern-rapporten fra 2006 skal CO2-udledningen reduceres til ¼ i forhold til Business as Usual i 2030. Det er en meget vanskelig udfordring set i lyset af, at IMF forventer, at det globale antal af biler stiger til det firedobbelte i 2050 på grund af væksten i Kina og Indien m.fl.

En så energiforbrugende transportteknologi som bilen er en absurditet, vi ikke længere kan bygge vore samfund på:

Der er absurd at bruge et redskab, der vejer over 10 gange vægten af personen.
Det er absurd at benytte en motorteknologi, som kun udnytter en lille brøkdel af energien i brændstoffet.
Det er absurd, at intelligente mennesker skal bruge mental energi på at styre bilen langs den samme motorvej hver morgen.

Bilteknologien kræver, at alle køretøjer kører i en vis afstand fra de andre – det giver en stor luftmodstand.
Bilteknologien kræver, at der hele tiden er friktion mellem dæk og vejbane – det giver stor rullemodstand.

Begge disse faktorer kan reduceres kraftigt i RUF-systemet (se www.ruf.dk/rufclimate.pdf).

Samtidig løses problemet med opladning af batterier, da dette sker på skinnen, og der kun er behov for små batterier til at komme til og fra skinnen (typisk 3 km).

Hvorfor sker det så ikke, når det nu er så godt, at en række mennesker har anbefalet RUF? Selv formanden for Folketingets trafikudvalg blev introduceret til RUF ved et 3 timer langt møde og blev meget begejstret.

Forklaringen ligger nok et andet sted.

Bilen er andet og mere end et transportredskab. Det er en stor del af folks identitet. Margaret Thatcher sagde engang om unge mænd: ”Hvis du i en alder af 20 år finder dig siddende i en bus, kan du betragte dig selv som en taber”.

At sætte spørgsmålstegn ved bilens grundkoncept er at rokke ved selve eksistensen for mange mennesker.

Det bliver ikke nemmere af, at folk jo godt ved, at den eksisterende kollektive trafik, selv hvor den fungerer bedst, ligger milevidt fra, hvad en bil kan tilbyde af komfort og mobilitet.

Løsningen for RUF ligger for mig at se i at starte systemet som kollektiv trafik på en helt ny måde, hvor bus og tog er det samme køretøj. Det er altså passagerernes behov, der er i centrum. Der behøver ikke at være skift mellem bus og tog. At det kan fungere, er blevet bevist gennem et analysearbejde, jeg fik finansieret af EU’s forskningsprogrammer CyberMove og CyberCars.

Mærkelig nok er transportforskerne i Danmark ikke interesserede. De vil ikke risikere noget. De vil hellere sidde i deres trygge stillinger og forske i det, som der er penge til fra ministeriet.

Jeg tror, at noget af problemet ligger i, at transportforskningssektoren er et lavstatusområde. Folk med ambitioner søger andre udfordringer, når de opdager, hvor umulige vilkår nytænkning har i transportsektoren. Det er katastrofalt, når klimaudfordringen kræver, at transportsektoren skal levere løsninger.

Min opfordring til politikerne er:

1) Erkend, at problemet for transportsektoren er enormt.

2) Gør alt for, at cyklisme fremmes maksimalt (se evt. også mine forslag på www.cykelmetro.dk og www.gangeren.dk).

3) Giv mulighed for afprøvning af nye koncepter. Betragt det evt. som et beskæftigelsesfremmende projekt og ignorer, hvad bil-og-tog-ministeriet siger.

4) Analyser, hvad nye teknologier kan gøre for store projekter som banen på Ring 3 og en Kattegat-forbindelse.

Der er desværre en stemning af at afvise ny teknologi i transportsektoren. Måske affødt af diverse skandalesager (IC4 m.m.). Man glemmer, at IC3, som blev udviklet i Randers efter nogle børnesygdomme, blev til en gedigen succes (jeg blev faktisk kontaktet af et headhunterfirma mht. at deltage i udviklingen, men var ikke parat til at flytte til Randers).

Danske ingeniører kan sagtens løfte opgaven med at udvikle RUF og andre innovative løsninger, men politikerne tør ikke lade os prøve. De er typisk DJØF’ere og er måske allergiske over for teknologi. De, der har forstand på teknologi, sidder typisk i store firmaer og får sjældent lov til at tænke radikalt nyt.

Derfor er det nødt til at være en outsider, som mig (civilingeniør og professionel opfinder gennem 40 år), der skal komme med løsningerne.

Der er gode muligheder for at løse transportens klimaudfordringer på en meget attraktiv måde. Potentialet for erhvervsudvikling er enormt. Som New Scientist konkluderede i en artikel, der omtalte RUF: ”Jensen’s system could transform cities”.

Lad os så komme i gang! :)